Det er lige knap og nap at varmemåtterne rækker til. Jeg kunne vist godt bruge et par stykker mere, men jeg satser på, at temperaturen efterhånden bliver højere - der er ikke så længe til marts og brændeovnen kører stadig om natten og varmer op til ca. 10 grader, som holder sig det meste af dagen.
Jeg har lært på nettet, at frøene selvfølgelig udvikler sig langsommere med disse temperaturer, men så slipper man for at de strækker sig mod lyset og bliver ranglede. I orangeriet får de lys nok i forhold til temperaturen, så jeg håber meget det går af sig selv. Forhåbentlig får varmemåtterne dem til at spire og slå rod. De er ret varme!
En enkelt rootrainers fik ikke plads på plantebordet, men nu står den tæt ved brændeovnen.
Her er hvad jeg har sået i dag:
Hvid Campanula |
Citronmellise |
Matrem, almindelig og enkel |
Kæmpe verbena |
Fredløs |
Primula vialii |
Showaurikel |
Rosenslynger |
Fjeldnellike |
Milkmaid Tallerkensmækkere |
Når tiden kommer til at jeg skal så sommerblomster, må jeg vist tage de nederste hylder på mit plantebord i brug. Jeg er dog bare lidt usikker på, om der er lys nok dér, men det er der måske, når vi kommer til marts/april måned, hvor solen har mere magt.
17 kommentarer:
Så skal det være, det ser prof. ud, sådan en masse skønne planter, du har sået.Jeg såede hvid campanula i efteråret, men de har ikke vist sig endnu, de står i pavillionen.
Hvis du får mange rosenslynger, må du gerne tage en med til mig :) håber det er ok jeg siger det. Jeg går ud fra, at du stadig har en plan om at komme herover til blogtræf. Husk at sige til, hvis jeg skal hjælpe med b&b.
Lene fra bedestemors have har også planer om at tage herover, hun bor i Nordjylland, så måske kan I følges. Jeg har reserveret b&b til dem, der kan være et sæt mere.
Hej Birgitte.Hvor har du været flittig.Det var da godt at du har fået det dejlige orangeri.Ellers havde du jo ikke de muligheder for at så så meget.
Er spændt på at se hvor hurtigt det spirer.jeg har da også sået lidt i både drivhuset og udestuen.men jeg mangler vist nogle varmemåtter.
Hvad er det du bruger til skilte....er det nogle du har købt?
God dag knus Jette
Hej Birgitte! Hvor ser det bare tjekket ud! Sikke en spireprocent du kan præstere, der venter dig vist lidt priklearbejde forude:-) God mandag ønsker Karin fra Blomsterlyst
HOld nu op, hvor ser det bare super tjekket ud. Glæder mig til at følge dit projekt :-)
God spiring!
Det er dog imponerende som du kan så.Jeg tror det er godt med de varmemåtter og den kølige rumtemperatur.De små planter skal nok blive robuste.
Hvor ser dit plantebord godt og funktionelt ud.Fungerer hylderne som bakker?
M.v.h.
Lise
Et imponerende bord! Lys og temperatur skal passe sammen, ja,men har du nogle mere konkrete tal på forholdet?
Det første der fangede mit øje, var den pelargonie du har stående i vindueskarmen. Hold op hvor har den mange blomster endnu. Hvad hedder den?
Dit såbord ser professionelt ud. Det skal da nok blive til noget.
Det ser lovende ud! Held og lykke med spiringen!!
Det ser vældig flot ud med alle de såbakker. Mine står bare i uopvarmet drivhus, men da det er stauder skal de jo have kulde først. Held og lykke med det hele.
Kære Birgitte,
Det er nogle dejlige planter du har valgt. Skønt bliver det når der er trængsel i orangeriet. I øvrigt er det nogle fine kobbervaser du har fået - de vil da være enormt fine med røde og gule blomster!
Dbh Mathias
Så skal jeg da lige love for at der er kommet gang i såningen, det ser supergodt ud ;o). Jeg klapper hesten lidt endnu og venter på mere lys, da jeg må nøjes med vindueskarmene ;o)
Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg vel nok glad for.
Hej Lisbeth: Jo, du kan tro, jeg gerne vil tage en rosenslynge med, når vi kommer. Vi kommer til "rosefest" den 29.juni og vil gerne overnatte på B&B. Jeg skriver lige på din blog om det.
Hej Jette: Jeg bruger gamle persienner, som jeg har klippet i og skriver på dem med blyant, for det hviskes nemlig ikke ud uanset vand og jord.
Hej Bente. Min pelargonie har blomstret så meget uafbrudt siden sidste forår. Det er en æggeskalpelargonie. Du får lige navnet senere.
Hej Marie. Jeg har ca. mellem 5 og 10 grader hele døgnet rundt i orangeriet og varmemåtterne varmer op til omkring 20 grader. Lyset kommer fra udendørs og følger daglys. Da der er meget glas og et termotag tror jeg nok, at lyset er ligeså skarpt inde i orangeriet som udenfor.
Hej Mathias Emil. Jeg blev så glad for din idé med gule og røde blomster i kobbervaserne, så jeg cyklede ned til Netto og købte lidt billige planter. Det laver jeg et indlæg om, når min slagbænk ankommer - så skal der nemlig indrettes!
Hej Birgitte
Kig ind på Bedstemors Have en ret ny blog, det er dem, der er mulighed for at køre med. De vil evt. af sted fredag, men I må lige aftale noget selv.
Der er godt nok gang i frølingerne hos dig :o) Det er nogle skønne planter du har sået, og det bliver sjovt at følge dem :o)
Ha en go aften...
Hej Birgitte
Hvor ser det professionelt ud, det skal nok blive godt. Jeg skal også så rosenslynger, men venter lidt endnu, da jeg ikke har så meget lys til rådighed.
Tillykke med din svenske slagbænk, det var dejligt at det lykkedes.
Det ser godt ud, held og lykke med det hele
Hej. Tusind tak for jeres kommentarer. Ja, nu er jeg forventningsfuldt og håber sådan på, at det hele vil spire. Jeg bliver godt nok svært skuffet, hvis jeg ikke har succes med det.!
Send en kommentar