tirsdag den 20. september 2011

Et impulskøb

Havebænk

Denne bænk købte jeg i dag på Nettorvet for 495 kroner. Det er en rosenbænk. Jeg har fået den idé, at den skal stå ved siden af køkkendøren og pyntes til vinter med lanterne og blomster i små skjulere og måske også noget diodelys på en bakke med efeu - kun fantasien sætter grænser. Om foråret vil jeg sætte krukker med forårsløg ved bænken og om sommeren kan jeg dekorere med potter med pelargonier, måske nogle duftpelargonier, der kunne gøre det lidt sjovt at sidde på bænken.
Det næste billede viser, hvor jeg gerne vil have bænken stående:



Bænken, havde jeg forestillet mig, skulle stå ved det bredeste stykke væg for at skabe en stemning. Denne side vender mod vest, så man kunne jo gå lige ud af køkkendøren og nyde aftensolen. Anders er dog ikke helt med på idéen, da det vender ud mod vores vej. Men jeg synes ikke det gør noget, for de eneste der kommer her på vores blinde vej, er naboer og genboer, som bor her og dem kender vi jo rigtig godt, så det bliver jo bare hyggeligt. Jeg skyndte mig lige at købe bænken - for egne penge - mens Anders er ude i byen! Jeg må hellere fortælle det, såsnart han kommer hjem!!!

mandag den 19. september 2011

En lille blomsterhistorie mens vi venter på godt vejr

Jeg mangler stadigvæk tre projekter i haven i år!
Nu må al den regn og blæst da snart høre op! I ventetiden kom jeg til at tænke på en artikel om pelargoniernes vej fra vild plante i Afrika til stueplante i Europa! Artiklen er fra et blad, jeg har lånt, der hedder Garden Living. Nummer 14, forår 2007.

Vi skal helt hen til år 1600, før der var nogen overhovedet i hele verden, der dyrkede pelargonier. Man kendte dem nok, men rent videnskabeligt var de slet ikke opdaget endnu. Når vi henne om hjørnet køber en pelargonie, tænker de færreste mennesker på, at disse planter har deres gener fra vilde pelargonier. Disse vilde pelargonier gror især i Sydafrika, men også lidt i Australien, Madagaskar med mere. Da Sydafrika er et meget stort land, følger de enorme forskellige klimatiske forhold i regionen.

I det syd og sydvestlige gror de såkaldte geophytter, som har rodknolde, hvori de kan oplagre vand. Regnmængden er helt nede omkring 20 mm om året, så når sommeren bliver meget varm, smider pelargonierne deres blade og ligger under sandet og venter på vinterregnen. Rodknoldene bruger sydafrikanerne til naturmedicin og på restauranterne serveres de som en delikatesse. Pelargoniernes historie er stærkt sammenkoblet med søvejen. Men søvejen til Europa var meget farlig på grund af stærke passatvinde og storme og skibene dengang var ikke bygget stærke nok. Der var ikke mange af denne grund, der havde oplevet at runde Kap det gode Håb. Først i 1497 lykkedes det en europæer Vasco da Garna, at sejle turen til Indien syd om Kap det gode Håb og nu var vejen banet for en livlig trafik. Hollænderne oprettede en koloni ved Kapområdet og anlagde en urtehave med en ansat gartner, Hendrik Hendricxsz, som bosatte sig der med hele sin familie. Skibene kunne nu få forsyninger som frugt, grønt, og blandt andet pelargonieknolde. Der ved havde søfolkene mulighed for at kunne få en sundere kost. Da pelargonieknolde er meget C-vitaminrige, kunne man komme sygdommen skørbug i forkøbet, som der ellers var mange, der døde af.


Hvordan helt bestemt de første vækster kom til Europa, ved man ikke så meget om. Nogle mener, at en del af søfolkene var personligt interesserede i botanik. Samtidig var de hjemmefra blevet befalet/bestilt til at tage vækster med hjem til blandt andet de botaniske haver og rige herremænds orangerier. Der var ingen problemer med knoldene, de kunne sagtens holde sig og ved hjemkomsten kunne man sprede resterne rundt til haver og herskaber med orangerier.
De første mange, mange år var det mænd, der dyrkede alle de spændende planter og dermed også pelargonier. Det var først i ca. 1740 kvinderne begyndte. De første planter de dyrkede i vindueskarmene, var myrter og desuden få krydderurter, men snart kom pelargonierne til.
Man ved med sikkerhed, at den første pelargonie var P.triste. En knold med nærmest en gulerodstop og små gule blomster. Den første, der dyrkede P.triste, var en fransk havemester Rene Morin og han byttede frø med John Tradescant i London. P.triste blev spredt vidt omkring. Hemmeligheden lå i dens vidunderlige natteduft af kanel. Den af sømændende kom hjem og berettede om en vækst, der begyndte at dufte vidunderligt, når solen gik ned. Det var P.triste. Videnskaben kunne ikke forstå, hvorfor duften kun kom om natten. Man gjorde alle mulige forsøg for, at den også kunne dufte om dagen.
Hemmeligheden ligger i, at de natduftende pelargonier bestøves af natinsekter. På dette tidspunkt kendte man ikke insekternes del i planters "sexliv". Det kom først senere med Carl von Linné. I Europa fik planten navnet geranium indicum noctu odoratum, hvilket betyder: "Den indiske geranium, der dufter om natten." Navnet Indicum hentyder til, at man troede den kom fra Indien.
De to billeder er forældrene til alle de pelargonier, der findes i dag. Det var ved at krydse disse to, at alle de forskellige sorter eksisterer i dag.







De to sidste billeder er mine egne pelargonier, som nu snart skal ind.

fredag den 16. september 2011

Mit blomsterrum

Udhuset, afdeling C:
Vores murede udhus er isoleret og der er varme, vand og strøm. Det består af 4 rum og vi har døbt rummene henholdsvis afdeling A, B, C og D. Det er lidt morsomt, men det fungerer godt, når vi snakker om, hvor vi har opbevaret vores ting. Er det i afdeling A, B, C eller D? På den måde kan vi holde styr på tingene!!
I afdeling C satte vi forrige år et stort vinduesparti i hele væggen ud mod haven og skiftede døren ud med en glasdør.


Ved vinduet har Anders sat tre hylder op og her er der plads til alle mine pelargonier. Billederne er fra tidligt i foråret, hvor jeg lige har klippet alle pelargonier ned og skiftet jorden ud i potterne.



Temperaturen bliver holdt på ca. 10 grader hele vinteren. Da der er noget fugtigt, skal jeg huske at lufte ud rimelig tit. Pelargonier kan ikke lide fugt, de har det bedst i tørre rum.
Vores oliventræ overvintrer også herinde og står lidt længere inde i rummet, når det kommer ind.
De hylder, hvor potterne bliver stablet, er nu meningen at disse skal lægges i nogle trækasser og sættes væk i vintersæsonen, for så kan jeg sætte mine nye stiklinger i flamingokasserne op dér.



Det store vinduesparti købte vi hos en tømrer, hvor det var med fejlmål, så derfor fik vi det billigt. En murer hjalp Anders med at skære væggen ud og sætte vinduet i og så lavede Anders selv glasdøren ind til rummet, hvor han bestilte termoglas hos en glarmester i de mål, som døren havde. Jeg er meget glad for mit blomsterrum, for ellers ville det være helt umuligt at have plads til alle mine pelargonier.
Nu varer det desværre ikke længe før, de skal ind igen. Jeg sætter lige et billede på, hvor man kan se, hvor meget de har vokset i sommer på læhegnet ved terrassen.



Billedet er fra førsommeren. Nu har vi jo september og mange af pelargonierne er nok dobbelt så store, så det er lidt spændende, hvor mange stiklinger jeg kan lave!!

onsdag den 14. september 2011

Pelargoniestiklinger en masse

I år vil jeg tage så mange stiklinger som muligt!!,
fordi jeg har fundet ud af, at jeg har plads! Jeg har nu fyldt tre flamingokasser med i alt 31 stiklinger og jeg kan fortsætte med 3 kasser mere, hvis der bliver til det.
Pladsen har jeg fået ved at pakke mine tomme urtepotter ned i kasser, i stedet for at de står på de hylder, Anders har lavet til mig, i vores blomsterrum i udhuset. Det giver to frie hylder til at sætte planter på.


Til venstre er det 10 ens planter, nemlig Odensjö Nouturne, som får små gammelrosafarvede blomster. Til højre er det to forskellige duftpelargonier; Doktor Vesterlund og Coca Cola.
Min plan med alle stiklingerne er at de skal slå rod og klare sig igennem vinteren for så vil jeg bruge dem til plantebyttemarked i Pelargonieklubben Nordjylland til næste sæson.























Den 3.kasse er en blandet kasse med Frank Headly, Apple Blossum, Æggeskal, Lenja og Solo.
Nu mangler jeg kun at få fat i en gammel itu persienne, som jeg vil klippe op til blomsterpinde. Denne idé har jeg fået i Pelargonieklubben Nordjylland. Disse blomsterpinde tåler al slags vejr og skriver man på dem med blyant, så bliver dette også stående, da bly kan tåle både sol og regn uden at det viskes bort.
Vores nabo har muligvis én jeg kan få i morgen. Så kan jeg sætte blomsterpinde i alle stiklingerne. Det er nemlig en betingelse, at disse ting er i orden, hvis jeg skal have planterne med til arrangementer i pelargonieklubben.
Flamingokasserne samler jeg fra http://www.aarstiderne.dk/ hvor vi får en "madkasse" hver 4.uge med mad til to personer. Årstiderne er økologiske varer, hvor vi får alle råvarer til tre aftensmåltider med opskrifter, så det er lige til at gå til og maden er helt fantastisk!
Genbrug er egentlig utrolig godt!

søndag den 11. september 2011

Udvidelse af fire bede og bedafgrænsning med naturstenene.

Kantskæring og fjernelse af græstotter!


Jeg havde besluttet mig for at udvide bedene under blommetræet og æbletræet for at sætte Aliumløg og strø Claus Dalbys purpurfarvede valmuefrø ud. Til foråret er det også meningen at jeg vil sætte lave lyserøde stauder i bedene. Jeg brugte spaden til at grave græstotterne op, men forinden lavede Anders en kant hele vejen rundt med spaden. Han brugte træstammen til at måle afstanden med hele vejen rundt. Da jeg var færdig med blommetræsbedet, klippede jeg samtidigt træet. Det er nemlig nu her i september, at man skal klippe frugttræer. Der var nogle lange skud, som var vokset ekstremt i den ene side af træet. Dem klippede jeg af for at få et mere symmetrisk træ.

Bagefter var det æbletræets tur.


På akkurat samme måde, fik jeg udvidet dette bed. Desværre er æbletræet rigtig hårdt ramt af de sidste to vintre, så jeg måtte beskære det helt ned, så det nu kun er en halv meter højt. Jeg nænner ikke at smide det ud, da æblerne er så utroligt gode, men det får kun én chance, hvis det overlever vinteren og sætte nye skud til foråret, ellers blive det gravet op og skiftet ud!
Buksbomhækkene under begge træer flytter jeg ud til cirklernes kant til foråret. Jeg tør ikke at flytte dem nu, da jeg er bange for at beskadige rødderne her lige før væksten går i dvale. Jeg tror, det er bedre at vente til foråret med at flytte dem!

De ovale rosenbede blev også udvidet i dag for at gøre plads til naturstenene. Jeg havde slet ikke forventet, at jeg kunne nå så meget i dag, men det gik bare derudaf med en masse energi og sved på panden!


Et førbillede. Nedenunder er stenene lagt ud. Jeg er meget tilfreds med resultatet!


Jeg har været afsted med cykeltraileren to gange og der var ikke helt nok til et bed. Jeg må afsted igen i hvert fald tre gange, så der er nok til det andet ovale bed.
Nedenunder er der et billede, der viser nogenlunde, hvordan hele denne del af haven ser ud nu. Jeg er ret stolt over min indsats!


Bedet længst væk er det andet ovale bed, som der også kommer natursten rundt om. I forgrunden kan man se vores bærbed. Dette har jeg også nogle planer med, men nu orker jeg ikke mere i dag. Jeg er øm i ryggen af at fjerne græstotter og plante løg og løfte på de tunge sten! Men det er en dejlig måde at være træt på!



Det er meningen, at hvert andet bed (De ovale rosenbede) skal være med natursten som bedafgrænsning og de runde bede under frugttræerne skal være med buksbomhæk som bedafgrænsning!

Plantning af forårsløg

Narcisser, tulipaner og Alium
220 løg fik jeg plantet i dag. Alle de hvide og cremefarveder i skyggebedet. Det var to slags tulipaner: Spring Green og Mount Tacoma. Narcisserne var: Mount Hood, Thalia og White Lion.
Jeg har plantet 100 i skyggebedet og 60 i bedet ud mod fortovet.
50 Alium har jeg plantet under blommetræet og det lille æbletræ.


Claus Dalbys forårsløg i Bilka var et godt køb og løgene tror jeg, er af god kvalitet.


Jeg pakkede først de 100 løg ud og blandede dem i kassen for på den måde at få dem fordelt i beddet. I fortovsbeddet skulle jeg plante 60 løg og dem blandede jeg på samme måde. Til sidst plantede jeg Alium, som bestod af to slags og dem blandende jeg også, så der blev lige mange under hvert frugttræ. Jeg startede kl. 08.20 i morges og var færdig kl. 11.00! Jeg har haft mange projekter igang i dag udover plantning af løg!!

fredag den 9. september 2011

Havebloggertræf i morgen

De lover jo rigtig godt vejr!


Jeg håber, at alle, der skal med, for en rigtig god dag i morgen. Jeg har desværre ikke selv mulighed for at være med og det ærgrer jeg mig over. Jeg ville rigtig gerne møde alle jer søde og rare havebloggere. Jeg tror, I får en spændende og sjov dag. Det ville være rigtig dejligt og interessant, hvis I havde lyst til at skrive et "referat" og evt. lægge nogle billeder ud på jeres blog, så vi, der ikke har mulighed for at være med, kan være med lidt på sidelinjen.
Rigtig god tur!