Pelargonierne står fine endnu med mange blomster. Lyset var perfekt til billeder.
Jeg er stoppet med at gøde dem. Det gjorde jeg for ca. 14 dage siden. Jeg tror dog, det varer en måneds tid endnu, før temperaturen falder så meget, at de går i dvale.
Pelargonium Bontrosai, fik jeg af fru Høneballe, da vi besøgte hendes have i juni. Det er egentlig en Graveolens, som har fået en virus, der gør, at bladene krøller sammen. Det smitter ikke til andre pelargonier. Blomsterne bliver også sammenkrøllede. Mange samlere har denne pelargonie, som der også laves stiklinger af.
I midten er min nye Citronella. Den dufter rigtig godt af citron. Jeg har en opstammet i forvejen. Denne bliver busket.
Pelargonium Fulgidum, som ses allerforrest i billedet, med de grålige blade, er en pelargonie, som forædlerne har taget ind i deres sterile laboratorium for at bruge den kraftige scarlett-røde blomst til nye farver, når de krydser arter og sorter. Den er meget opretvoksende og kan blive ret høj.
Dette er Kathrine med den flotte røde farve. Det var egentlig en plante, jeg købte for to år siden, som var opformeret til en stor plante, der skulle klare sig en sæson. Nogle pelargonier, vælger gartnerierne at fremavle til store planter hurtigt, hvilket gør, at de har sværere ved at klare sig, når sommeren er forbi. Denne har klaret sig fint og jeg har allerede lavet flere stiklinger af den også. Hvis de klarer sig det første år, kan man behandle dem som alle andre flerårige pelargonier.
Frank Headly havde jeg for nogle år siden og kunne så godt lide de laksefarvede blomster. Desværre døde den, men nu har jeg fået en ny, som allerede er vokset godt. Den skal jeg passe godt på.
Jeg har en del brogetbladet pelargonier, som jeg har samlet i den ene vindueskarm.
Én af dem er Westdale Appleblossum, som ses her i midten. Blomsterne ligner æbleblomster, deraf navnet. Jeg har en meget gammel moderplante, som efterhånden er med kroget grene og ikke så mange blomster længere. Derfor har jeg lavet nye stiklinger som denne, som også skal bruges til opformering af flere stiklinger, da de er ret efterspurgte.
Pelargonium Triste hedder denne, som var den allerførste pelargonie, der kom til Europa i 1400-tallet. Den får gule blomster, der dufter helt vidunderligt om aftenen. Min har blomstret en gang i år. Det er en knold, som holder på vandet. Den kommer fra Afrika fra meget tørre områder.
Dette er pelargonium Inquenans, som også var en af de allerførste pelargonier, der kom til Europa. RETTELSE: Ved at krydse P.Inquenans og den, der hedder P.Zonale får man pelargonien x.Kewense. Den har jeg også, men den er ikke i blomst lige nu.
P.Zonale.
Dette er den lyserøde afdeling.
Her står blandt andet Denise, som er Pelargonieklubben Nordjyllands logoplante. Min plante er en stikling, som jeg fik af klubben i 2012 i anledning af 10 års jubilæet. Den har været lidt længe om at komme igang, men nu er det en fin plante og jeg er næsten sikker på, at jeg kan lave stiklinger til foråret.
Pelargonien Swiss Star er også en del i den lyserøde afdeling. Den får stjerneformet blomster og er tofarvet.
En tredje, som jeg synes, skal fremhæves, er Swanland Pink - en rosenknoppelargonie. Den er da flot?
Dette er den røde afdeling.
Bev Foster er en kaktusblomstrende pelargonie og af en eller anden årsag får min plante to forskellige farver blomster. Bladene er stjerneformet.
Jeg har en del duftpelargonier og den gamle koldrulle er dekoreret med nogle. Her er det fra venstre: Charity, Pepperkaka, Citronella og Dark Lady.
Flamingo er en stjernepelargonie. Den er meget rigtblomstrende og blomstrer også længe.
Disse fire er nyerhvervelser i år. Det er øverst til venstre Petit Blanche, øverst til højre Dragon Breatia, nederst til venstre Showdon og nederst til højre Princess Alexandra. Den er lidt speciel i bladene, som har en hvid tynd kant hele vejen rundt.
Min interesse for pelargonier fik jeg allerede som en stor pige hjemme hos min mormor, som havde pelargonier i sin veranda. Hun lærte mig at lave stiklinger af dem og jeg kan huske, jeg gerne ville have én af hver af alle de farver hun havde. Hun er dog aldrig gået op i navnene på pelargonierne. Det begyndte jeg også først på, da jeg blev meldt ind i Pelargonieklubben Nordjylland. Det er noget sjovere, når man ved, hvad de hedder!
Sensommerhaven.
Sol, varme og ingen blæst. Det er godt nok dejligt, at vi har fået disse skønne sensommerdage, som gør det helt sommerligt at opholde sig i haven.
Græsset er nyslået og kanterne er klippet, så jeg gik en runde med kameraet, inden jeg samlede frø.
Der er mange citroner i år og ikke lige så mange appelsiner. Det plejer at være omvendt. De modnes i løbet af vinteren.
Nogle gange overvejer jeg, om jeg skal fjerne alt græsset og så lave stier og flere bede. Men jeg går hver gang fra det, fordi jeg faktisk godt kan lide græsplænen og synes, at blomsternes farver er pæne kontraster til det grønne.
Staudebedet er godt plantet til efterhånden og det har betydet, at mange solhatte ikke er kommet op i går. De skal helst have luft og lys omkring sig og ikke får meget konkurrence fra andre planter.
Vi skulle have haft købt en parasol i forsommeren, men fik det ikke gjort. Vi har siddet ude en del og har fint kunne undvære den. Når solen har været fremme, har det været dejligt at få lidt sol i ansigtet.
Planterne i stenbedet er efterhånden ved at gro godt til. I potterne er der lewesia. Dem sætter jeg i drivhuset hele vinteren og vander dem ikke før jeg tager dem ud i haven om foråret. Det har fungeret fint. De kan nemlig ikke så godt tåle for meget væde om vinteren og slet ikke i potter.
I år er mit yndlingsbed dette krukkebed ved gavlen. Det er bygget op med lyserøde og lilla farver, som er mine yndlingsfarver. Jeg er nok også lidt stolt over, at de fleste planter er frøplanter, jeg selv har lavet.
Klatrende løvemund er vokset godt i krukken og op ad stativet. Den er da fin? Det er en sommerblomst, som jeg frøformerer.
Magnoliapinden er blevet voksen.:) Det er nu højere end mig - ca. to meter højt og har sat både sidegrene og knopper. Nu vil jeg ikke længere kalde det for en pind, men kalde det ved dets rette navn, nemlig et magnolietræ!
Det citrongule dahliakrukkebed bliver ved og ved. I år har jeg ikke haft problemer med lus. Jeg har tænkt på, om det skyldes al den regn vi har haft, eller om det kan være fuglene, for vi har aldrig før haft så mange fugle i haven som i år.
Mosens dag.
I dag var vejret heldigvis med os, da vi skulle stå med en stand. Udover en ny pelargonie fik jeg andre spændende ting med hjem.
Denne dørkrans, synes jeg, var rigtig fin.
Om et par uger skal haven for alvor efterårspyntes og jeg er så småt ved at finde ud af, hvad jeg skal bruge.
Disse store Nobolis kogler købte jeg også - 3 for 20 kroner. Dem vil jeg bruge i nogle dekorationer, både til efterår og til jul. Jeg skal jo holde julehave for Pelargonieklubben Nordjylland og forsøger at være lidt kreativ - jeg har nogle idéer, som ikke skal røbes endnu!
Et medlem i pelargonieklubben forærede mig en hel pose med pyntegræskar. De skal også bruges i nogle dekorationer. Jeg blev meget glad for dem.
Udover rengøring i går, fik jeg også begyndt på frøpose-produktionen. Det foregik foran fjernsynet.
Da jeg kom hjem fra Mosens dag, kunne jeg se i haven, at nogle krukkeplanter er ved at takke af og nok snart skal tømmes. Herligt at solen kommer i næste uge, for så kan jeg få samlet flere frø ind først.
Træer i haven.
Selvom haven er lille, har jeg dog en del træer. Dem tog jeg billeder af ud og ind mellem bygerne i dag. Her kommer deres historie.
Troldepil, som jeg købte som en lille stikling på 20 cm for en 10'er. Nu er træet 3 år gammelt og er plantet i en murerbalje. Det vil gerne sætte rodskud og det forhindrer jeg, når det er plantet i baljen.
Oliventræet købte jeg for 7-8 år siden. Det var før vi fik vores orangeri. Det overvintrede i udhuset, som er frostfrit, men der var ikke så meget lys. Nu er det blevet ret højt men også noget mindre tæt. Det er også plantet i en murerbalje, som går det lettere at transportere frem og tilbage til orangeriet.
Det lille brogetbladede træ, som er en pil, har jeg også haf i en 7-8 år. Det er aldrig blevet hverken højere eller bredere igennem årene. Det står i en krukke og har fået skiftet jord tre gange i løbet af de år.
Citrustræerne, en citron, en appelsin, en lime og to små stueappelsiner, fik jeg, da orangeriet var færdigbygget for over 3 år siden. De har allerede givet en hel del frugt, som smager godt. Jeg måtte bare have disse træer, da orangeriet var færdigbygget. De får ny citrusjord hvertandet eller hvert år.
Kirsebærtræet er 6 år gammelt og det blev fragtet hjem fra planteskolen i en meget lille bil, hvor det lå henover sæderne. Nu er det vokset ret godt og for første gang i år, var der så mange kirsebær, at vi kunne plukke ad flere omgange. De andre år har der kun været få bær, som blev spist af solsortene.
Eucalyptustræet fik jeg foræret for to år siden. Det overvintrer også i orangeriet og er også plantet i en murerbalje. Det kunne være sjovt, hvis der en dag kom blomster i det. I bunden af baljen er der sået lyserød hør, som er ved at være færdig for i år. Kameraet var vist ikke rigtig indstillet - det er beklageligt. Træet er noget mørkere gråt i virkeligheden.
Pæretræet er 10 år gammelt og udviklede sig til et hængetræ. Jeg valgte at opstamme det og det hjalp godt på væksten. Det bærer kun ganske få pærer, men de er til gengæld rigtig gode.
Der sneg sig lige et billede ind med trækvognen foran hjortetrøsten.
Fyrretræet kræver en stor krukke, så derfor er det også plantet i en murerbalje. Træet har jeg fragtet hjem på cykel fra planteskolen - en tur på 12 km. Det gik fint, man kan meget med store elastikker. Det er 3 år siden og det er faktisk vokset ret godt. Der har endnu ikke været kogler på det.
Æbletræet er nyt, det købte jeg sidste år. Det er et lavt træ, der vokser langsomt. Der er 5 æbler på det i år. Jeg håber det bliver et fint gammelt kroget træ en dag!
Dette lille æbletræ er 10 år gammelt og har været slemt frostskadet for 4 år siden, som satte det noget i stå. Det skal dog have en chance til at blive bare et lille træ. I år er der ingen æbler på det.
Blommetræet er 11 år gammelt. Det fik vi i indflytningsgave. Det har jeg klippet i for en 3-4 år siden, men fornylig lærte jeg, at man helst ikke skal klippe i blommetræer. Jeg ved ikke, hvad der er mest rigtigt, men jeg vil ikke klippe i det igen, da det satte mange vandris sidste gang.
Hængepilen var i haven, da vi købte huset, som noget af det eneste. Efter et par år flyttede jeg det hertil, da jeg skulle lave det store trekantede staudebed. Det trives rigtig godt og bliver klippet forneden hver sommer.
For nogle uger siden købte jeg en lille stikling af et tempeltræ til en 20'er, det skal plantes i en stor krukke og så håber jeg, det klarer vinteren. Når det forhåbentlig er vokset lidt mere til, skal det plantes ud i haven.
Jeg synes, træerne giver haven karakter og højde, og jeg blev faktisk lidt overrasket over, jeg havde så forholdsvist mange til denne lille have.
Det sidste træ ankommet i haven er faktisk en opstammet busk, duftende snebold. Den har været lidt længe om at finde sig til rette, men nu begynder den at sætte flere grene og blade. Den glæder jeg mig til at se, når det bliver forår igen, så skulle den nemlig gerne blomstre!
Ca.100 pelargoniestiklinger og frøindsamling igang.
Nu er trappehylden næsten fyldt op med stiklinger. Udover pelargonier har jeg også lavet stiklinger af krydderurten Cubansk Oregano. Den er rigtig god at hakke i frikadellefars eller i gryderetter.
De fleste er forskellige duftpelargonie-stiklinger.
De skal bruges til foredrag i oktober.
Cubansk Oregano skal også bruges til foredrag. Jeg vil også prøve med lakrids tagetes og chokolademynte.
Jeg gik ude en times tid her til aften og samlede frø. Vejret var helt fantastisk. Frøene opbevarer jeg i kaffefiltre og de første 3-4 dage i stuetemperatur, hvor der også er tørt, så den værste fugt i frøene forsvinder. Derefter kommer de i køleskab. Jeg plejer at lægge dem i tætsluttede bøtter med det samme i køleskabet, men i foråret viste det sig, at nogle var rådnet. Jeg tror, de var for fugtige, da de blev sat ind!
De næste par uger skal jeg bruge noget tid på at lave frøposer og i år bliver sortimentet lidt anderledes, da jeg har mange planter for første gang i haven i år. Planter, som er sået i foråret! Frøene er til salg ved foredragene.
Duftpelargonier og de kongelige pelargonier.
Mormor-pelargonierne kan også være med i selskabet!
Især duftpelargonier trives godt ude, både i regn og blæst. Faktisk trives de så godt, at de er blevet til hele buske på over 1 meter.
Denne duftpelargonie er meget blomsterrig med lilla blomster, men det er ikke for blomsternes skyld, at man har den. Det er bladene. Navnet på denne er ukendt, men den er fra Egeskov Slot og bladene ligner egeblade.
Her ser man den tæt på, som man kan se, ser den sund ud og der er stort set ingen gule blade.
Her er en anden i samme bed. Som man kan se, er den næsten lige så høj som vandtønden. Denne er knap så blomsterrig, men får også lilla blomster. Den minder i løvet om Graveolens (eller Dr.Vesterlund), men den dufter anderledes. Jeg har desværre heller ikke navnet på denne.
Det bliver spændende at se, om de kan være på deres vante pladser, når de skal ind igen. Det er ikke kun i højden, de er vokset, det er også i bredden.
Denne er pelargonien Graveolens (Eller Dr.Vesterlund) Det er den, som man havde i gamle dage og kaldte den for fiseplanten, fordi den spredte en frisk duft ud i stuen, når man rørte ved den og derved dækkende den over fiselugten i stuen. Navnet Dr.Vesterlund har den fået, fordi det siges, at den har en betændelsesopløsende effekt. Hvis man har ørebetændelse, kan man stikke et blad i øret og så skulle ørepinen forsvinde!
I morgen skal jeg tage en hel del stiklinger fra dem.
På stakittet er der Dr.Ingrid pelargonier. De har klaret sig forbavsende godt både i al regnen og blæsten. Jeg har været om dem og fjernet visne blomster løbende, så nu er der ret mange blomster i hver krukke.
Her står et par stykker på trappen. De har det lidt sværere i regnen end de andre, så når de kommer ind, bliver de klippet ned, så de kan skyde fra bunden på ny.
Kronprinsesse Mary klarer sig også ganske godt. Den er stort set ikke blevet plejet hele sommeren. Jeg har bare fjernet et par visne blade og blomster i ny og næ.
Mormor-pelargonierne kan også stå ude. Disse står dog lidt under udhænget, så de er beskyttet. Det er stiklinger efter stiklinger fra min oldemors tid og mine planter er stiklinger fra min mormor. Disse er pink og passer godt til det purpur- og pinkfarvede bed. Jeg har også nogle mormor-pelargonier, som er laksefarvede.
Zonalepelargonierne, som de kongelige og mormor-p. er ikke så glade for regn og blæst normalt, så man skal nok prøve sig lidt frem. Dufterne derimod er gode at have ude.
