Plankeværk og såning.

Plankeværket er næsten færdigt.
Der mangler dog nogle brædder på bagsiden og i siderne. I dag har Anders været ved at gøre klar til at sætte en låge op. Jeg har stået hele dagen i orangeriet og sået.

Plankeværet står nu i skellet. Alle stolperne er støbt ned i jorden med cement og brædderne er sat på med skruer. Det var et råd, Anders fik, da brædderne efterhånden er mange år gamle og bruger man skruer, er det noget nemmere at få brædtet af, hvis det skal skiftes ud.
Man kan godt se åbningen midt i plankeværket. Dér skal der være en låge.

Bagved plankeværket er der en halv meter, som hører til naboens grund, men han vil ikke bruge det stykke, så Anders har spurgt om vi må bruge det og det måtte vi godt.
Vi har en tandem og nogle reservecykler, som fylder ret meget i udhuset, hvor der også er havemøbler og forskellige redskaber. I dette ingemandsland vil vi gerne opbevare reservecyklerne.

Og for at beskytte cyklerne mod vind og vejr vil Anders bruge disse stålplader som et tag over ingenmandslandet, så cyklerne kan stå derunder. Stålpladerne blev gravet frem, da anlægsgartneren var her og fjernede alt det skidt og møg, og selvsåede træer, der var bag plankeværket før. Man kommer ikke til at se "cykelskuret" fra haven. Måske bliver der også plads til trillebør og sækkevogn.
Lågen bliver sådan, at den åbnes væk fra haven, så jeg kan have mine bede og planter uden at vi skal trampe alt for meget rundt i det hele.

På dette billede kan man se, hvor plankeværket gik før og hvor det går nu. Der er en god meter, som er blevet lagt til haven. Plankeværket til venstre skal blive der og nu vokser der klatreroser op af det. Lige bag plankeværket til venstre har vi vores brændestabel, men det er ikke ad denne vej, man skal ind til den. Denne her lille passage kan bruges til at stille haveaffald eller en stige eller andet bagved, så det bliver gemt væk. Når plankeværket er helt færdigt, skal vi have sat udendørslamper på. Dem fik jeg i julegave og jeg håber, de giver et hyggeligt lys udover planterne. På plankeværket har jeg en idé om at der skal vokse clematis.

Påskeklokkerne er sprunget ud. De hang lidt med hovederne her til morgen, fordi der har været frost i nat.

De har begge smidt frø tidligere, så der nu er kommet lidt flere små påskeklokker. Det er kun godt:)

Stinkende nyserod ser fin ud. Som man måske kan se, så pibler vorterod op overalt i bedet. Jeg kan simpelthen ikke følge med med at fjerne dem, så de får være og heldigvis visner de ret hurtigt ned igen.

Klokken ni i morges gik jeg i gang med at så og jeg blev færdig kl. 16.30. 
Jeg har sået 44 forskellige planter og mangler nu kun lyserød og blå lathyrus samt timeviser og kæmpe skælhoved. lathyrus-ærterne har jeg lagt i blød her til aften, så de er klar til at blive sået i morgen.

Nu kommer der en liste, med alt det jeg har sået, hvis I ikke orker at læse dem alle er det fint nok, jeg bruger listen til at holde styr på dem alle.

Stauder havde jeg sået i forvejen:
Hvid staudelathyrus¨, purpur solhat, mørk stjerneskærm, mamelukærmebusk, heuchera, geranium, stedmoderblomst gul, rosa spydverbena. Kæmpemargurit, lyserød ridderspore, kniplingeblomst, purpur kongelys, gul jakobsstige, akeleje, pink løvemund, hvid og purpur digitalis.

Sommerblomster, jeg har sået i dag:
Voksurt, lille voksurt, tre forskellige solsikker, appelsintagetes, purpur tobaksplante, trompet katost, almindelig cosmos, gul cosmos og dobbelt cosmos, drejeblomst, Jomfru i det grønne, rød mølle, kardinallobelie, pragtlobelie, sort kornblomst, lilla frøkenhat, indianermynte blå og lilla, mamelukærme, hjertegræs, rød rævehale, kæmpeverbena, klatreløvemund, ampelpileurt og rosenslynger.

Jeg er kommet i tanker om, at der skal være nogle flere farver i krukkerne langs husmuren i indkørslen samt ude foran. Jeg har altid holdt disse i gule og hvide blomster, men muren er hvid og jeg tror, det er pænere med noget mere farverigt.
Det grønne i foliebakken er kæmpemarguritter. De skal prikles ud snart. Forhåbentlig bliver det mandag eller tirsdag, jeg får tid til det.

Nogle frø har jeg sået rigtig mange af, mens andre kun er få frø. Jeg har nogenlunde styr på det, der skal prikles og har overblik over bakker og potter til formålet. Der er også en del frø, hvor der ikke er mange i hvert sårum eller potte, så de skal ikke prikles om.
Jeg fylder sårum og potter med 2/3 dele blomstermuld nederst i potten og en tredjedel så og priklejord øverst. Det øverste jord er gødningsfrit og det er godt, når rødderne er helt små, for så tåler de ikke gødning. Når de så er vokset større og begynder at kunne optage gødning, så vokser de videre ned i blomstermulden. På den måde sparer jeg en omprikling og skal kun prikle de potter, hvor der er mange frø.

Det var lidt om, hvad der er sket hos os i dag. Rigtig god søndag aften.