lørdag den 23. marts 2013

Nu SKAL det være forår

Derfor er løgkrukkerne sat frem i dag!
De har stået ude i afdeling D, som er åben i den ene halve side og det vil sige, der har været frost, men løgene spirer alligevel. Nu er de sat udenfor i lyset og så håber jeg, de vokser videre.


Jeg har haft krukkerne dækket til med brædder for at mus ikke skulle gå i dem. Jeg tror dog ikke vi har mus og der har da heller ikke været tegn på noget sådan.



Jeg har gemt nogle zinkkrukker og lerfade til at plante hornvioler og tusindfryd i, som skulle arrangeres sammen med løgkrukkerne, men med den ret hårde nattefrost, har jeg valgt at vente for ellers er jeg bange for, at de alle kommer til at se ud som disse hornvioler, der har stået ude i nogle døgn:


Nu har jeg sat dem ind i orangeriet i håb om at redde den. Der skulle have været et arrangement i Pelargonieklubben Nordjylland i dag, hvor vi skulle ud at købe foråsløgkrukker og forårsblomster, men der var ikke stemning for det - sikkert fordi der er så koldt, så man bare ikke har lyst til at rigtig lave noget udenfor.


I en lille krukke har der hele vinteren stået en hortensia og sørme om der ikke er knopper. Det blev jeg glad for at og tænk at sådan en lille plante kan være så hårdfør og stærk, at den trodser frost og kulde - rigtig sjovt!

Jeg har haft travlt hele eftermiddagen i orangeriet hvor der er 25 grader.


Jeg har priklet Rød Kvan - Angelica Gigas - ud i dag. 10 planter blev det til og jeg har allerede lovet nogle væk til Lone i Komdrup.


Der var også plads til dem på nederste hylde på mit plantebord - herligt!
Da jeg nu var i gang, kunne jeg se, at de gule jakobsstiger også trængte til mere plads.


To potter blev til seks.


Da jeg var færdig, slappede jeg af med en kop kaffe og et stykke lagkage. Man har vel fri og kan nyde solen - trods alt!

12 kommentarer:

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Dejligt at få krukkerne udenfor i solen.Jeg har lige været en tur i mit drivhus,og der er godt gang i krukkerne med tulipaner,og hortensia.Jeg har også vandet lidt,for der var meget tørt.
Du har da også godt gang i alle dine frølinger......sikke en masse planter du får.Har du set mit maj indlæg med dejlige blomster?.
I udestuen er der også fyldt med alle de forårsblomster jeg har købt de sidst par måneder.Tør heller ikke sætte mine stedmoder ud....vi har næsten 10 graders frost om natten.Rigtig god weekend til dig knus Jette

Susanne sagde ...

Ja, jeg har været fristet til flere gange at købe stedmødre mm til at pynte i krukkerne, men har heldig holdt mig i skindet. Men mon ikke dine hornvioler retter sig igen.

Det er nogle flotte kraftige planter du har både af kvan og jakobsstigen.

Og selvfølgelig er det tilladt med et stykke lagkage; solen skinner og du har været flittig :-)

Gitte sagde ...

Jeg længes også efter at plante krukker til med stedmoder, men venter til onsdag i næste uge. Så håber jeg at de kan klare sig og at nattefrosten ikke længere bliver så streng. Du har virkelig haft held med alt din frøsåning, det ser godt ud. Lagkagen har helt sikkert været fortjent :-)

Unknown sagde ...

Det er godt nok svært at vente, jeg har også købt hornvioler for flere uger siden, men måtte sætte dem ud i drivhuset, da vinteren kom væltende ind over os igen.

Men du har ret, nu SKAL foråret altså komme!!

Bente sagde ...

Ja nu er der kamp om pladserne i drivhus og andet. For foråret lader vente på sig!

Høneballehaven sagde ...

Dine hornvioler skal nok rette sig når de kommer ind i læ, mine var heller ikke kønne, da jeg tog dem ind i værkstedet. Nu står de fint igen.

Frøken Solhat sagde ...

Ja jeg hepper med Birgitte og stamper lidt i jorden.....måske det kan drive foråret frem ;0)

Skønne livsbekræftende billeder....og grønt er godt for mit øje kan jeg mærke ;0)

Knus Dorthe

Jytte/Solsort sagde ...

Hej Birgitte
Ser først din hjemmeside nu, og er bestemt med på at nyde den hver dag. Spændende at vi er så mange, som gerne vil glæde sig over hinandens aktiviter i haven

Anonym sagde ...

Hej Birgitte, hvor ser det godt ud, det du får fra hånden. Ja vi længes alle efter forår og havetid. Har vandet pelargonierne i kælderen idag og skal igang med at potte om og forhåbentlig lave stiklinger. Men de skal jo stå her i stuen foran terrassedøren i mangel på drivhus. Der er ikke indkøbt hornvioler eller andet her i Nordsjælland, det er alt for koldt om natten.
Hilsen,
Lis, Ølsted

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for alle jeres kommentarer. Vi er åbenbart mange, der venter med forårsblomsterne, jeg håber dog ikke det varer så længe mere! Det er dejligt, at vi har haveblogland, så vi kan se på billeder fra arkiverne. Tak for det. Gad vide hvornår tulipanerne blomstrer i år udenfor?

Anonym sagde ...

Hej Birgitte
Hvor har du været flittig. Gid det snart blev forår.
VH Nina

Birgitte sagde ...

Hej Nina. Tusind tak for din kommentar. Jeg tror og håber, at foråret er lige om hjørnet.