onsdag den 3. december 2014

Oliventræet i vinterklæde!

Julelys, pynt og julebrød i ovnen!
Jeg har ikke været hjemme i flere dage, da jeg har været i Sverige og hjulpet med at tømme min mormors hus. Hun er kommet på plejehjem og stortrives allerede dér, så det er hele familien glad for! Nu har jeg fået rigtig mange gode ting med mig hjem fra hendes hus og alt er sat på plads!


Hele vores hus er julepyntet - oliventræet har fået "vinterklæde" på her til aften, mens julebrød er bagt i ovnen. Det skal jeg have med på arbejde i morgen!

Opskriften kommer her (Det er fantastisk godt!)
7 dl hvedemel
3 dl grahamsmel
4 dl Müsli
2 tsk natron, 1 tsk salt, 1 dl lys sirup
7 dl tykmælk.

Det hele røres sammen og fyldes i en brødform, der er smurt med olie. Bages i 1 time og 15 minutter midt i ovnen på 145 grader.


Mens brødet var i ovnen, lagde jeg lysnettet over oliventræet. Det er da pænt!
Jeg tror, træet er ved at være 2,5 meter højt. 
Mandag aften lavede jeg 5 juledekorationer, som er placeret rundt omkring i huset. Juleduge er lagt på alle borde og kommoder rundt omkring og så er nisserne kommet frem. I næste uge skal jeg bage tre forskellige julesmåkager. Det bliver hyggeligt.


Ferskentræet har smidt alle blade - jeg håber, det er løvfældende, men ved det ikke? Jeg frygtede det var ved at gå ud, men når jeg kigger nærmere på det, er der mange bladknopper. Mon træet opfører sig helt normalt? Jeg håber, der er nogen, der kan hjælpe mig.

Nu vil jeg gå i blogland!

6 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Ferskentræet ved jeg ikke noget om, men jeg kender ingen frugttræer, som ikke er løvfældende, så mon ikke også det her er det.
Hvor ser dit oliventræ flot ud med lyskæden på. Jeg blev glad for at læse, at din mormor trives på plejehjemmet, det er godt hun ikke er ked af det. Min mor er ikke glad for at være på plejehjem, men hun kan ikke klare sig selv. Din mormor er nok mere social.

Bonderosen sagde ...

Hvor ser det hyggeligt ud, med alle dine lys rundt omkring..... Elsker denne tid.....

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Dejligt at din mormor trives på plejehjemmet.
Og dit oliventræ ser rigtig flot ud med lys på.
Håber du viser din juledekorationer.
Jeg viser havebesøg fra 2014.........da jeg ikke synes jeg har mere at vise fra haven.
God aften Knus Jette

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Hvor ser dit oliventræ skønt ud med lys kæderne på... super god ide ;)
Jeg ved absolut intet om ferskentræer, så ingen hjælp at hente her.

Henrik sagde ...

Det er helt i orden at ferskentræet smider bladene, det er løvfældende :-)
Pas på oliventræet ikke får det for varm, eller tørt, eller temperatur der kører op og ned. Det kan give stress.
Henrik

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg glad for. Tak Henrik for dine gode råd. Jeg har været ude at mærke på de tændte lys og de afgiver heldigvis ingen varme!