lørdag den 4. februar 2012

Gåtur langs den frosne Limfjord

Solen skinnede og temperaturen var -9,7 grader over middag
Vi bor tæt ved Limfjorden og da vores veninde kom, måtte vi ud i det gode men kolde vejr.


Som man kan se er Limfjorden nu frosset. Det er kommet ganske hurtigt - i løbet af et par dage.



Vi var godt klædt på og gik rask til. Vi har en rute nede ved fjorden på 5 kilometer, som vi gik. Vi fik røde kinder og øjne og næse løb i vand, men alligevel var det dejligt at være ude. Der var helt vindstille og det eneste vi hørte var vores knirkende skridt i sneen og så alle fuglene.
Jeg kan rigtig godt lide sneens knirkende lyd, når man går. Det bliver man i godt humør af!



Ole Henriksen har vist udtalt, at når kulden giver røde kinder, så er det som at få en opstrammende maske lagt i ansigtet. Det trøstede vi os med, da vi kom hjem igen og fik pudset næse, briller og tørt øjnene og så småt fik varmen i ansigtet igen. HIHI.
Der var ét sted på isen nogle dyrespor, som fulgte en smal stribe, der ikke var så frossen. Dyresporene gik helt over på den anden side af fjorden. Anders gik ned til vandkanten og tog et par billeder:



Desværre er vi ikke så gode til at læse dyrespor. Jeg tror, det var et rådyr, der har krydset isen. Vi fandt nogle rimelig store sten (ca. 2 kilo i vægt), som vi smed ud på isen og den holdt faktisk!



Hjemme tændte vi op i brændeovnen igen, satte æbelskiver  i ovnen og lavede te og havde en hyggelig eftermiddag.



Det var en dejlig dag, jeg håber, vejret er ligeså godt i morgen, det ville være skønt!

7 kommentarer:

Vivi sagde ...

Dejlige naturbilleder :-)

Landbohaven sagde ...

Smukke vinterbilleder.
Tak for kigget.

Høneballehaven sagde ...

Tak for turen langs Limfjorden, det var dejligt med knirkende skridt i sneen og dyrespor.

Frk. Anemone sagde ...

Dejlige billeder, jeg tænker helt tilbage til min ungdom hvor jeg boede ved Ringkøbing Fjord og den også frøs til is.

Fra frø til blomst sagde ...

Det var nogle meget smukke billeder :-)

God søndag

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres søde kommentarer. Dem blev jeg rigtig glad for. Jeg har gået den samme tur igen i dag!

Unknown sagde ...

Pięknie.