søndag den 2. november 2014

Løg i lange baner og tomme krukker!

Nu mangler jeg kun ganske få krukker at tømme!
Det er hårdt for ryggen, så jeg må holde nogle pauser, heldigvis er der kun omkring en 5-8 krukker tilbage! I dag fik jeg endelig lagt de narcis- og tulipanløg, som jeg købte for et stykke tid siden. De er lagt i krukker. Der var lidt leveringstid på dem, fordi firmaet havde svært ved at få dem hjem. Men nu er de alle sat!


13 krukker blev det til. De fik alle plads i det lille drivhus sammen med de små potter med lewesia. De andre år har jeg haft dem i udhuset, men når varmen kommer om foråret får de lange spirer, fordi der er så mørkt derinde, så i år vil jeg prøve med drivhuset, hvor lyset følger dagslyset. Det er cremefarvede narcisser og creme- og lilla tulipaner. De sidste mange år har det været gult og hvidt, men nu vil jeg prøve noget nyt! Jeg genbrugte også mine hyacintløg fra sidste år. De havde alle små grønne toppe, så jeg tror, det bliver fint. Det er City of Harlem. (gule)!


Krydderurtebænken er blevet efterårspyntet med lidt græskar og kastanjer. Jeg er lidt idé-forladt, når det gælder efterårspyntning af haven. Jeg kan bedre finde ud af at lave lidt julehygge - så det har jeg planer om, om en måneds tid.


Bænken foran huset er også pyntet med lidt græskar og en Heuchera. Ved siden af står den vandkande, jeg fik i fødselsdagsgave.
En af de næste dage vil jeg lave et indlæg med de krukker, som jeg har stauder i, og som bliver i krukkerne hele året rundt! (Heuchera er en af dem)


Den ene kanna har en stor knop, så den lader jeg stå lidt endnu.


Der er ikke meget tilbage, kun nogle mormor-pelargonier, som snart skal ind. En ampelpileurt, der også skal ind og så kan man se, at den røde rævehale er ved at gå i frø.

Jeg fik samlet en del frø ind i dag og mangler nu kun at samle ind fra tre planter.
I morgen og på tirsdag, hvor jeg har tidlig fri, håber jeg på at få luget og revet blade sammen.
Alle mine dahliaknolde er nu lagt i trækasser med aviser og opmagasineret i udhuset i afdeling C!

9 kommentarer:

Vivi sagde ...

Det må være et stort stykke arbejde, at få tømt alle de mange krukker du dyrker sommerblomster i - godt du snart er igennem, hvis ryggen driller.

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Godt gået det er et stort arbejde at få tømt og klargjort så mange krukker til vinter.
Jeg har endnu ikke gravet mine dahlia op, da de stadig står med mange blomster

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Ja !!! det er et stor arbejde med alle de krukker du har..........men dejligt at du er ved at være færdig.
Jeg har stadig dahlia i haven som stadig blomstre godt.......viser dem i dag.
Har også fået lagt de sidste forårsløg i haven.God aften Jette

Høneballehaven sagde ...

Ja det bliver lidt tomt for dig nu, når krukkerne kommer ind, men så går du nok i gang med staudesåning og oppyntning, du skal nok finde på noget.

Frk. Anemone sagde ...

Ja, det er med at opdele arbejdet på mange dage, når så mange krukker skal ordnes.
Det bliver så dejligt til foråret når dine narcisser og hyacinter kommer frem i krukkerne.
Jeg er heller ikke god til at efterårspynte i haven, men ved døren står lidt lyng og kål i en krukke sammen med en lanterne...
Glæder mig til dit indlæg om stauder i krukker.

Tim Skovrup sagde ...

flot stykke arbejde, det skal nok blive godt til foråret med løgblomsterne i krukkerne :)

Annes Landliv sagde ...

Litt av en samling krukker du har... Jeg skjønner godt at det er mye arbeid, og at det kan være tungt for ryggen...
Ønsker deg en fin uke :-)

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg glad for! Ja, min ryg er noget øm, men det er kun musklerne, så det går nok snart over! Jeg er snart færdig med haven - mangler kun at luge en sidste gang og måske kan jeg komme til at klippe græs en gang mere. Der skal også samles blade sammen. Desværre regnede det kraftigt hele eftermiddagen, så i dag kom jeg ikke ud.

Unknown sagde ...

Hej. Hvad er det for et drivhus du har og hvor stort et det?