Og ny hurtigere internetforbindelse - bredbånd!
Der er meget i blomst lige nu, men også mange, hvor jeg kan begynde at samle frø! I går var der gæster til åben have, selvom vi fik en regnskylle lige inden. Derefter blev det et rigtig dejligt vejr! Det var så hyggeligt.
Ampelpileurt. Den har faktisk selvsået sig nogle steder mellem fliserne og så har jeg ladet dem være fordi det kunne være sjovt, hvis jeg fik en plante ud af det!
Der kommer flere og flere blomster i klatre-løvemunden og nu fylder den hele stativet. Jeg håber, den blomstrer lige til frosten. Jeg såede frøene i starten af marts måned og der gik en måneds tid før den for alvor fik fat og begyndte at vokse. Derefter gik det stærkt.
Der er både mange blomster og mange knopper i det citrongule bed. Af en eller anden grund har jeg svært ved at plukke ind til buketter, jeg klipper kun de visne blomster væk! Jeg kan ikke rigtig nænne at klippe blomsterne af, selvom jeg godt ved, det kun giver endnu flere blomster!
Kanna blomst.
Solhattene er i fuldt flor nu. Vi har fået regn i nat og en byge i går aftes, men jeg tror ikke, bedene er vandet helt igennem endnu.
Høstfloks, som nok har taget lidt skade af tørken. Dette bed vil jeg gerne forbedre lidt med nye planter - gerne nogle tidlige floks og så lyserøde hestemynte. Jeg har allerede fået at vide en god sort her på bloggen, så jeg skal surfe på nettet. Jeg venter dog en måneds tid. Derudover er det også tiden at jordforbedre bedet. Det gør jeg med kommunekompost, som jeg kun har haft god erfaring med! Ca. hvert 3.år i april måned kommer jeg godt 10 cm kompost ud i bedet.
Hjortetrøst blomstrer nu. Den vil jeg gerne prøve at så næste år.
I mandags var jeg på udflugt. Jeg havde lavet en aftale med min redaktør, som bor i det lækreste hus med bondehusvinduer der er malet lilla, og rundt om huset er der lavendler med samme lilla farve. Jeg fik lov til at komme og plukke stiklinger. 60 styk blev det til. Jeg er nemlig begyndt at lave stiklinger af forskellige planter, så jeg har noget at vise frem til mine foredrag her i efteråret. Tilmeldingerne begynder så småt at komme ind på mail og jeg glæder mig!
Jeg har en plan med lavendelstiklingerne - det skriver jeg om en anden dag!
Nu blomstrer den clematis, jeg klippede ned i marts. Jeg troede faktisk den var gået ud, men pludselig var den vokset op af plankeværket. Jeg ved ikke hvad det er for en, men jeg er helt vild med farven!
I efteråret såede jeg to forskellige clematis og satte potterne ud på et beskyttet sted i haven. Det blev i bunden af haven op af plankeværket. Nu spirer de! Jeg har fået frøene foræret og har læst at de kan være to år om at spire. Så det gælder om at være tålmodig! Og det er jeg bare ikke! Så jeg havde egentlig glemt potterne indtil jeg kom forbi i går og så til dem!
Nu fandt jeg ud af, at vores nye bredbåndsforbindelse faktisk er hurtigere til at oploade billeder! Men jeg synes ikke, det var markant hurtigere!!
fredag den 8. august 2014
tirsdag den 5. august 2014
Boganmeldelse i Nordjyske Stiftstidende
I søndags blev min nye bog anmeldt i avisen.
Nordjyske Stiftstidende var hjemme hos mig i min ferie og lavede et interwiev i anledning af, at jeg har udgivet min bog. Jeg blev meget overrasket, da de ringede mig op og spurgte om de måtte komme på besøg. De spurgte om de kunne komme samme dag, så jeg fik travlt med at forberede mig!
Jeg har skannet artiklen ind og man kan klikke på billederne for at forstørre dem op, så man kan læse teksten.
Det glæder mig meget, at journalisten skriver pænt om bogen og viser den opmærksomhed..

lørdag den 2. august 2014
Pelargonier
Hovedrengøring i orangeriet og omrokering af pelargonierne.
I går og i dag har jeg gjort orangeriet rent og jeg syntes, at mine pelargonier skulle placeres på en ny måde mellem hinanden. Jeg har ca. 100 i vindueskarmene og de er mine yndlingsblomster fordi de har de flotteste blomster, de smukkeste blade og så dufter de rigtig godt!
Jeg har delt dem op i farver og her har jeg samlet alle de lyserøde. Der er både rosenknoppelargonier, dobbelte og almindelige mellem hinanden.
Alle de røde er samlet bag slagbænken.
Slagbænken fik også en tur. På det lille trebenede bord står en hvid Fragans, den dufter af æble.
Denne pelargonie er en tulipanblomstrende Emma,, som er en sport af Dr.Ingrid pelargonien, men min plante er sportet tilbage til Dr. Ingrid, så der nu er to forskellige pelargonier i samme plante. Jeg kan tage stiklinger af både de tulipanblomstrende og Dr.Ingrid og så bliver stiklingen ligesom den, jeg tog af.
Stjernepelargonierne har fået lov til at beholde deres pladser. De kaldes for stjernepelargonier fordi blomsterne ligner små stjerner. Deres løv er lidt anderledes end de almindelige zonale pelargonier, idet de er mere takket i det. De har godt nok en mørkere zone, der følger bladet, men formen er helt anderledes.
Her i dette hjørne har jeg samlet de lidt mere ceriserøde pelargonier, blandt andet to crocodille.
Dette hjørne kalder jeg det røde hjørne. Her har jeg blandt andet pelargonien Fulgidium, som er den pelargonie, forædlerne bruger til farver af nye pelargonier. Den er meget stærk orange i blomsten. Billedet er taget igennem grene fra ferskentræet.
De brogetbladede er også samlet og fylder godt, da jeg har en del. De er så sjove, synes jeg. Dem er jeg meget glad for.
Duftpelargonierne er samlet på rullemaskinen. De store duftpelargonier er ude i haven og så har jeg placeret en 5-6 stykker rundt omkring i vindueskarmene blandt de andre.
På trappehylden har jeg alle mine stiklinger. Lige i øjeblikket er der flest duftpelargonier. En af zinkkasserne nederst er fyldt med Mormor-pelargonier (Jeg har fået stiklinger af min mormor, derfor kalder jeg dem for det!). De skal pottes op og ud i haven. Jeg skal bare lige have fat i nogle potter!
Jeg er 4.generation i vores familie, som holder af pelargonier og stiklingerne, som jeg har fra min mormor, går tilbage til min oldemors tid. Det er pelargonier fra hende, og hun har boet i det hus, min mormor stadig bor i. Det er min mor og min mormor, som har lært mig om stiklingeformering og om flere forskellige planter og jeg synes, det er sjovt og interessant at pelargonier kan overleve så længe i vores familie. Derfor synes jeg, at mine mormorpelargonier har deres helt egen historie.
Jeg har også andre pelargonier, som var meget populære i gamle dage og som den dag i dag er fuldstændig samme plante som dengang. Det er livskraftige sorter, der kan blive meget gamle og som ikke ændrer sig, men bevarer sit udseende og sine egenskaber, så det er nogle stærke planter, må man sige! Mange af dem, man køber i supermarkeder og hos blomsterhandlere i dag, er planter som er fremavlet til kun at holde en sæson, og det er da egentlig lidt en skam! Men man kan godt være heldig at overvintre dem og hvis det lykkes, kan man godt lave stiklinger af dem året efter, men de er kortlivede!

torsdag den 31. juli 2014
Hosta og Heuchera
Vandtruget og indkørslen..
Heuchera i potterne og hosta i det gamle vandtrug. Det hele står og tager imod i indkørslen!
Det grå og hvide bed er også i indkørslen. Nu er jeg ved at være tilfreds med dette område. Det har været svært at finde ud af, hvad jeg skulle plante i vandtruget fordi det står meget i skygge, nu prøver jeg med hostaer!
For enden af indkørslen ind mod haven har jeg tagetes vanilla på plankeværket.
Mellem tagetes'erne er der brogetbladet Helichrysum Petiolare. De er dog ikke blevet så store endnu - de blev plantet for en måneds tid siden.
Jeg har været lidt små dårlig de sidste par dage og lige nu er jeg meget træt. Jeg var ikke i blogland i går og i dag, så jeg må tage revanche i morgen. Det vil jeg glæde mig til!
God nat.

mandag den 28. juli 2014
Foredrag ved Blomsterforedrag.dk
Nu er der åbnet op for foredrag til efteråret i orangeriet ved Blomsterforedrag.dk.
Oplysninger om datoer og tider samt tilmelding kan ses på www.blomsterforedrag.dk Ved deltagelse i foredragene kan man købe min nye bog og derudover er der mulighed for at købe pelargoniestiklinger og sommerblomst- samt staudefrø.
Velkommen i orangeriet og i min have!

søndag den 27. juli 2014
Plantekøb
Skybrud i gartneriet Lillienlund!
Det var en speciel dag i dag for der va skybrud hos gartneriet. Der var så meget regn og det stod i vandfald ind i drivhuset, så hele vores pelargonieudstilling måtte flyttes i fuld fart - vi måtte redde hvad reddes kunne. Tilbage på hjemadressen var der kun faldet sølle 0,2 mm regn! Surt show!
Endelig fik jeg noget hvidt under oliventræet. De hedder vistnok Efobia! De passer rigtig godt ind i bedet. Jeg fik dem i gave af gartneriet - det blev jeg meget glad for!
Tre forskellige Heuchera, to forskellige stjerneskærm. Hos blomsterhandleren ikke så langt hjemmefra, har jeg set nogle store brugte tykke terrakottafarvede platikpotter, som jeg vil spørge om jeg kan købe billigt. Dem vil jeg plante mine heuchera i. Jeg har i foråret pottet nogle op, så jeg kan alt i alt få 5 planter. Grunden til at jeg vælger plastikpotter er fordi de kan være tilplantet hele vinteren uden risiko for at revne. Heuchera står nemlig så flot hele vinteren.
To store lyserøde cosmos blev det også til. De skal i nogle krukker, som lige nu er tilplantet med frøsåede sommerblomster, som er ved at være helt visnet ned, selvom jeg har vandet flere gange om ugen.
Jeg købte også 8 ens hostaer, som er plantet i vores vandtrug i indkørslen.
Truget står i et skyggefuldt og fugtigt hjørne, så hostaer er forhåbentlig en god plante at have her! Det er meningen at heucheraerne skal stå foran.
Jeg købte også denne mørke hirse, som også skal i krukke. Den er ikke flerårig, men jeg vil samle frø ind fra kolberne og så til næste år for jeg synes, den er rigtig flot! Den kostede 65 kroner - det var da ikke så galt?
Der må jord til og jeg benyttede chancen, da jeg blev hentet og bragt i bil! Den lille pose øverst indeholder nogle piller, som skal blandes med krukkemulden for de holder på vandet i krukken og forhindrer hurtig udtørring.
Dette lille kaffetræ er en stueplante og det sætter rigtige kaffe-frugter, det tager dog noget tid fordi træet er lille! Jeg synes det var sjovt.
Min fødselsdagsgave fra Anders er dette ferskentræ og der var tre fuldmodne ferskner på, nu er der et tilbage - de to andre er spist. Jeg vil forsøge at binde det op på espalieet, som man kan se bagved træet. Det skal nemlig stå i orangeriet i en kæmpekrukke.
Fersknerne er overmodne, men de er ligeså store som dem man køber og smager også ligesådan. Det træ har jeg ønsket mig i lang tid og blev glad, da jeg fik at vide, at jeg måtte få et i gave.
Sidste år fik jeg dette eucalyptustræ i gave
af gartneriet og det har jeg overvintret i orangeriet. Det er blevet ret højt.
De har virkelig sunde og frodige planter i Lillienlund og priserne er ikke ret høje, så man får virkelig noget guf for pengene. Hvis jeg havde bil, var jeg nok taget derned noget oftere!
I går var der frygtelig varmt dernede og der kom ikke så mange kunder og i dag var der skybrud og flere kunder, så jeg er meget glad for, at jeg også fik solgt tre bøger dernede. Vi solgte lidt pelargoniestiklinger og fik en del gode snakke om pelargonier med kunderne. Gartneriet serverede kaffe og blåbærtærte til alle. En rigtig god weekend i meget godt selskab!

fredag den 25. juli 2014
Solhatte, roser, kanna med mere.
Nu begynder mit citrongule dahlia-krukkebed at vise sin pragt!
Min ene kanna er skudt godt i vejret, men jeg kan ikke se anløb til en blomst!
Jeg har opbevaret knoldene frostfrit i en avisforet trækasse i udhuset. I februar måned blev de plantet i to krukker og der gik noget tid før de kiggede op. Sidste år lod jeg knoldene blive i krukken og satte den ind i orangeriet om vinteren. Jeg begyndte at vande i februar og det tror jeg er bedre end at grave knoldene op! For den blomstrede hele sommeren sidste år.
Klatre-løvemund igen. Nu springer blomsterne for alvor ud.
Rosen The Sheperd er i gang igen.
Mary Magdalene
Det er snart ved at være længe siden, jeg har lavet et indlæg om pelargonier, det må jeg vist rode bod på! Her er det pelargonien Karen og Linus. De står ude.
Vortemælk, som er sået i orangeriet. Den har fået godt fat og vokser meget - man kan nærmest se det dag for dag.
Hyggekrog, der vender mod sydvest.
Solhatte, roser og høstfloks. Der er stadig solhatte i knop, så jeg håber på lang blomstringstid!
Minirosen Gemma er rigtig frodig. Den har jeg to af i det store staudebed.
Høstfloks med vandmangel. Jeg håber, der kommer regn i morgen!
Hjortetrøst er næsten i blomst.
Nu er min clematis kommet igang. Den klippede jeg ned i starten af marts og troede faktisk den var gået ud, men pludselig var den klatret godt op af plankeværket og nu blomstrer den.
Jeg er så glad for, at der ikke var noget galt med mit kamera!
I aften skal jeg pakke mine fineste pelargonier til udstilling her i weekenden og jeg har også forberedt nogle salgs-stiklinger. Vi skal til gartneriet Lillienlund med Pelargonieklubben Nordjylland
Jeg håber, der kommer vand til vores haver rundt omkring i landet!

Abonner på:
Opslag (Atom)