søndag den 8. juni 2014

Pæoner, roser og pelargonier i haven.

Man glemmer helt, at sommeren kun lige er begyndt!


Pæonen "Bowl of Beaty" blomstrer nu og der er mange knopper i. Jeg har to af dem i Østbedet.


Det er første gang jeg har pæoner i blomst og synes, den er rigtig fin!


For 2 år siden på Samsø hos Høneballehaven fik jeg frø af en rød lupin, som jeg såede sidste år. Den viser sig at være lilla og det gør bestemt ikke noget for den passer fint ind sammen med alt det lyserøde og hvide. Frøene fik jeg af Marianne fra den Helbredende Have.


Digitalis i samme bed. Lige nu er Østbedet helt overdådigt med et stort blomsterflor. Jeg nyder synet både ude og inde fra orangeriet. Digitalis tiltrækker mange humlebier og når vinduerne i orangeriet står åbent sker det, at der engang imellem flyver én ind. Vi har fået tagvindue i orangeriet fordi insekterne søger opad når de kommer ind, så nu kan de heldigvis komme ud igen. Tagvinduet er automatisk og lukker, når det regner og kan indstilles til at åbne automatisk. Anders har foræret mig det og det er jeg MEGET gladt for.


Rosen James Galway.


Rosen Alchymist i stativ.


The Sheperd.


Geranium Vision, som jeg såede sidste år, blomstrer nu. Den er bunddække under tre klatreroser, som jeg ikke husker navnet på lige nu, men den er kirsebærrød.


Jeg har fulgt Lisbeth fra Høneballehavens råd om at lade Lewesia bliver i potter i stenbedet og de ser ud til at trives fint sådan. De har overvintret i potterne i drivhuset, hvor de ikke får væde fra oven hele vinteren og det fungerer fint. De kan godt tåle frost, men skal være tørre i vinterperioden.


Stribet vortemælk, har jeg sået i år og plantet ud i en større krukke i stenbedet.


I går fik jeg plantet zinkkrukkerne med Dr.Ingrid Pelargonier. Det var der lige vejr til i går.


Jeg har tre gamle trækasser og i går fik jeg én ud og satte tre hvide pelargonier i kassen langs det gule og hvide bed foran huset.

Det har været en travl uge fordi jeg har gang i et større projekt og så er der jo meget der skal passes samtidig med. Inden så længe afslører jeg mit projekt og glæder mig meget til det!

8 kommentarer:

Susanne sagde ...

Hvor ser det dejligt og frodigt ud hos dig :-) Og dejligt at du har så gode erfaringer med det du sår selv.

Det blilver spændende at høre, hvilket projekt du har gang i.

Høneballehaven sagde ...

Flot med pelargonierne i zinkkrukkerne, det ser godt ud. Godt du har held med dine lewisia, jeg har kun en enkelt, men jeg skal vist have flere.Pæonen og roserne er bare så fine. Jeg såede lupiner for tre år siden, de har mange forskellige farver, det gør heller ikke noget.

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Hvor ser der skønt og frodigt ud, jeg kan godt forstå du nyder dit østbed ;)
Her blomstrer pæoner og roser også så det er fryd at færdes i haven.
Spændende hvad du nu har fundet på ;)

Vivi sagde ...

Hvor er det nogle dejlige blomster du har i din have, pæoner, roser, lupiner, de er så skønne alle sammen :-)
Spændede hvad det er, du nu har gang i :-)

Gitte sagde ...

Det ser dejligt ud med dine digitalis og roserne. Det er en god kombination. Lupiner er skønne i alle farver.

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Hvor ser det skønt ud i dit øst-bed - lækkert !!

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for alle jeres søde kommentarer. Dem er jeg rigtig glad for. Haven er virkelig til nydelse i øjeblikket og vi opholder os meget derude. Vejret er jo helt fantastisk at være ude i, men næsten for varmt at lave noget i!

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Dejlige billeder fra din have..........og sikke frodigt der ser ud.
Jeg viser også flotte digitalis som jeg har fået af Gitte.
Haven er bare SÅ dejlig lige nu....med alt det der blomstre.
Lyder spændende med dit nye projektGod aften knus Jette.