torsdag den 15. maj 2014

Udplantning af frøplanter

Godt 70 krukker er nu plantet til.
Måske er det flere, jeg synes bare, jeg mangler krukker, men de må jo være der?
Jeg har været ude at handle i dag og købte forskellige slags flydende gødning, to klatrestativer og ni krukker samt 10 lyserøde petuniaer og jord til mit oliventræ.


I de to terracottakrukker med stativ har jeg plantet purpur vingetobak ud og i den gamle spand har jeg plantet klatreløvemund. Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at se ud, når planterne begynder at skyde til vejs.


Klatreløvemund. Jeg ved ikke hvilken farve den får, det er en overraskelse. Jeg har byttet mig til frøene.

I det limegrønne og abrikosfarvede bed har jeg også fået plantet lidt, nemlig løveøre og lime vingetobak. Jeg mangler de grønne rævehaler og zinnia apricot.


Her er det lilla og blå bed, hvor der er dahlier, voksurt, kæmpeverbena, dusksalvie, blå staudesalvie og lathyrus samt blå lavendler. Der skal også være lidt duftpelargonier i en trækasse. Hostaerne skal flyttes ud i skyggebedet, men jeg skal lige have luget bedet først!


Her er det det pink og purpurfarvede bed, som består af dahlier, purpur kanna, forskellige heuchera, rød rævehale og purpur kongelys. På hylderne er det pink pelargonier, som endnu ikke er pottet op.


Purpur kongelys blomstrer allerede.


Her er mit lyserøde og lilla bed og det er her, jeg synes, der mangler krukker! Men jeg har vist taget nogle herfra til de andre bede.
I dette bed er der dahlier, kæmpeverbena, vidunderblomster, voksurt, gammeldags mamelukærme, syrener, petuniaer og lidt pelargonier.

Jeg er ikke for alvor begyndt at plante pelargonier ud, men det kommer!



Her er det fra modsatte ende. Det ser lidt rodet ud, men det er fordi jeg ikke er færdig og ikke har placeret krukkerne endnu.
Nu er jeg godt nok også øm i ryggen, men det går over. Jeg er så glad for alt det jeg har nået og selvom regnen stod ned stortset hele dagen i går, så plantede jeg krukkerne til. Til sidst blev jeg dog så drivende våd, at jeg måtte gå ind og holde pause. Hele aftenen gik jeg ude i det skønneste vejr og i dag har det jo været helt fantastisk!
Jeg har halvandet sæk Claus Dalby krukkemuld tilbage ud af de 20 sække, jeg købte.
Jeg kommer nok til at mangle et par poser!


I drivhuset har jeg fået pottet tomatplanterne op. Der blev 12 store potter med to forskellige slags - Black Zebra og Pomedoro. Nogle skal jeg forære væk og nogle skal jeg bytte med.
Alle planterne i krukkerne pånær dahlierne og pelargonierne, er frøsåede planter i vores orangeri og har ikke kostet mig en krone! Men jord og krukker skal jeg dog betale for!

9 kommentarer:

Lise Sørensen sagde ...

Imponerende det du kan få gjort.Det må være et stort arbejde at passe alle de krukker.
Kan du klare det rent fysisk,- flytte rundt på potterne og vand?
Jeg har begrænset anvendelsen af potter,- jeg synes det er et stort arbejde.
God week-end!

Frk. Anemone sagde ...

Hej Birgitte - din travle lille arbejdsbi - hvor er det imponerende hvad du har nået. Så mange krukker og så med egen planteproduktion i alle krukkerne. Du har altså bare styr på det med krukkerne. Jeg glæder mig til at læse med som de vokser til og giver din have en smuk frodighed.

God Bededagsferie - mon du skal en masse i haven eller andre aktiviteter med familien?

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Hold da helt fast, hvor er du kommet langt med at få udplantet alle dine frøplanter. Jeg halter da håbløst bagud,men mon ikke jeg også får plantet en del her i weekenden ;)

Lene sagde ...

Der sker da godt nok noget hos dig.
Den kongelys er bare så fin.
God weekend
med venlig hilsen
Lene Jensen

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Ja her kan du i hvert fald give mig baghjul, om jeg begriber, hvordan du finder ud af alle de frø og planter, og får priklet, for ikke at tale om at få plantet det hele i krukker. Ja her står jeg af, godt gået.

Susanne Møller sagde ...

Pust ...sikke et projekt... det må da ha´taget det meste af dagen... det bliver flot

Fru Friis sagde ...

Jeg er altså også vildt imponeret over din arbejdsomhed, det bliver et festfyrværkeri mår først det hele sætter rigtig igang. :)

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Nej hvor gør I mig glad med jeres kommentarer. Jeg har virkelig fået lavet meget og nu er der næsten ikke flere frøplanter tilbage at plante ud! Jeg har dog også hygget med familie og med naboer, så der har også været meget hygge i stor bededagsferien.
Tænk at jeg kan give fru Høneballe baghjul!!

Anonym sagde ...

Kära Birgitte, vilken flitig människa du är och så vackert det blir! Jag måste erkänna att jag blir lite avundsjuk på det lilla fina drivhuset. Finns det att köpa i Danmark? I Sverige har jag inte funnit någit liknande.
Til lykke med dine planter og en god
dyrkesaesong.
Mvh Margareta