søndag den 4. maj 2014

Udplantning af dahlier og lidt frøplanter.

Nu begynder mine krukker så småt at blive plantet til!
Alle mine dahlier har jeg i krukker og i dag fik jeg tilplantet 18 styk. Bagefter klippede jeg kanter, men blev ikke færdig.


Dette er det citrongule bed. I år har jeg plantet gul vidunderblomst ud i krukke også, og så er der sået frø af milkmaid tallerkensmækker samt to krukker med hvid digitalis. Halvdelen er dahlierne er forspiret i orangeriet, den anden havldel består af temmelig store knolde, som jeg ikke havde store nok plastikpotter til, så de er først kommet i jord i dag.


Sådan så bedet ud den 24.07. sidste år. Der er noget at glæde sig til!


Det lilla bed blev også plantet lidt til. De tomme krukker er til sommerblomster, som er frøplanter i orangeriet. De kommer ud om 1-2 uger.


Her er bedet som det så ud 24.07. sidste år. I år bliver det suppleret med flere dusksalvier og med kæmpeverbena.


Mine pelargonier, som skal plantes ud i haven, blev foreløbigt sat ud i drivhuset. Jeg håber, jeg kan sætte dem frem om en 14 dages tid!

Det var virkelig dejligt at få lavet disse ting i dag og jeg nød sådan at være ude i haven. Jeg havde ikke fået lavet noget hele ugen og det kan især ses mellem fliserne!

5 kommentarer:

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Så er der taget hul på årets festligheder, jeg går også og overvejer om jeg skal plante mine dahlia og nogle af mine sommerblomster ud, men klapper lige hesten lidt endnu ;)

Frk. Anemone sagde ...

Åh.... det citrongule bed med de smukke Dahlia - det bliver stort igen i år, Birgitte. Glæder mig til at se det vokse til og blomstre hos dig.

Vores Dahlia står stadig til forspiring i drivhuset, men det varer ikke længe før de kommer ud i bedene.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Sikke da et dejligt billede af de cremegule dahlia.
Jeg har både sat dahlia i bedene og i krukker.........mangler lige de sidste som stadig står i drivhusetJ
God dag knus Jette

Høneballehaven sagde ...

Jeg tilslutter mig de andre, det citrongule bed er bare så smukt. Jeg satte mine dahliaer i går, håber det går godt, men jeg har ikke så mange som dig.

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem blev jeg glad for. Ja, jeg kan jo godt lide at vise mit citrongule bed - det er så flot! Jeg tror faktisk vi godt så småt kan plante ud nu!