mandag den 21. marts 2016

Såning i fuld gang - 400 sårum og potter indtil videre.

Søndag morgen kl. 7.30 gik jeg i gang i orangeriet.
og stoppede igen kl. 15.30, for så skulle jeg altså have kaffe.


Det var simpelthen så hyggeligt, solen skinnede og der var en behagelig temperatur. Fuglene sang udenfor og jeg kunne følge lidt med ved fuglehuset, som er lige udenfor orangeriet.


Jeg har stadig 2 hylder ledige på mine planteborde. Jeg tror ikke, det er helt nok, men at jeg nok kommer til at stille nogle bakker på gulvet. Men det lille plantebord jeg købte sidste år, har virkelig givet plads til meget som man kan se. Så det er jeg meget tilfreds med.

Noget af det jeg har sået, er:
Hvid tobaksplante
Purpur vingetobak
Sort pom pom kornblomst
lilla og blå indianermynte
Gul jakobsstige
Lyserød dværglupin
Blå og lyserød lathyrus
Voksurt
Aprikosfarvet jernurt
Grønne og røde rævehaler
Hvid solsikke
Vortemælk
Tre forskellige dusksalvier
To forskellige øjeblomst
Kæmpeverbena
Dobbelt lyserød cosmos
Alm. lyserød cosmos
Klatre løvemund
Trompet katost.

og så kan jeg ikke komme i tanke om mere.

Det plejer at lykkes ret godt med alle mine frø, så nu er forventningens glæde vakt. For vil det lykkes at få dem til at spire og gro, og hvordan bliver det, når de skal plantes ud. Vil de passe sammen i de kombinationer, jeg har tænkt og kan jeg få dem til at trives i haven?
Det er en spændende proces, der for mig har betydet, at jeg forsøger at blive selvforsynende med planter. Nu bliver det så hyggeligt at følge med i spiringen og sørge for at holde jorden fugtig.

Jeg håber, jeg er færdig på onsdag.

12 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Jeg kan godt forstå, hvis du ikke kan huske dem alle, det er meget, du har sået, men det er du jo vant til. Der er styr på sagerne :)

Vivi sagde ...

Der er godt nok noget af et så projekt du har gang i der :-) Godt du har dit orangeri!
Jeg er også begyndt at så lidt, men jeg har mine stående indendørs oppe oven på, så jeg skal ikke have det hele for hurtigt i gang, så planterne bliver ranglede inden jeg kan få dem ud i drivhuset.
Det ser jo noget blæsende ud på vejrudsigten et stykke tid frem, så det trækker lidt ud med at få sat ny plastik på drivhuset.
Jeg håber meget på, at vi har et "rigtigt" drivhus til næste forår, så er det hele noget nemmere at have med at gøre.

grethe pedersen sagde ...

Hej Birgitte.
Du er ihærdig må jeg sige og som Lisbeth siger du har styr på blomsternes navne...spændende at se når de kommer i blomst..

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Hej Birgitte, hold da op hvor du har sået meget :o) godt du har dit lækre orangeri du kan bruge til såning og forspirring. Det bliver da spændende at se hvordan du sætter det sammen.
Hvad er det der står ovre i potten bagved på det øverste billede, den med de grønne blade ?
Kh Linda

marie sagde ...

Dit indlæg får mig til at tænke på den forårsdag (1. maj?), hvor der er motorcykeloptog ud til Bakkens åbning. Lidt den samme forårsstemning.

Susanne Irming sagde ...

Det ligner mit så-rum en smule. Masser af arbejde venter forude ;)

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Godt gået nu er du kommet godt igang og ja det er nemlig superhyggeligt at stå og så og drømme om smukke sammensætninger.
Jeg skal istedet for til at så lidt om, der er nogle slags frø der ikke har spirret. Det bliver straks værre med pladsen, når det hele skal prikles ud, den tid den sorg ;)

Livsnyderhaven.dk sagde ...


En masse planter bliver det til. Det er skønt. Jeg har selv mit orangeri fyldt op, det er fantastisk!

God påske

Henrik Eriksen sagde ...

Uha så er der sået forventninger og drømme. Det kan være helt meditativt at så, og senere prikle. Du er da også begavet med et dejligt orangeri til formålet, man kan da ikke andet end nyde havearbejdet.
Venligst
Henrik

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Hold da helt op..........der er da blevet sået hos dig.
Men skønt når du kan sætte det hele ud i din have og i alle dine krukker.
Godt ar være selvforsynende med blomster.
Er selv kommet lidt i gang med at så........og nu står den på dahlia der skal i potter.
Rigtig god påske til dig Knus Jette

Lisbeth sagde ...

Hvor er det mange skønne sommerblomster du har sået. Der er en særlig stemning over sådan en forårsdag i orangeriet:-)
Jeg håber at komme igang med såning i påsken, foreløbig er mit drivhus vasket ned og de overvinterede planter pottet om, så noget sker her da.

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Mange tak for jeres kommentarer. Det glæder mig at I allesammen også har gang i såprojekter. Det er så hyggeligt. Der er mange gøremål i haven nu og det er så godt, at sæsonen for alvor er kommet igang. Jeg vil også gerne forspire mine dahlier, men ved ikke om der er plads til det:) Jeg tror, det man kan se på øverste billede er mit appelsintræ, hvis det er det, du kan se øverst til højre. Alt det andet grønne, man kan se bagved plantebordet er pelargonier.
Jeg blev meget glad for at læse, at mit indlæg har bidraget til forårsstemning:)