Svensk skærgårdsidyl

Efterårsferie og en smuttur i den svenske skærgård
Udenfor Gøteborg ligger der den mest fantastiske skærgård, hvor jeg har tilbragt de sidste dage. Min familie bor dér. Forneden til højre på min blog har jeg et link til min kusines udlejningshus. Skærgården er det rene idyl.

Den ø, min familie bor på, hedder Styrsø og ligger i den sydlige del af skærgården, som ikke er særlig turistpræget. Her er der folkeskole, lægehus, tandlæge, bibliotek og et plejehjem. Der bor ca. 2-3000 mennesker. Øen er bilfri og derfor meget børnevenlig. Alle børn render rundt til hinanden ligefra de kan gå og i min familie er der flere generationer, der bor dér, hvor børnene kommer og går hos hele familien.

De to øverste billeder er fra min vandretur i skoven. Der er et stort skovområde på øen, hvor de fornylig har fået anlagt vandrestier og ruter. Det er meget smukt. Jeg tager altid alene afsted hvert forår og efterår, mens min mand bliver hjemme. Han er kun med om sommeren. Så jeg har rig mulighed for at dyrke familieliv og naturen.

Dette er det bedste badested på øen, her går man i vandet fra denne bro og bagefter ligger man og soltørrer på de varme klipper. Jeg tror, min interesse for sten kommer herfra. Jeg elsker sten og er så glad for mine bedafgrænsninger med sten i haven! Da jeg var barn, klatrede vi meget i bjergene og om sommeren klatrer min mand og jeg stadigvæk. Det er sjovt og udfordrende med dybe kløfter og små søer i fordybningerne, så man skal anstrenge sig for at komme videre på turen.

Her går vi i vandet om sommeren og det er ret dybt, men vi kan dog lige nå bunden med hovedet ovenvande. Lige nu ser det dog noget koldt ud! Min familie har motorbåde, så mange gange om sommeren sejler vi også ud i disse og lægger til ved et bjerg, hvor vi så hopper i vandet fra båden og bader. Bagefter drikker vi kaffe på bjerget!
Jeg tror ikke, jeg kan komme i tanker om noget bedre feriested for mit vedkommende!!

Her er ét af de bjerge, der er rigtig godt at klatre i. Det er en tur på ca. 1,5 kilometer og helt over på den anden side af bjerget ligger fiskerihavnen. Der kan man starte eller slutte klatreturen.

Disse to billeder er af fiskerihavnen. Der er dog ingen fiskebåde i havn, da de er ude af fiske. Som man kan se, er mange både taget på land. Det gør de altid på denne årstid, så skal bådene klargøres til næste sæson. Min familie er en fiskerfamilie og har været det igennem mange generationer. Nu er det dog kun min onkel tilbage, som fisker. Alle de unge generationer har taget uddannelser og laver alt muligt andet. Det kan ikke svare sig at fiske længere på grund af alle de restriktioner, der er. Det er i hvert fald meget begrænset, hvor meget man må fiske. I 80'erne og 90'erne fiskede både mine onkler, deres sønner og min bror og derfør var det min morfar og hans brødre samt mine onkler og min bror. Og derfør deres fædre osv. Dengang ejede de en stor stålkutter, der nærmest støvsugede store sildestimer op både i Østersøen og i Nordsøen, men den tid er forbi. Nu fisker min onkel torsk og hummer i en noget mindre stålkutter. Og han har besluttet sig for at gå på pension til nytår. Så nu er det nok slut med at få friskfanget fisk!

Dette billede tog jeg i går eftermiddags, da jeg skulle rejse hjem. Jeg står og venter på færgen, der skal sejle mig ind til Gøteborg. En tur på ca. en halv time.

Jeg kom hjem sent i går aftes og selvom det var dejligt at være sammen med familien, så var jeg også glad for at komme hjem til Anders. Han havde både støvsuget og fyldt køleskabet, mens jeg har været væk!!