lørdag den 21. oktober 2023

Efterårs høst.

 Haven her i oktober.

Efter stormen i nat har jeg været ude at se om der var sket nogle skader. Der var heldigvis ikke andet end en krukke som var revnet, en stolpe der var knækket og det lille stakit var væltet. Hus og orangeri var der ikke sket noget ved. Det var nådigt i forhold til mange hårdt ramte længere nede i landet.

I efteråret er der tid til at høste. Der skal samles frø ind til næste års blomsterflor, dahliaknolde skal graves op og opbevares frostfrit. Krukker med sommerblomster skal tømmes. Der skal luges og renses fliser en sidste gang inden vinter. Græsset blev slået i ugens løb.


Haven har præsteret i flere måneder nu så godt som den kunne og jeg har været glad. Nu skal den hvile og samle kræfter til næste havesæson. Jeg glæder mig allerede.
Men jeg vil dog gerne lige nyde haven lidt endnu. Når stormen har lagt sig, vil jeg gerne pynte op med lys og efterårspynt. Det er hyggeligt selvom det godt kan være koldt, og jeg bruger haven på en god måde de sidste måneder i året.

At høste kan også finde sted på andre måder. Vi har flere venner, som har et langt arbejdsliv bag sig og de høster nu frugterne af mange års arbejdsliv. Det er dem så velundt. Der er mange, der giver alt hvad de har på arbejdsmarkedet og tjener måske også godt, de kan i deres efterår også høste frugterne af mange års slid.


Haven skal passes og plejes igennem sæsonen og så kvitterer den med flotte farver og sen blomstring langt ind i efteråret.


Blåbær og jostabær er plukket og lagt i fryseren, så vi kan have noget godt til vinter. Jeg har 7 blåbærbuske og en jostabærbusk. Jeg har også stikkelsbær, ribs og solbær.



Blåbærbuskene er  plantet i højbede og indhegnet, så fuglene ikke kommer først og spiser det hele.

Der er så mange flotte og stærke farver og nye indtryk inden løvfald for alvor slår igennem.


Dette bed blev etableret i år. Jeg glæder mig til at se det næste år. 


3 kommentarer:

marie sagde ...

Mon det var årets indlæg, Birgitte? 😊 Det var hyggeligt at se, at din have trives og har det godt

Høneballehaven sagde ...

Dejligt at høre fra dig igen. Der er skønne farver i din have, jeg håber, der også kommer fine farver her med tiden.

Paraguay sagde ...

I'm thankful for the positive and uplifting energy your blog brings into the digital space.