søndag den 16. juni 2013

Status på krukkebedene

I regn, lyn, torden og blæsevejr.
Hold da op et vejr, det har været i dag. Jeg har måttet opholde mig indendøre og så kunne vi ligeså godt gøre hele huset og orangeriet rent, så nu dufter det dejligt at sæbe over det hele.
I går var en god dag på plantemarkedet og jeg fik mange spændende ting med hjem, som nu står i udhuset og venter på at blive plantet ud. Der var også gaver hjemme i indkørslen, det var fra Lene fra Bedstemors Have, der havde sat mange spændende ting, som jeg vil vise, når vejret bliver bedre.


Det hvide og grå krukkebed, som stadig er i det små.





Da det meste af det, jeg har i krukkerne, er hjemmesået og plantet ud fra orangeriet, lader blomsterfloret vente lidt længere på sig. Men jeg håber, det er ventetiden værd. Nogle er dog i fuld gang, så jeg håber på, at resten snart følger efter.







Der er her på de sidste to billeder, at jeg har købt planter til at supplere op med. De er gule og hvide, som dem der står der nu. Jeg tror, det bliver et fint match.

Jeg tog også lige et par billeder af bedet langs huset på stuesiden med mit stilleben og to små appelsintræer i krukker.




Forhåbentlig bliver vejret bedre de næste par dage, så jeg kan få luget de sidste to bede. Herefter vil jeg vise nye oversigtsbilleder af haven, for der sker noget med al det vand, der kommer ned fra oven!

9 kommentarer:

CuginaK sagde ...

Jeg synes det ser skønt ud hos dig. Hos mig er der også meget, der endnu ikke blomstrer i krukkerne, men det jo også vigtigt at de har krudt nok i rødderne til at kunne blomstre hele sommeren. Glæder mig til at se, hvad du har købt og er blevet be-gabet med. Kh Anne Mette

Vivi sagde ...

Det ser godt ud med alle dine krukker, men sikke et arbejde at holde dem vandet.

Susanne sagde ...

Det er dog en imponerende samling krukker du har. Er helt sikker på, at det bliver smukt, når alle planterne kommer i blomst.

Mathias Emil sagde ...

Kære Birgitte,
Jeg skal da lige love for, at du har gang i nogle krukker! Det er lige før, at Claus Dalby ikke kan være med og han har endda folk til at vande dem for sig :-)
Jeg er sikker på, at det bliver rigtig flot, når alle dine krukkebede står i fuldt flor! Jeg glæder mig ihvertfald til at kigge med ...
Kh Mathias

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Jeg sige også.....hold da op med krukker du holder dig.Der er da noget at vande.Men når det hele blomster,er jeg sikker på at det kommer til at se fantastisk ud.God aften knus Jette

Høneballehaven sagde ...

Jeg er også imponeret af alle dine krukker, jeg har ikke ret mange, for de skal jo også vandes, og der er nok at gøre i haven,

Landliggeren sagde ...

Du må være rigtig glad for at vande og godt ser det bestemt ud.

/Birgitte

Lene sagde ...

Hej Birgitte.
Hvor ser det godt ud med alle de krukker og når der kommer blomster i dem alle bliver det da helt fantastisk. Glæder mig til at se billeder af det.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Ja, som I sikkert godt ved, så er der meget at lave i en have. Jeg synes, vandingen er en hyggeting og samtidigt kan jeg lige nusse lidt om planterne og fjerne visne blade osv. Jeg synes glæden ved at se mine frøplanter udvikle sig, er belønningen værd og derfor gør jeg det gerne.