Trofaste planter i haven.

Stærke gener.
Jeg tror, det er godt med trofaste planter i haven, der kommer igen år efter år og at de kan danne basis i bede, hvor man kan gentage dem i bedet. Det skaber også harmoni og ro for øjnene, når planterne gentager sig.

Jeg har heldigvis en del trofaste planter, blandt andet pæoner og bonderoser, som kan blive flere generationer gamle. 
Efter at anlægsgartneren har været her med sin maskine og efter at vi er begyndt at sætte plankeværket op igen, har det været trampet og kørt noget rundt i mine bede, men jeg håber, at planterne lever under jorden og skyder til foråret!

Trofaste planter er også nok gammeldags, fordi de har overlevet i flere generationer i vores haver. I dag bliver der gjort et stort stykke arbejde for at forædle mange planter og ikke alle klarer sig lige så godt som de gamle.
Jeg synes dog, det er spændende med alt det nye, der findes og vil også rigtig gerne have dem i haven.

Det er derfor, jeg tror, det er godt med de gammeldags som basis i bedene, hvor man kan bygge bedet op omkring dem. På den måde bevarer man sine bede samtidig med at man kan forny sig og skabe nye plante- og farvekombinationer. Daglilje er også meget trofast og livskraftig.

Det er i hvert fald med den tanke, at jeg skal bygge bedene op, når jeg ændrer dem i henhold til min nye haveplan. Der bliver nok en del, der skal graves op og flyttes og nye skal tilsættes. Jeg har købt en del frø for at lave planterne selv og har samlet mange frø i haven, blandt andet denne stjerneskærm, som jeg allerede har sået.

Gammeldags mamelukærme er en sommerblomst, som jeg sår hvert år. Den er meget nem at have med at gøre og den ændrer sig ikke, men ser ligesådan ud hvert år, når jeg sår den.
Frøene fik jeg for mange år siden af min svigermor, som havde den i haven i rigtig mange år, indtil hun ikke rigtig kunne klare havearbejdet længere.

Purpur solhat er noget sværere at have med at gøre,da den ikke rigtig kan klare sig i konkurrencen med andre planter. Hvis den står for tæt, forsvinder den lige så stille ud af bedet. Alligevel er det en plante, jeg gerne vil have mange af, da den er så flot og man kan sætte den sammen med andre og så ser det pænt ud. Jeg sår den hvert år, så jeg hele tiden har noget at supplere med.

Lammeøre, synes jeg også, er meget trofast. Jeg har i hvert fald haft mine i mange år nu og så er den rigtig god at dele en gang imellem.

Jeg nyder ferien så meget og har lovet min kollega ikke at tænke på arbejdet. Men jeg kunne i dag ikke helt lade være med at tænke på, at de nok har meget travlt, når der mangler en. Jeg har været lægesekretær i 32 år og været på min nuværende arbejdsplads de sidste 14 år. Det har også værdi at man har været længe på en arbejdsplads og kender til det hele og ved hvorfor tingene bliver gjort som de gør. Jeg kan egentlig rigtig godt lide, når noget har en historie.

Digitalis er også en rigtig klassiker, hvis man spørger mig.

Men i min have, er det pelargonierne, der har den mest spændende historie, for de har været i min familie i 4 generationer. (Jeg er den fjerde).
De rigtig gammeldags pelargonier, kan man lave stiklinger efter stiklinger af og de bevarer de samme egenskaber som moderplanten. Men selv blandt pelargonier findes der forædlede udgaver, som kan ændre sig, når man laver stiklinger. Det gør ikke så meget, for der findes så mange spændende sorter, som er værd at have. Skulle de gå til, så er det faktisk meget rart, at man kan få plads til noget nyt også.

Hostaer er også meget trofaste, også selvom de lever i en krukke. Der findes mange sorter og de er ret interessante, så dem har jeg også en del af.
Jeg er noget spændt og en lille smule bekymret for, hvor mange af mine planter, der har taget skade af al den aktivitet, der er i haven lige i øjeblikket. Det må foråret vise mig om et par måneder, når det hele begynder at pible op af jorden.
Det er lidt ærgerligt, at vejret nu er med frost, for så kan jeg ikke lave alverden derude. Så er det jo godt, at man har en hel dag, hvor man kan slappe af!