Det går fremad med at klippe ned, potte om og lave stiklinger. Jeg har lavet ca. 60 stiklinger indtil videre. En tredjedel af min samling skal kun renses for visne blade og blomster, for de skal bruges til workshopsene i marts, hvor deltagerne får lov at klippe i dem og lave stiklinger.
Stiklingerne er plantet i 7-9 cm i diameter, potter. De er ca. et par uger om at slå rødder og jorden holder jeg hele tiden fugtig. Jorden er blomstermuld, jeg har købt på planteskole. Det er en jord, hvor der ikke er alt for meget gødning i og det er godt, da det kan svitse rødderne, så planten rådner.
Rødderne vil gerne søge ud mod kanten, så derfor er det vigtigt, at potterne ikke er for store. Nogle mener, at der er varmere ude i kanten og derfor søger rødderne den vej.
Om en måned begynder jeg at gøde, når jeg skal vande dem. Det er flydende gødning. Derefter gøder jeg hver 3.gang jeg vander. Sådan har jeg gjort i årevis og det fungerer fint.
Her ser man moderplanterne, efter at de er klippet ned. De fleste er pottet om i nyt jord. Når jeg laver stiklinger på dette tidspunkt er det fordi, varmen begynder at komme i orangeriet i marts og så kommer pelargonierne ud at deres dvale, som de har været i hele vinteren, hvor orangeriet er køligt. De begynder at skyde og fra marts skal de vandes regelmæssigt.
Pelargonierne i vindueskarmen bliver også gødet hver 3.gang jeg vander. I højsæsonen vander jeg hver 3.dag, så de bliver gødet ca. 2 gange på en uge. Fra nu af skal de nurses regelmæssigt og have fjernet visne blade og blomster.
Der sker noget med staudefrøene næsten dagligt nu. Her er det kæmpe-marguritter, der spirer. Som man kan se, bliver der rigtig mange planter og det er der en plan med!
I midten spirer den lyserøde ridderspore. Den glæder jeg mig til at få i haven.
Når de blivende blade er kommet, skal frøplanterne prikles om.
En gul stedmoderblomst er også godt i gang.
Derudover er purpur solhatte så småt begyndt, digitalis også. Den mørke stjerneskærm og mamelukærmebusken er endnu ikke begyndt, jeg håber, der snart sker noget med dem også. Den hvide staude-lathyrus har kun ganske få spirer, selvom jeg har sået mange. Det er lidt underligt, men jeg håber da,der kommer flere op.
Dette er opformerede planter i et krukkebed ved gavlen af orangeriet. Billedet er fra 2015. Det vil jeg forsøge at efterligne i år. Jeg kan rigtig godt lide denne sammensætning. Men inden da,skal der ordnes meget - det er så skønt og jeg glæder mig.
8 kommentarer:
Hej Birgitte.
Det er altså noget af en omgang at komme gennem dine mange pelargonier, men du hygger dig jo med det. Jeg skal snart have mine hjem ude fra min mors udestue. Nu hvor jeg har fået et til drivhus regner jeg med at det bliver der de skal bo først. Sidste år var jeg ikke så flink med gødningen, det vil jeg huske i år.
Masser af hilsner og knus fra Linda
Ja sikken et arbejde med både pelargonie stiklinger og frøsåning, men hu hej hvor det går for dig.
Kære Birgitte.
Tak for et par meget informative indlæg om pelargonier.
Det ser smukt ud, når du har dem stående i vindueskarmen, men hos mig må de gerne blive store og fyldige, for jeg har ikke vindueskarm i vores udestue/orangeri. Jeg sætter dem i krukker sammen med sommerblomsterne.
Din video er rigtig god. Jeg ville være bange for at klippe dem så langt ned, men nu har jeg set at de kan tåle det. Du er rigtig god til at formidle både i video og i tekst. Tak for det.
Mange hilsner fra Eliane
Flere af mine pelargonier er døde henover vinteren, og det er jeg totalt ærgelig over. Især een som jeg har fået som stikling for et par år siden, og som havde sorte blade. Tænkte på om du sælger af dine stiklinger? Vil nemlig gerne have et bredere udvalg end det jeg har i dag :-)
Mvh Henriette
PS: fik dig anbefalet inde på IG af en der følger mine haveudfoldelser hihi.
Hej allesammen. Tusind tak skal I have:) Ja, man kan jo styre størrelserne på pelargonierne alt efter hvor store potter, man sætter dem i. De er meget nøjsomme.
Hej Henriette: Velkommen til, ja, jeg sælger af mine stiklinger, så vi kan godt finde ud af noget, hvis det er. Hvad hedder du på IG, for jeg vil da gerne følge med i dine haveudfoldelser:)
Hejsa, jeg har meldt mig som følger inde op IG, så nu kan du finde mig. Jeg er ved at grave have ned efter en flytning. Det er tredje gang jeg må den omgang igennem, men nu håber jeg godt nok også at det bliver sidste gang, for kroppen er slidt nu alt det graveri! VIL dog have mine planter med mig, sååå jeg må bare tage det som det kommer.
Mvh Henriette :-)
Forresten har jeg jo også en blog hvor jeg skriver blandt andet om haven, så der kan du også finde mig, hvis du har lyst. Der er ihverfald masser af billeder fra sidste års have, som jeg kun lige nåede at etablere før jeg måtte grave hele molevitten op igen.
Hej Henriette.
Det lyder spændende. Jeg vil glæde mig til at følge dig:)
Send en kommentar