fredag den 2. september 2011

Forårsløg

Indkøb
Det er en god dag i dag. Jeg har lige fået løn og jeg har en fridag! Så nu skulle der købes forårsløg. Jeg har surfet på nettet og fundet ud af, at Claus Dalby og Bilkas tilbud med pakker af 100 løg, er et rigtig godt tilbud. Jeg har bestilt 3 kasser cremefarvede med 100 løg i hver og så var fragten gratis!
Herudover har jeg handlet hos Jane Ep-engros, som jeg tidligere har købt blomsterfrø hos. Her handlede jeg 110 cremegule løg - både tulipaner, narcisser og hyacinter.
Jeg har aldrig prøvet at købe så mange løg før. Jeg synes faktisk, det er lidt vildt! Det blev i alt 410 løg og jeg ved, at det bliver et stort arbejde at få dem lagt i jorden, men jeg glæder mig, for jeg har allerede regnet ud hvor de forskellige løg skal være:

Der skal være ret mange i mit gule og hvide bed og så skal jeg have resten i krukker ved vores to indgangsdøre. Jeg har krukkerne pånær 3 terracottakrukker, som jeg ved, jeg kan købe billigt i Jem og Fix. Jeg skal bare have dem hentet!
Jubii - jeg føler mig rig!

Her er nogle at blomsterne, som jeg har fundet på nettet:

Tulipanen Cheers.


Hyacint City of Harlem



Narcis Mount Hood.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej birgitte
Har det lidt ligesom dig at forårsløg må der til, så i år har jeg prøvet trifolium frø.
Og også til mine krukker( også jem og fix) men i lilla toner. så er vinteren ikke så slem og komme igennem når man ved der er masse af nye forårs bebuder på vej. Sidste år var vi i Gram ved en tulipan forhandler , der gik vi nok lidt af mok for det var godt nok billigt.
ender gerne med hvert år og ligge masse af løg (4oo ikke udsædvanligt).
Så held og lykke med dine.

Hilsen Helle

Anonym sagde ...

Hej Birgitte
Sikke et arbejde, der venter dig med at få plantet alle løgene, men belønningen venter om nogle måneder.
Har du plads til dem alle? Synes selv det ender med, at jeg bliver ved med at støde på andre forårsløg, når jeg selv skal grave nye ned (og så mange har jeg altså ikke, måske jeg bare er for uopfindsom hvor jeg planter de nye løg)

Høneballehaven sagde ...

Ja du har da næsten købt i industrielle mængder, det bliver flot, når de kommer op til foråret. God arbejdslyst. :-)

Birgitte sagde ...

Hej alle tre.
Tusind tak for jeres kommentarer. Det er jeg rigtig glad for. Ja, jeg synes også, at jeg har købt i industrielle mængder. Jeg har faktisk kun forårsløg i et bed ud mod fortovet og slet ingen i hele resten af haven. Nu bliver der forhåbentlig nogenlunde fyldt i mit hvide og gule staudebed og så i krukkerne. Jeg har set i et haveblad, at man kan få en slags "pind" til at lave huller med. Sådan én kunne jeg godt tænke mig!

Hanne i haven sagde ...

Wow, ja, jeg synes ihvertfald også at du har købt industrieller mængder :-D
Hvor er jeg allerede spændt på at se dit bed og krukker i foråret, for det må bare blive så flot.
Så mange løg har jeg aldrig plantet på én gang, men jeg kunne godt tænke mig at prøve :-)
Jeg ved desværre ikke hvor man køber den der løg-pind.
God weekend med havevejr :-)

Landbohaven sagde ...

Du kan glæde dig. Det bliver rigtig flot.
Sidste år købte min mand 2000 usorterede tulipanløg. Det blev bare fin.

Birgitte sagde ...

Hej Hanne og Landbohaven.
Tusind tak for jeres kommentarer. Ja, jeg glæder mig også allerede til at se resultatet!