mandag den 2. juni 2014

Rosenfest og Blomsterfestival

En hektisk weekend og jeg er meget træt!
Bangsbo Blomsterfestival løb af stablen i weekenden og Pelargonieklubben Nordjylland var på plads med en stand. Salget gik utrolig godt, både af vores købte planter og af vores egne stiklinger. (Jeg har kun 7 tilbage). Jeg har kun sovet 6-7 timer de sidste tre nætter, så i morges var jeg virkelig træt, da jeg skulle på arbejde! 

Nu til roser:


Geoff Hamilton.


Geoff Hamilton i nærbillede.


James Galway er også godt på vej.


Mary Magdalene, som starter med at være lyserød, men bliver abrikosfarvet.


Her lidt tættere på, hvor man nok bedre kan se den abrikosfarvet farve.


Alchymist i det ene rosenstativ. Farverne i rosen er meget markante i år.
I de første år jeg havde mine roser, var Heritage min yndling, men nu kan jeg ikke længere finde ud af det. Jeg tror, jeg er lige begejstret for dem allesammen.


Gerbe Rose.

I marts måned fik alle roserne komposteret gødning, 40 liter til 3-5 roser. Der skulle komme regn sidst på ugen, så jeg skal gøde med organisk rosengødning inden. Jeg gøder dem tre gange i løbet af sæsonen - ca. hveranden måned.


Her er så Heritage. Den er da smuk?


David Austin rose - ukendt navn.
Der er stadig en 3-4 roser, der lader vente på sig, men der er mange knopper!
Jeg håber også mange andre havefolk har en rosenfest i haverne. Prøv lige at se datoen: Den 2.juni! Det er godt nok tidligt. Jeg glæder mig til en meget lang og blomsterrig sæson!

I morges, da jeg cyklede på arbejde, lå der desværre et pindsvin på vejen, som var kørt over. Jeg håber så meget, at det ikke var vores pindsvin. Jeg blev så ked af det, da jeg så det!

Nu går jeg altså i seng, for jeg er virkelig træt. Jeg glæder mig meget til at sidde foran skærmen igen og gå på opdagelse i haveblogland. Der er flere steder, hvor jeg er kommet bagud!

5 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Sov godt Birgitte, vi har også haft en hård weekend og har ikke sovet meget, men mon ikke vi indhenter det. Du er langt forud med roserne hos dig, godt nok har jeg nogen, der blomstrer, men jeg kan da slet ikke vise hele blomstrende buske, som du gør.

Alice´s Eventyrland sagde ...

Det lyder som en skøn men hård weekend! :-)
Skønne roser du viser, og jeg er helt enig med dig i Heritage´skønhed. Jeg har desværre kun haft skravlede planter af den, men håber stadig at den nye kan vokse sig stor med smukke blomster.
Din Geoff Hamilton er skøn sammen med digitalis! Det er også en rose som er smuk i min have.

Ha en dejlig dag!

ps. skynd dig at plukke de sammenrullede blade på Alchymist, der kan sidde larver derinde som bliver til nye æglæggende insekter næste år! :O

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Ja !! det kan være svært at nå det hele..........men dine roser står bare SÅ flot.
I morgen tager jeg til det Jyske igen........Kolding kalder.Kommer du derned?Har du set nogle af alle de haver jeg har besøgt i det nordlige Jylland
iforrige uge?
Men det er en skøn tid lige nu hvor alting blomstre i vores haver.God aften Knus Jette

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Jeg håber du har sovet rigtigt godt oven på din hårde weekend ;)
Nøj hvor ser der smukt ud i din have med alle de smukke roser. Mine roser er da håbløst bagud men har to rosen hoveder i fuld flor, og de bliver rigtigt nydt og får masser af opmærksomhed ;)

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer, dem er jeg rigtig glad for. Ja, nu er roserne i fuldt flor. Jeg skyndte mig ud og plukkede de sammenrullede blade af og holder også øje med om der kommer flere!