lørdag den 17. marts 2012

Roser, gødning og komposteret kogødning

I dag har jeg ordnet alle mine rosenbede!

Heritage
Brother Cadfael













I alt 10 sække komposteret kogødning har jeg kørt ud med trillebøren i dag. En sæk til 3-4 roser. (Planteskolen anbefalede en sæk til 3 roser).

Brother Cadfael



Heritage

  Roserne i mine stativer fik også begge gødning, jeg har henholdsvis Gerbe Rose og Alchymist.

   
Begge roser er købt i efteråret og dem er jeg spændt på!

Alchymit
   
Gerbe Rose, som tåler skygge.
Mine ferskenfarvede roser, henholdsvis Shepard og Mary Magdalene fik også en tur.

Mary Magdalene
Mary Magdalene

The shepard

Jeg har to slyngroser mere, nemlig Parade, som jeg har plantet opad stakittet og i dag har jeg sat et rionet op, så de bedre kan klatre og samtidig skulle det også gerne gavne den klematis, der også vokser dér.

Roser Parade og rionet

Parade, som er kirsebærrød
     
Af andre engelske roser har jeg James Galway og Geoff Hamilton samt en Austin buskrose. Billederne med roserne i blomst har jeg lånt ved www.rosenposten.dk
Den anden gødning, roserne har fået i dag, er Osmo Rosengødning. Den brugte jeg også sidste år og disse to gødning gav meget smukke roser, så jeg håber på det samme i år! Jeg er især spændt på mine slyngroser i stativerne.  

15 kommentarer:

Nina sagde ...

Hvor har du mange fine roser. Det ser spændende ud med de nye roser, du har plantet i efteråret.
Gerbe Rose tror jeg, at jeg skal se lidt nærmere på. Er det en klatrerose?
VH Nina

Vivi sagde ...

Det ser godt ud, det du har lavet i dag, og det er helt sikkert noget dine roder synes om :-))

Katarinas trädgård sagde ...

Det kommer att bli underbart med dina rosor! Men det är nästan omöjligt att förstå att de ynkliga pinnarna kan bli en stor buske full med rosor!
Fortsatt trevlig helg!
Hälsningar
Katarina

Høneballehaven sagde ...

Jeg har også været i roserne i dag, men de var desværre ikke sunde som dine, det kan du se i mit indlæg. Jeg skulle nok også have købt komposteret kogødning til mine, men hvis de dør er det selvfølgelig spildt.
Jeg har også anskaffet mig Alchymist i vinter. Gerbe kunne jeg også tænke mig, men lad os nu se, hvordan det går med stængelsygen.

Hanne i haven sagde ...

Hold da helt op, nogle forkælede roser du har :-) Jeg håber at de bliver virkelig flotte, med alt den umage du gør dig.
Mine har fået npk idag, for det havde jeg i skuret. Og så får de noget af mine egen kompost. Men jeg skal da bestemt ikke fortælle dem hvor godt dine har det :-)

Frk. Anemone sagde ...

Så kan du sætte "tjek" ved det på din to-do-liste :) Så langt er jeg ikke nået endnu. Du har ikke klippet roserne ned endnu, vel? Det venter jeg lige lidt med.

Jeg har også købt Brother Cadfael og Heritage sidste år og er meget spændt på at se dem blomstre første gang.

Fru Friis sagde ...

Host... sagde jeg så, da jeg læste dit indlæg!! 1 pose pr. 3-4 roser...hmmm... den havde jeg ikke lige fået med. Jeg har åbenbart bare gået og "tjattet" med lidt kokompost og slet ikke i de mængder du omtaler. Jeg må vist efter det igen, hvis det skal batte noget. Så tak for info også selv om det koster en tur mere efter ko-forsyninger ;o)

Birgitte sagde ...

Hej Nina. Tusind tak for din kommentar. Ja, Gerbe Rose er en klatrerose og den kan faktisk tåle fuld skygge!

Hej Vivi. Tusind tak for din kommentar. Ja i nat har det regnet, så gødningen regner forhåbentlig ned til rødderne.

Hej Katarina. Tusind tak for din kommentar. Ja, det er utroligt, at pindene kan vokse til blomsterrige planter. Allerede nu er der en del skud i dem!

Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Ærgeligt med dine roser. Jeg skal lige ind og læse dit indlæg om lidt! Men held og lykke med Alchymisten!

Hej Hanne. Tusind tak for din kommentar. Jeg tror også, at dine roser har det godt. NPK og hjemmelavet kompost er ikke sådan at kimse af. Der er god næring i det!

Hej Frøken Anemone. Tusind tak for din kommentar. Nej jeg har ikke klippet dem ned, det gør jeg først når Forsythiaerne blomstrer (Det har jeg lært af Claus Dalby!), men jeg kan se, at der er nogle grene uden liv i, så de ryger til den tid! Held og lykke med dine nyindkøbte roser. Jeg købte mine sidste forår og der var faktisk mange blomster i dem allerede samme sommer!

Hej Fru Friis. Tusind tak for din kommentar. Ja, der skal noget til, men sidste år fik jeg også et flot resultat, så jeg tror, det kan svare sig. Godt at du kunne blive inspireret. Jeg glæder mig til at se dine roser i blomst!

mamses oase sagde ...

Hold da op det ser godt ud med dine rosenbede.
Jeg skal først til at forsøge mig med roser. Jeg har da godt nok lidt, men det er mest potteroser der er plantet ud. De gror nu godt nok, men lad os nu se.
Det kunne være jeg skulle forsøge det der ko-halløj. De sidste par år har jeg givet mine roser noget rosengødning, og det lader til de godt kan li´det. I hvertfald kan jeg se på bladene, at de ser meget mere sunde ud, OG så har der heller ikke været så meget stråleplet siden jeg begyndte at gøde. Smukke sorter du har valgt må jeg sige :-D

Frøken Solhat sagde ...

oj som de bliver forkælet dine skønne roser......det skal nok blive givet tifold tilbage om nogle måneder......det bliver så flot ;0)

Knus Dorthe

Gitte sagde ...

Det kan vist betale sig at forkæle roserne som du gør. Jeg har ikke fået givet mine roser noget endnu, men skal også have købt komposteret kogødning i år. Det er nogle skønne roser du har.

Birgitte sagde ...

Hej Marianne. Tusind tak for din kommentar. Ja, jeg synes jo, du skal kaste dig over roser også når du planlægger jeres have. De blomstrer meget rigt og længe i sæsonen de fleste sorter, så jeg synes de er taknemmelige!

Hej Frøken Solhat. Tusind tak for din kommentar, den blev jeg rigtig glad for, håber du får ret!

Hej Gitte. Tusind tak for din kommentar, jeg tror faktisk, at komposteret kogødning er rigtig godt givet ud, så held og lykke med dine.

Karina sagde ...

Der sker da noget i din have.
Hvor bliver dine planter forkælet -det er dejligt at se .-)

Birgitte sagde ...

Hej Karina. Tusind tak for din ros.

Haverose sagde ...

De er skønne, dine roser! Gir du dem sådan en omgang hvert forår?