En hyggelig aften.
I går aftes kom der 9 personer tll åben have. Det var OK. Sidste gang var der dobbelt så mange. Vejret klarede op og der blev faktisk rigtig dejligt solskinsvejr. Det var en glæde at få lov at fortælle om min have og planterne. Der kom nogle bestillinger på frø og planter, og nogle fik lidt med sig hjem:)
Det er et dejligt vejr igen i dag og jeg kom til at tænke på, at jeg vist ikke har vist oversigtsbilleder af haven i denne sæson.
Jeg er så glad for denne lille vogn!
Det er forskellige ting, gæsterne ligger mærke til og det er ret sjovt at opleve. I aftes var der nogle, der var meget interesseret i mine lammeører, så de fik plantens navn med hjem.
Der var andre, der kunne lide sommerblomsten Timeviser. Og så blev en Astilbe og nogle stjerneskærme undersøgt nøjere.
Vi fik også en snak om solhattene.
Det meste, jeg har, er i krukker og det tog sig ret pænt ud, synes jeg.
De to lerpotter er med en næsten hårdfør hawaiblomst, som skulle få røde blomster. Der er ikke nogen på vej endnu og jeg tror, de har stået for udsat. Jeg tror ikke, de bryder sig om al den blæst, vi har haft. De kommer ind i orangeriet, når sæsonen takker af.
En nok lidt urealistisk drøm er at kunne udvide haven til det dobbelte, men der er naboer på alle sider, så det kan ikke lade sig gøre. Anders foreslår tit, at jeg skal leje marken nede for enden af vejen, for så kan jeg rigtig slå mig løs. Det kunne måske være en mulighed, men det kniber med tiden allerede nu med at nå det hele, så derfor er den plan også lidt urealistisk - men måske en dag?
Det er så dejligt, at der er weekend nu, jeg har knoklet på arbejde i denne uge og været alene på kontoret her i ferietiden. Der skal ske ting og sager i orangeriet i weekenden og jeg glæder mig meget! Jeg vender tilbage med hvad det er:)
Citrustræerne har så mange frugter nu. Det er jeg noget stolt af.
Så derfor vil jeg lige vise et par nærbilleder. Her er det appelsintræet.
Pomelo-træet har to nye frugter. Det opdagede jeg i går. Jeg havde kun set, at der var én:)
Citrontræet bærer også pænt med frugter.
Nu håber jeg bare, at vejret holder hele weekenden. Mon der er nogen, der skal se håndbold i nat? Rigtig god aften.
8 kommentarer:
Hvor ser det fint ud alle steder i din have :-)
Det er dejligt med gæster uanset om der er få eller mange :-)
Det var da skønt med oversigtsbilleder, der ser altså virkelig fint ud i din have lige nu, det er jeg sikker på at gæsterne også syntes og gav udtryk for.
Spændende med de fine citrusfrugter.
Hej Birgitte
Det var godt med lidt oversigtsbilleder, det ser godt ud - også i år.
Det er nok ikke en god idé med mere jord lige nu, så bliver du bare stresset, når du har så travlt på arbejde. Det kunne ellers være lækkert for dig.
Hej Birgitte, det var da et fint antal besøgende. Din have er så frodig og der er så mange planter at det jo næsten er som i botanisk have.
Jeg er godt nok spænd på hvad du nu finder på inde i Orangeriet :o)
Næste gang jeg kommer op må vi lige have os en lille snak om citrustræer, du ser ud til at have helt styr på hvordan de skal passes og min ligner noget der er løgn.
Kram fra Linda
Ser riktigt fint ut. Den lilla vagnen är så söt.
Ha det fint /Marika
Hej allesammen. Tak skal I have. Godt I kunne lide billederne. Ja, det er dejligt at få besøg og kunne fortælle om alt det, man har gang i!
Jeg tror du har ret Lisbeth - jeg kan nok ikke overkomme mere end det jeg har!
Jo, jeg tror gæsterne fik noget ud af det:)
Til Linda: Du er meget velkommen forbi og jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg gør med mine citrustræer, der er da lidt arbejde bag!
Hej Birgitte.
Nu har jeg endelig fået læst dine sidste indlæg. Hvor er din have smuk og frodig. Det er et stort og tungt arbejde med alle de krukker, men også nemt at arrangere dem pænt.
Det lyder som en sjov idé med mormor-blomster i gamle syltekrukker.
Det er smukke remonterende roser du har. Er de også i krukker?
Birgitte, jeg ville være meget glad, hvis du en dag kunne fortælle lidt om dine citrustræer på bloggen. Vi lykkedes ikke med vores. Måske får de ikke sol nok.
Mange hilsner fra Eliane
Hej Eliane. Tak for din kommentar. Ja, jeg har mange ting i krukker, men roserne er plantet ud i bedene. Så de er ikke i krukker. Jeg vil gerne fortælle om mine citrustræer, det gør jeg en af dagene. Ja, min have er nok mere eller mindre en krukkehave og det er ret tungt med de store krukker, men heldigvis har jeg en sækkevogn. Det er næsten som styrketræning, når jeg fylder dem og tømmer dem igen:)
Send en kommentar