Julemorgen med nybagte boller og frisklavet kaffe.
I går lavede jeg dej til boller, som skulle langtidshæves i køleskabet. De blev bagt tidligt i morges og duften spredte sig i hele huset.
Det var hyggeligt at gøre klar til morgenbordet, mens der stadig var mørkt udenfor.
Jeg er så spændt på næste års havesæson. Jeg får travlt med at følge min nye haveplan. I aftenskolen skal jeg holde to workshops og fire foredrag i foråret. Programmet bliver snart sendt ud.
Der er så meget at være glad for og mens jeg dækkede bord, tænkte jeg på, hvor meget haven giver til én og at jeg blandt andet her igennem min blog kan dele den med så mange mennesker.
Hermed vil jeg gerne ønske alle mine havevenner en rigtig god jul og håber I får nogle skønne dage med god mad og mange gaver.
Her hos os står alle dagene på hjemlig hygge og ren afslapning.
Glædelig jul :)
3 kommentarer:
Rigtig glædelig jul til dig og din familie Birgitte. Hvor ser det hyggeligt ud.
Haven og havelivet giver så meget og ja der er så meget at glæde sig til i det nye år. Jeg glæder mig til at se hvordan din have udvikler sig efter den nye haveplan:-)
Kære Birgitte.
Jeg håber, at du har haft en rigtig glædelig jul.
Vi har haft gæster både d 22. og d. 24. og i dag kommer der 11 gæster til brunch, for min dejlige mand har fødselsdag.
Jeg kan godt forstå at du er glad, for dit forår tegner rigtig spændende med al den undervisning. Du har så meget at give af, så det bliver bestemt godt. Det bliver også spændende at følge dine ændringer i din have.
Hav en dejlig 2. Juledag.
Mange hilsner fra Eliane.
Hej Lisbeth og Eliane. Tusind tak skal I have. Det har været nogle gode juledage, men i tirsdags og resten af ugen er jeg på arbejde, heldigvis var det en rigtig god jul vi havde sammen med familien.
Jeg er også meget spændt på næste havesæson. Jeg tror, der kommer til at ske meget!
Send en kommentar