Chili-høst i januar.
De to chilitræer i orangeriet havde jeg håbet, kunne overvintre og fortsætte i næste sæson. Men siden starten af december har de hængt noget med bladene. Minimumstemperaturen er sat til 5 grader i orangeriet og jeg tror, det er for koldt for chilier.
I efteråret nåede de at sætte flere frugter og dem høstede jeg i går. Der var mange og de var rigtig fine. Nu har jeg besluttet at træerne ryger ud. Jeg tror ikke på, at de kommer sig igen, så jeg skal høste frø og så nye planter om en måneds tid eller to.
Det er nogle rigtig gode chilier, som er middelstærke.
Vi får mange grøntsagsretter her i huset og jeg har flere opskrifter med chili, så de skal nok blive spist!
I eftermiddag har jeg været i haven. Der var plusgrader og solskin. Jeg har stablet al det brænde fra de træer, som anlægsgartneren fældede for os. Det var rigtig rart at være udenfor.
3 kommentarer:
Det var da ærgerligt med dine chillier, men så kan du jo lave nogle nye. Ja. det var skønt i haven i dag. Sol, plusgrader og tørvejr. Jeg fik sået tulipanfrø og nusset lidt omkring :-)
I var heldige deroppe nordpå, kan jeg forstå, dejligt at få stablet lidt brænde.
Hej Ole og Lisbeth. Tak skal I have. Ja, det var godt vejr i går. I dag er det noget koldere, men ellers fint vejr og vindstille.
Send en kommentar