Snart et-årige rosenstiklinger og gang i frøplanterne.

Måske skal rosenstiklingerne snart pottes op.
Efterhånden som lys og varme får mere magt i orangeriet, er det gået stærkt med mine rosenstiklinger. De er lavet af de engelske roser James Galway og Brother Cadfael.

Det smarte ved at lave rosenstiklinger er, at rodnettet er rosens egne, da den ikke er podet og derved undgår man vildskud, det kan man en sjælden gang imellem komme ud for med podede roser.

Jeg lavede kun to stiklinger fordi det var mest et forsøg. De blev sat i august sidste år og har overvintret i orangeriet. Man kan også tage stiklinger, når roserne er i knop og det skal jeg prøve i år, så vil jeg lave en hel række potter til at forære væk. De kan stå ude hele sommeren og vokse godt til. Jeg er lige ved at tro, at den metode er bedre, fordi det er meget tidligere på året og derved får stiklingen bedre tid til at sætte rødder.

Der er godt gang i frøplanterne, jeg slår vist alle rekorder i år med hensyn til antal. Det er lige på grænsen til hvad jeg kan overkomme:)

Her til formiddag fik jeg sået de sidste frø, pånær pralbønnerne, som jeg venter en uges tid med, da de spirer og vokser meget hurtigt.

Nu skal jeg snart prikle matrem og de sidste gule jakobsstiger op. Jeg har nogenlunde styr på hvor planterne skal plantes ud i krukker og bede og også nogenlunde styr på hvilke planter, der skal sættes sammen. Det kommer til at ligne lidt de forrige år.

Der er også en del nye planter blandt andet græs kolbehirse med røde kolber og dem har jeg en helt speciel plan med - det glæder jeg mig til at se om lykkes og så vise det frem!

Nu vil jeg gerne slå et slag for denne pelargonie, som er en blå fragrens og dufter lidt æbleagtigt. Den får en hel sky af små blå blomster og selve planten kan blive ret stor og stadig meget kompakt. Den skal passes og plejes som de almindelige zonale pelargonier, men der er den forskel, at denne ikke drysser ret meget og får heller ikke voldsomt mange visne blade - det er i hvert fald min oplevelse.

Her ser man hele planten. Når blomsterne visner ned, er de meget nemme at fjerne, da de sidder ret løse, når først de er visnet.

Jeg har også en hvid variant. De kan godt lide at stå ude om sommeren, men det gør mine ikke. De trives ligeså fint indenfor også selvom solen skinner og orangeriet bliver meget varmt.

Den hvide har jeg pottet op i en temmelig stor lerpotte, jeg tror 16-18 cm's potte og den er allerede vokset en del siden den blev pottet om og op i februar. Jeg kan godt lide den for duftens skyld og for blomster og blades skyld. Det er en meget fin pelargonie!

Senere i dag skal jeg ud og dele mine sidste to krukker med lammeører.