mandag den 14. november 2016

Havevandring i vinterhave i Sønderholm

En søndagsudflugt
I går blev jeg hentet af Maria fra Livsnyderhaven - vi skulle nemlig på tur:) Hos Mette i Sønderholm var der pyntet utrolig flot op i hendes vinterhave og vi fik gløgg og æbleskiver.
Det var rigtig dejligt at komme ud i det frostklare solskin.


Det var så flot pyntet alle steder. Hun havde en del borde med rigtig meget fint pynt. Det så virkelig flot ud. Der var så mange fine ting på alle bordene.



Jeg spurgte, hvordan hun kunne samle så mange ting og vi fik en snak om, at det altid er godt at gemme skåle og fade, for pludselig en dag, får man brug for dem. Hun har også gjort rigtig mange fine indkøb både i Netto og andre supermarkeder, hvor man nogle gange kan være rigtig heldig. Noget af pyntet havde hun malet eller behandlet på anden måde, så det passede ind.


Stenene med gavebånd og lammeørekuglerne har jeg også lavet til min vinterhave, men slet ikke i samme antal. Det så virkelig godt ud, når der var en overflod af tingene. Det vil jeg tage til mig!


Jeg synes, disse "træ-opsatser" var rigtig fine. Vi får snart fældet nogle træer, så jeg tror da, jeg skal tage lidt stammer fra til sådan nogle. Jeg tror bare, jeg vil lave mine mindre og lade dem stå på et bord, men måske skal der være en enkelt eller to i viste størrelse:)


Hun havde en del espalierer og det måtte jeg lige tage billeder af også, da jeg jo er i gang med grønne vægge herhjemme. Jeg synes, det var smart, at hun lige havde sat et lille bord fast i nettet, som hun kunne pynte. Hun havde faktisk en del i beton. Det er jeg ret vild med. Jeg må på betonkursus en skønne dag!!!


Hun havde en stor og gammel troldhassel, der passede fint ind i vinterhaven.


Fuglene havde det også godt. Disse hætter med et hjerte ovenpå havde hun vist købt i Netto for en 10'er.


Jeg lagde også mærke til disse små træer.


Her er et andet espalier, som var lidt sjovt.



Det er en god effekt med lys.


Her i drivhuset sad Maria og jeg og drak gløgg og spiste æbleskiver. Lidt senere satte Dorthe sig også ind. (Hun var til foredrag hos mig i onsdags). Vi fik snakket havedrømme og idéer. Det var rigtig hyggeligt.


Det var lidt sjovt med disse puder, jeg måtte lige mærke efter om de var bløde, men de var lavet i beton og var hårde:)


Dette lille espalier kunne jeg rigtig godt lide. Jeg tror, der voksede clematis op af de fleste af disse espalierer.

Jeg synes, det var en inspirerende tur og tak til Maria, fordi vi kunne tage afsted og tak til Mette for at jeg måtte tage billeder til min blog.

10 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Sikken en flot pyntet have, I har besøgt. Jeg kiggede begejstret på espaliet med spejlet, sådan et spejl har jeg stående, jeg må vist lige vise det til Bent.
Hvor er det godt, at du og Maria kunne tage af sted sammen, vi har nu meget glæde af bloggene.

Lises have sagde ...

Det er dejligt at blive inspireret.Trenden med julehaver er meget fremherskende,men det er jo også en måde at bruge haven på i vinterhalvåret.
De rødgrenede kornel så fantastiske ud med lys.Lys under forskellige former er en selvfølge i vinterhaven.
God aften!

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Hvor ser det ud til at være en smukt pyntet have du og Maria har besøgt.
Hvor er der mange gode og fine ideer til opstillinger.

Knus fra Linda

Unknown sagde ...

Tusinde tak for de flotte billeder👍 Det er rart at se andres billeder, at se hvad der lægges mærke til.

Jeg er så rørt over dine fine søde kommentarer til billederne😊
Tak for besøget, det var så hyggeligt, at have besøg af jer.
Den 15. August 2017 er det muligt, at se haven iklædt mange skønne farver😊
De bedste havehilsner Mette

Frk. Anemone sagde ...

Sikken flot vinterpyntet have, det var da dejligt. Mange ideer og inspiration kunne hentes her:)

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Det lyder som en hyggelig tur. Det er en god ide at åbne sin julepyntede have for andre og det er også inspirerende at se andres vinterhaver. Mon de små opstammede træer er liguster?

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Det var da et dejligt besøg dig og Maria havde.Skøn julehave.Og er jo vild med de sorte espalie.
De kan jo bruges mange steder i haven.

Godaften Jette

Linda Borg sagde ...

Det var et dejligt og inspirerende indløg :) Skøn jule/vinterhave, I har besøgt!

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak skal I have:). Det glæder mig, at I også blev inspireret af at se billederne. Jeg kiggede lidt på de små træer på række og kunne ikke helt stadfæste dem. I første omgang syntes jeg de lignede dværgsyrener, men det er jeg slet ikke sikker på:)
Det er godt, hvis fru Høneballe finder en smuk opstilling til sit spejl!
Jeg fik i hvert fald nogle gode idéer med mig hjem.

Unknown sagde ...

Hej. Jeg kan fortælle jer, at det er dværg syrentræer de små opstammede træet. Jeg kalde gangen syrenstien
Bedste hilsner Mette