onsdag den 31. august 2016

Varmepumpe, stueplanter på en fridag.

En fantastisk dag.
Jeg kunne næsten ikke komme ind her til aften, men pludseligt blev det mørkt og så blev jeg nødt til at gå ind. Det har været varmt og næsten vindstille og jeg havde fri fra arbejde i dag. Der kom nemlig en installatør og satte vores varmepumpe op i orangeriet.


Gulvet i orangeriet blev vasket i dag. Nogle gange om året bliver det meget grundigt, hvor jeg ligger på knæ og kommer ind i alle hjørner. Sådan en dag var det i dag. Nu har jeg plantet alle syltekrukkerne til pånær tre. 


De fylder ikke meget i de to hjørner i hver sin ende, men det kommer det til, når citrustræerne kommer ind og de store duftpelargonier.


Jeg har vasket en af mine gamle æblekasser, som nu er fyldt med showaurikler. Stueplanterne skulle gerne være af den gammeldags slags og jeg kan da også huske, at vi havde nogle af dem i min barndom.


Jeg har to chiliplanter, som har mange frugter. De bliver røde og er ikke så stærke. Vi får madkasse hveranden uge fra Årstiderne og jeg har taget frø fra nogle gode chili, vi fik deri engang. Jeg tog også en gang tomatfrø og nu har jeg sået de tomater de sidste 5-6 år. Det er da lidt sjovt.


Her er vores varmepumpe, som er placeret over trappehylden med pelargoniestiklinger. Nu kan vi spise i orangeriet og drikke morgenkaffe året rundt, hvis vi har lyst til det. Pilleovnen er stadig den primære opvarmingskilde og skal holde rummet frostfrit til vinter. varmepumpen skal lige give de sidste grader, det bliver nok mest i weekenderne, den kommer til at køre. Der er også en udvendig del, som står i hjørnet ved huset og orangeriet. Citrustræerne står foran, så man ser den nærmest ikke.


De gule solhatte er bare så fine lige nu. De er plantet i en zinkspand og deri har de stået de sidste to år. Jeg skiftede jorden ud i foråret og den er groet godt.


De citrongule dahlier er bare så fine lige nu.


Dette er en duftende akeleje, jeg har købt på plantemarked.


Da Midthimmerlands Havekreds var på besøg, fik jeg foræret en fjerbusk. Den er plantet i skyggebedet, hvilket den skulle kunne tåle.


Dette er en mor og barn, som jeg har købt for 5 kroner. Såvidt jeg har forstået, er den i familie med Heuchera. Den har jeg sat på plantebordet ude i haven.


På bordet står der også to Heuchera og to ampelpileurt sammen med en gammel tekedel. Jeg skal da vist lige have tørret bordet af:)

På plantemarkedet i Komdrup købte jeg 3 cement græskar for 15 kroner stykket og to kogler for 25 kr. stykket. Jeg har også fået foræret nogle pyntegræskar, så jeg skal snart i gang med at pynte haven op!

Her til aften har jeg lavet stiklinger af tæppepileurt. Desværre lykkedes jeg ikke med stiklinger af jasminbusken. De visnede helt ned, selvom jorden blev holdt fugtig. Nu håber jeg på mere succes med pileurten. I morgen vil jeg prøve at så Heuchera.
Det har været en rigtig god fridag!

7 kommentarer:

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Ja det blev også næsten mørkt, inden jeg kom ind i aften. Tror vi begge har haft en skøn og arbejdsom fridag idag.
Hvor har du været flittig i orangeriet, det ser supergodt ud. Dejligt med en ekstra varmekilde så i kan nyde vinteren derude.
Jeg er helt pjattet med din lysgule dahlia, kan du huske navnet på dem;)

marie sagde ...

Det bliver sikkert godt med den ekstra varmekilde i orangeriet. Vejret lægger op til haveliv for tiden, men aftenerne er godt nok blevet kortere.

Høneballehaven sagde ...

Ja vi må leve med de kortere aftener, det bliver kun værre nu.
Det bliver godt med varmepumpen, så kan I rigtig benytte orangeriet til vinter. Det ser pænt ud ikke skæmmende.

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Hej Birgitte.
Tak for din besked inde ved mig, jeg vil mægtigt gerne komme en tur over og besøge jer, jeg sender dig lige en mail.
Hvor bliver det godt med en ekstra varmepumpe i orangerie, det bliver da en hel fornøjelse at sidde derinde i varmen og kigge ud på sneen når den tid kommer.
Mor og barn fik jeg i foråret af Esther, den er så fin :o) jeg har plantet den ud i et bed der er vist noget med at den breder sig ret meget.

Kram fra Linda

Birgitte sagde ...

Hej Heidi. Ja, jeg så godt du også havde fri. Vi har rigtig været heldig med vejret!
Hej Marie. Ja, jeg tror det bliver godt med varmepumpen. Det bliver spændende, når den for alvor kommer i brug.
Hej Lisbeth. Tak skal du have. Vi synes heller, den skæmmer orangeriet, det var jeg lidt bekymret for.
Hej Linda. Jeg glæder mig til i morgen og håber på godt vejr!

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Dejligt med en varmepumpe til at supplere jeres pillefrøfyr.
Og dejligt at få gjort rent og hygget i orangeriet.
Det bliver hurtigt mørkt nu så det gælder om at udnytte dagen.
Mor og barn har jeg i mit hvid/gule bed.
Men du har rigtig mange dejlige planter i krukker.
God weekend Knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej Jette. Mange tak. Ja, det bliver forhåbentlig rigtig godt med varmepumpen. Jeg er glad for din oplysning om mor og barnplanten, så kan det være, jeg planter min ud, når den er vokset lidt mere til.