tirsdag den 22. oktober 2013

Grønt er godt for øjnene og lige kanter er godt for mine øjne!

I morgen skal jeg jo så i TV igen
Jeg bliver glad, hvis jer, der kan se TVNord, vil gense programmet. Jeg er ret stolt over, at TV-selskabet har udvalgt min have som den mest spændende!


Mit krukkebed ved køkkendøren ud til haven er stadig fint grønt. Jeg er spændt på om det forbliver sådan hele vinteren, da det er første år jeg har planterne. Det er gul kløver, gul Jakobsstige, matrem og gul løvehale. På bænken har jeg et par pelargonier, som får lov at stå lidt endnu, da der er lunt nok.


I dag var græsset tørt nok til at klippe kanter. Jeg er så glad for resultatet, da jeg synes, det ser pænt og ordentligt ud.


Det er da en fryd for øjet!!!


Som I kan se, er denne palme skæv. Derfor har jeg besluttet mig for at save den midt over og lave en ny plante af toppen. Det er meget nemt, man sætter bare stammen ned i en potte med pottemuld og sørger for, at holde den til den våde side. Så slår den rod og begynder at vokse.
Den skal bruges til foræring i familien. Det bliver mit projekt i morgen.

12 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Ja det er flot med de lige kanter. Smart med palmen, jeg er ikke vild med de palmer, så jeg har ingen. Mine pelargonier står også stadig ude i potter og bede. det går helt fint, så længe det ikke er koldere.

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Dejligt at få rettet kanterne inden vinter, det ser altså godt ud når det lige er gjort .
God fornøjelse foran fjernsynet i morgen, de viser vist et dejligt gensyn med en skøn have og dens quinde ;o)

Frk. Anemone sagde ...

Det ser bare godt ud med kanterne:)

Linda Irving sagde ...

Hej Birgitte, ej hvor spændende du kommer i Tv. Kunne du ligge et link op på din blog så vi Sjællændere og kan se din smukke have.:-)
Kh Linda

CuginaK sagde ...

Jeg kan godt forstå at din have skal vises i TV igen i dag, den er superskøn - jeg så det sidst på TVNords hjemmeside.
Jeg har lige læst om dit 'nye' arbejdsbord, herligt med inspiration - og godt gået!
kh Anne Mette

Hanne i haven sagde ...

Tillykke med din genudsendelse. Jeg så også udsendelsen tidligere og kan sørme godt forstå at de har valgt din have :-)
Ah, lige kanter, det elsker jeg også vinteren over. Det giver sådan en ro i haven mellem alt det som snart visner.
Hmm tænke tænke. Mon man kan skære kanter med et ben? Det tror jeg at jeg må forsøge :-)

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Ja! jeg så jo udsendelsen sidste gang den blev vist.......men kan godt forstå at du er stolt over at den bliver vist igen.
DU har lige kanter i din have......og jeg har runde bede.Dejligt med lidt forskel i vores haver.Godaften knus Jette

Møllebakkehaven sagde ...

Supersejt at din have sådan er med i tv :o)
Jeg kan også bedst li når kanterne er klare og tydelige :o)

Ha en go aften...

Bente sagde ...

Desværre kan jeg ikke se TV Nord og har ikke set udsendelsen. Men flot er det og fuldt fortjent.
Især hvor der er fliser, er det nødvendigt at rette kanter til, eller æder græsset sig jo ind over fliserne.

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for alle jeres søde kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for. Ja, I kan tro, at jeg blev rost på TV i går. Anders vil lave et link til vores optagelse og så lægger jeg det ud her på bloggen, så I kan se det. Forhåbentlig i morgen.

Landbohaven sagde ...

Hvor har du en fin have.
Jeg ville gerne ha´ set udsendelsen.
Jeg kan desværre ikke se fjernsyn endnu. Gad vide hvornår fjernsynsmanden får tid til at kigge forbi.

Birgitte sagde ...

Hej Landbohaven. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg meget glad for. Håber, dit fjernsyn hurtigt kommer i orden.