Nu spirer frøene, jeg såede for en måneds tid siden.
Gul Jakobsstige og indianermynte. Det er kun lige begyndelsen.
Jeg har også sået gul staudedigitalis, som jeg venter på, skal spire. Det lykkedes mig ikke sidste år at få noget ud af disse.
I går handlede jeg frø på nettet hos Frøbutikken. Jeg købte en del nye frø, som jeg ikke tidligere har haft i haven. Når de skal plantes ud, bliver det i krukker. Jeg har blandt andet købt lyserøde ærteblomster og påfugleblomster. Jeg tror, jeg købte ca. 10 forskellige frø.
Fra januar skal jeg så endnu flere frø, som jeg har samlet ind fra haven.
Her er den ene juledekoration, som står på en kommode. Billedet er min mor med mig som baby.
I spisestuen har jeg disse to med guldlys.
Jeg vil også gerne vise min adventstage, som jeg købte for 10 år siden. Den er fremme hvert år i december. Nisserne har min svigermors kusine lavet til mig.
I dag skal jeg lave havregrynskugler og brændte mandler.
7 kommentarer:
Der er gang i den hos dig. Malcolm såede nogle lupiner mm i efteråret, de har vist også spiret, men faktisk er det ham, der har bedst styr på det lige nu.
Adventsstagen er bare så enkel og fin, klassisk :)
God jul :)
Hej Birgitte
Nu kan jeg give igen, jeg forstår ikke, hvordan du kan have styr på alt det såning, det kan jeg ikke :) så kan jeg bedre klare det med rhodoerne.
Det ser fint ud med din pyntning og herligt med de nye spirer, DET har du i hvert fad styr på.
Håber du får god held med frøene i år :-)
Det ser hyggeligt ud, med alle dine dekorationer. God jul :-)
Hej Ulla. Mange tak for din hilsen. Den blev jeg glad for. Spændende med Malcolms frø, det bliver helt sikkert godt!
Hej Lisbeth. Også mange tak til dig, herligt at du giver igen, det kunne jeg lige bruge! Ja, jeg håber, jeg lykkes ligeså godt igen, som de andre år. Det er så stor en glæde!
Hej Vivi. Mange tak for din hilsen. Jeg vil også ønske dig god jul.
Hej Birgitte.Dejligt at dine frø spirer...........og synes også din stage er smuk.
Rigtig god jul til dig og din familie.Knus Jette
Jeg har ikke fået startet på såning endnu, men skal snart igang, efter jul tænker jeg. Jeg har den samme adventstage, blot i mat stål, den er jeg også superglad for. Glædelig jul til dig og dine - kh Anne Mette
Hej Jette og Anne Mette. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg glad for.
Send en kommentar