søndag den 3. februar 2013

Pelargonie nurseri

Nu varer det ikke længe.........
før jeg skal klippe pelargonierne ned og lave stiklinger og plante om.
Jeg plejer i slutningen af februar - først i marts at sætte gang i pelargonierne. I dag har jeg set til hver eneste af mine pelargonier i orangeriet og de ser ud til at have det godt.


I dag har jeg fjernet alle visne blade og blomster.


Her er min krokodillepelargonie, den er vokset godt og jeg synes, den er sjov. Jeg har ikke set dens blomst endnu og er spændt på om den er rød ligesom "Bornholm"pelargonien.


Jeg opdagede til min skræk og rædsel, at fire af mine pelargonier har fået utøj. Jeg lavede straks en sæbeblandning med sprit og har nu sprayet dem. Jeg synes ellers, jeg lufter meget ud og ventilerer luften derude også, men det har åbenbart ikke været nok. Det er sjovt nok, de pelargonier, der har stået nærmest de vinduer, der bliver åbnet, når der luftes ud. Dem længst væk er dem, der er de pæneste.


Alle disse pelargonier har jeg fået af Bente fra Elmbjergs Eden.


Det var hyggeligt at gå i orangeriet og nurse pelargonierne. Men solen var ikke fremme i dag og nu sner det. Når jeg skal igang med at potte om, skal hele orangeriet forårsrengøres. Det kommer nok til at tage en weekend, men så er det også klart til at tage i brug!

9 kommentarer:

Rose sagde ...

Det er en dejlig samling du har:) Krodillen er jeg da også begejstret for og spændt på blomsten ligesom dig.
Træk fra vinduet kan svække planter så de er mere modtagelige for sygdom, måske derfor de er mindre oæne.
Hvornår sår man pelargonia bedst? Jeg har en pose frø.
God aften :-)
Kh Rose

Bente sagde ...

Det ser hyggeligt ud Birgitte...og den Crocodille er jeg også spændt på, at se blomstre. Den har jeg jo fået af dig!
Jeg har også haft lus og sprayet med sprit og brun sæbe, og så dukkede der en lille mariehøne op forleden, så den kom ned til lusene i udestuen.

Anonym sagde ...

Jeg har aldrig før overvintret pelargoniner. Men nu har jeg fået en lille-bitte meget kølig havestue hvor de har stået. De er begyndt at skyde nu, så jeg tror de har det godt. Jeg er spændt på hvordan de vokser til når de kommer ud. Men jeg har ikke så mange som du ... :-)

Landbohaven sagde ...

Hvor ser det godt ud.
Jeg kan rigtig godt li din krokodille pelargonie. Den kender jeg slet ikke.
Jeg skal for første gang prøve at lave ny stiklinger til haven af mine pelargonier. Håber det kan lykkes.
Ha´ en god aften.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Dejligt at du nu har mulighed for at have alle dine pelargonie stående i orangeriet.Jeg er rigtig spændt på om mine overlever opholdet i min udestue.Har dobbelt fiberdug over,og de har fået en lille smule vand,da de var meget tørre.
Har også klippet de fleste ned.
God aften til dig knus Jette

Høneballehaven sagde ...

Sikken en samling, det ser godt ud.

marie sagde ...

Det må være et stort arbejde, der venter; men heldigvis kan man se, at dit plantemateriale er virkelig sundt.

Anonym sagde ...

Hvor dejligt at falde over din blog. Sidste sommer forsøgte jeg mig med at lave skud etc. Det blev nogenlunde. Nu står de i kælderen med meget lidt lys og ca. 8 grader. Men uden drivhus eller udestue er det svært. I næste måned prøver jeg at potte om og så må de op i stuevinduet mod syd, det er eneste mulighed. Men mon ikke det er ok. Glæder mig til at følge din side og få tips og se dine mange eksemplarer udvikle sig.
Hilsen,
Lis, Ølsted

Birgitte sagde ...

Hej Haverose. Tusind tak for din kommentar. Jeg tror du har ret med hensyn til træk på planterne. Jeg vil tror, det bedste tidspunkt at så pelargonier på er i marts/april, hvor der er mere lyst og solen varmer i vindueskarmen. Jeg har aldrig selv prøvet at så pelargonier, men det er mit bud!

Hej Bente. Tusind tak for din kommentar. Ja, det er trælst med lus, forhåbentlig kan en gang sæbe og sprit tage det.

Hej Nana. Tusind tak for din kommentar. Hvor herligt, at du kan overvintre pelargonier, det skal nok lykkes. Især når de er begyndt at skyde.

Hej Landbohaven. Tusind tak for din kommentar. Jeg har jo set et billede af dine overvintrende pelargonier og de så jo flotte ud, så du kan helt sikkert godt lave stiklinger.

Hej Jette. Tusind tak for din kommentar. Det lyder til at du har styr på dine pelargonier. De skal sikkert nok klare sig i udestuen.

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar.

Hej Marie. Tusind tak for din kommentar. Ja, jeg tror "min bestand" er god nok.

Hej Lis. Tusind tak for din kommentar og de pæne ord om min blog. Det lader til at også du har styr på pelargonierne. Jeg tror det er en god idé at sætte dem lyst, når vi kommer lidt længere hen - også at klippe dem ned, så væksten kan blive kompakt.