lørdag den 13. februar 2016

Pilleovnen og frostvejr.

Opvarmning i frostvejr.
Pilleovnen i orangeriet er rigtig effektiv til at varme op, når der er frostvejr udenfor. I går aftes var der minus 6 grader ligesom i morges, så pilleovnen har kørt hele natten.


I morges var der næsten 8 grader og når den slukker om morgenen, holder temperaturen sig det meste af dagen og hvis der kommer frost til aften igen, passer det med, at ovnen går i gang ca. 21.30. Jeg fylder den helt op med 6 mm træpiller og næsten det hele bliver brugt i løbet af natten. For 3 år siden købte jeg en palle træpiller for 18-1900 kroner og jeg har ca. en fjerdedel tilbage på nuværende tidspunkt, så jeg synes, det er en billig opvarmningsmulighed. Der er en motor i den, så den kan cirkulere varmen ud i hele rummet. Den er beregnet til at varme et rum op på 30 m2 hvilket svarer til vores orangeri.
Jeg gør den klar med nye træpiller hver dag og hver 3.dag gør jeg brændkammeret rent og tømmer skuffen med aske. Der bliver ikke produceret ret meget aske, så jeg tror faktisk, man kan gøre den rent efter flere dage. Men hver 3.dag er godt og så holder jeg den rimelig ren. Der skal være service på den engang imellem og det gør ovnen selv opmærksom på, når jeg skal bestille service. Det har endnu ikke været aktuelt. Den er 3,5 år gammel og starter hver eneste gang.
Det er en Ecoteck brændeovn, model Lisa. Man kan læse mere om træpilleovne HER

5 kommentarer:

Karen sagde ...

Hej Birgitte,
Skal sådan en ovn have en skorsten?
Vh, Karen

Høneballehaven sagde ...

Ja den lader til at være effektiv.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Så er jeg ved at være ovenpå efter en ordentlig gang forkølelse.
Men hvor må det være dejligt med det orangeri og så med en effektiv pilleovn.
Det kan du jo slet ikke undvære med alle dine pelargonier.
God aften Knus Jette

Tina Pedersen sagde ...

Kære Birgitte Godt der er varmehjælp til alle dine planter. Jeg har købt en lille el opvarmet olieradiator, håber ikke den sluger for megen strøm. Men der er nok billigere end at skullekøbe nye citrustræer. Hav en vidunderlig søndag. Knus Tina

Birgitte sagde ...

Hej Karen. Ja, den skal have en skorsten. Det hvide bag ovnen på billedet er skorstenen.

Ja, i denne kulde er det godt med opvarmningsmuligheder og der findes jo mange forskellige, som sikkert er lige så gode, som vores pilleovn. Vi har også en lille el-radiator, som bliver tændt, hvis vi skal være væk i nogle dage. Der er termostat på, så den forhåbentlig ikke kører hele tiden. Men heldigvis er det ikke så ofte, at vi skal være væk i flere dage om vinteren:)