Et selskab på 11 personer var på besøg i onsdags.
Initiativtageren til besøget var én, som havde hørt mit foredrag i Aalborg Havekreds. Hun ringede for et stykke tid siden og spurgte om hun måtte komme forbi med sine havevenner. Det måtte hun gerne. Jeg havde købt jordbær og lavet isvand til besøget. Det var rigtig hyggeligt.
Nu vil jeg vise lidt af mine krukker med stauder og sommerblomster. Her er det gul solhat, som har overvintret i zinkspanden. Jeg tror, den bliver rigtig frodig i år!
Her er det en limegrøn solhat. Den kommer fint. Den har også overvintret i krukken. Jeg har frøsået purpursolhatte, som jeg har plantet ud i det store staudebed, men jeg ved, at disse også kan plantes i krukker. Det prøver jeg måske til næste år.
Her er det en sommerblomst under troldepilen. Det var småplanter jeg købte hos Odenia. De hedder Sutera Everest White. Den limegrønne solhat og disse er en del af det hvide og grå krukkebed.
Digitalis er også fin i krukker. Her er det i det gule dahlia-krukkebed. Jeg har også én i det grå og hvide krukkebed.
Den er her og står mere i skygge, så den er ikke lige så langt fremme endnu.
Her er det voksurt, en sommerblomst, som blev meget beundret ved besøget. Jeg solgte også et par stykker eller tre af den.
Endelig spirer vidunderblomst-knoldene. De har godt nok været længe undervejs. Jeg tror det skyldes det kølige vejr. Heldigvis havde jeg også frøsået nogle, som er plantet ud.
Mine grøntsager på symaskinebordet ser fine ud. Det er rosenkål, spidskål og ruccola. Jeg er spændt på hvad det bliver til.:)
Til min forbavselse opdagede jeg, at de to krysantemum, jeg købte i efteråret, er kommet op igen. De har været helt visnet ned, men nu fylder de godt i krukkerne.
De er placeret i det gule krukkebed, der står en del i skygge. Blomsterne er sådan lidt gulorange. Jeg vidste slet ikke, at det kunne lade sig gøre:)
Jeg har solgt min slagbænk for at få plads til endnu et Juliana Drivhusbord, denne gang med to sektioner. Årsagen er, at jeg indtil nu har stået ved spisebordet med en plastikdug på, når jeg har sået og stiklingeformeret og højden har været forkert, så jeg fik ondt i ryggen. Juliana bordet har den rigtige højde og her skal jeg stå og arbejde fremover.
Her ser man måske bedre placeringen af de to borde. Det gamle bord er med tre sektioner. Der er bordplader i to niveauer, så der er plads til en del planter. Anders har hjulpet mig med at samle det nye bord. I løbet af sommeren skal jeg lave en ny forsyning med pelargoniestiklinger og så bliver bordet indviet:).
Jeg fik disse tre planter af gæsterne i onsdags. Og der var billeder og navne med. Den lyserøde blomst skal senere i dag plantes ud i en krukke og de to akelejer, som er flotte dobbelte, skal ud i det store staudebed.
Det er så interessant at møde andre havemennesker og hvor findes der mange søde og hyggelige mennesker. Det gør mig virkelig glad! Det gælder både her i blogland, facebook og IRL. Herligt at dele en interesse på denne måde.
4 kommentarer:
Hej Birgitte
Ja man bliver høj af at møde andre der deler sin interesse. Jeg var til åben have i Aalborg og mødte for første gang andre. Det gjorde mig glad. Glæder mig til at kikke forbi din have en dag.
Ja det er helt sikkert hyggeligt med besøg i haven, godt dit besøg også var en succes.
Godt du har fået et andet bord, så meget som du sår og prikler dur det ikke, at du skal stå og bukke dig, så du får ondt i ryggen.
Krysantemer kommer heldigvis oftest igen, hvis det ikke er for koldt eller fugtigt. Jeg graver gerne nogen op og tager ind i pavillionen.
Min vidunderblomst er ikke kommet op igen, ikke endnu i hvert fald, måske er det blevet snegleføde.
At besøge og få besøg af andre have "tosser" er noget af det bedste. Desværre har jeg ikke rigtigt kunne finde tid til det her i foråret, men håber på lidt mere tid i løbet af sommeren.
Dine krukker ser fine ud og det er dejligt med det nye bord, så du kan skåne ryggen lidt.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Bedstemorshave
Hej allesammen. Mange tak for jeres kommentarer.Ja, det er dejligt at dele sin interesse med andre havetossede. Jeg er også glad for, at folk har syntes om et besøg i min have:) Jeg håber, jeg får mulighed for at komme rundt til andre haver også, det er så inspirerende. Næste weekend skal jeg til Samsø!
Send en kommentar