fredag den 3. november 2017

Eventyrtræer og stedsegrønt

I går fik jeg plantet to eventyrtræer i krukker udenfor.
I morgen skal lystræerne op. I haven er der stadig stauder sammen med de stedsegrønne vækster.


I søndags var jeg i skoven og klippede nogle lange grene af, som jeg skulle lave eventyrtræer ud af. Jeg har viklet grangrene på med grøn tråd, så det ligner små opstammede træer.  Forhåbentlig får jeg hentet en hel masse grønt på søndag, så jeg kan pynte op udenfor blandt andet på det runde bord.


Jeg skal lave et par stykker mere og vil prøve at lave dem med lidt længere grangrene, så de bliver lidt forskellige.


Udenfor køkkenvinduet har jeg sat en del buksbom-potter sammen med de staudekrukker, der stadig kan være med. Her skal der være nogle helt andre eventyrtræer, som ikke er på stamme.


For et par uger siden blev tørrestativet malet sort. Til foråret skal den sorte tørresnor spændes på.


I forbindelse med omlægningen af haven har jeg flyttet lidt rundt på de stedsegrønne planter. Jeg synes, de er blevet godt fordelt ud over hele haven.


Jeg har en plan om at havebordet skal pyntes med lerkrukker med levende udendørslys, som en slags dekoration. Jeg har en del levende udendørslys.


Sukkertoppen, som stammer fra en juledekoration er blevet plantet nogenlunde midt i skyggebedet.



Det bliver spændende om bregnerne kan klare placeringen her henover vinteren. Hvis de kan, skal alle hylder fyldes op:)


Undskyld billedkvaliteten, men der var tusmørke, da jeg skulle fotografere denne blomst i Alchymistrosen. Underligt at den sætter en blomst nu!


Blåbærbuskene begynder at skifte farve.

Rigtig god fredag aften. :)

5 kommentarer:

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Dine træer er så fine. Jeg kan godt lide det lette udtryk når de er opstammede, det er lige mig. Jeg mener at have læst at du skal holde julehave? Det er nok derfor at du er så tidlig på den med pyntegrønt?
Tænk at Alchymist synes at den skal blomstre - den er så skøn så en hilsen derfra er hyggelig:-)

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Ja det er da utroligt, at Alchymisten sætter en blomst nu. Fint at få placeret det stedsegrønne rundt om i haven, det er nu, man lægger mærke til det.
Jeg er også spændt på, om bregnerne kan holde til placeringen.
Du er så kreativ, det ser godt ud.

Frk Hall sagde ...

Wow det er da helt utroligt at Alchymisten blomstrer nu :-0
Dine eventyr træer er bare skønne og jeg tror jeg vil prøve at lave nogle i næste uge.
Ønsker dig en smuk søndag

Knus

Eliane Petersen sagde ...

Kære Birgitte.
Hvor er de fine dine opstammede eventyrtræer.
Det ser godt ud med nogle stedsegrønne træer rundt om i haven.
Din Alchymist er fin med blomst. Jeg har tre roser med blomst, bl. a. Crocus Rose med tre store blomster trods nattefrost 2 gange.
Mange hilsner fra Eliane

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tak fordi I kan lide mine træer. Det er jeg glad for.
Ja, det er sjovt, at rosen blomstrer nu, herligt at det også sker hos jer.
Jeg skal holde inspirationsaftener i aftenskolen om halvanden uge om julehavepynt, det er derfor, jeg har lidt travlt:) Om 14 dage holder jeg julehave for Pelargonieklubben Nordjylland.