fredag den 15. juli 2016

Sommerferie

Sommerhaven fra morgenstunden.
Vi er nu kommet hjem fra vores tur til Sverige og jeg kunne se, hvor meget, det var vokset på de 5 dage i haven. I morges var jeg ude med kameraet.


Valmuerne blomstrer flere steder i haven.



Dahlierne er også godt på vej nu og der er mange knopper.


Jeg har alle mine dahlier i krukker.



Tallerkensmækkerne er vokset godt, mens vi har været væk.


Der er en stor blomst på vej i kanna'en.


Den gammeldags Mamelukærme, som jeg for mange år siden fik frø af, af min svigermor og jeg har sået dem hvert år lige siden. Dem er jeg meget glad for. Der er rigtig mange blomster i dem i år.


Dobbelt cosmos har jeg sået hvert år de sidste 3 år. De er meget nemme.


Stjerneskærm er jeg også helt vild med og så er den rigtig fin i buketter. Jeg har flere forskellige slags.


De er plantet sammen med hvid kongelys.


Nu varer det ikke længe før trompetkatosten blomstrer. Det er frø, jeg samlede sidste år i haven og jeg har to krukker med dem.


Skyggebedet er også godt i gang. Jeg har den gule fredløs både som brogetbladet og som grøn. Hostaerne er ved at fylde en del.


Alunrod trives godt på plantebordet.



Hvis jeg skulle vælge et yndlingsbed i haven, bliver det nok dette, selvom de andre følger tæt efter.:)



Jeg er lidt skuffet over mine hvide solsikker. Jeg havde forventet, at de blev mindst lige så høje som mig, men det er de langtfra.


De er heller ikke hvide, men sart gul.


Den første vidunderblomst er sprunget ud. Det er så fin en plante.


Kongeliljerne dufter helt fantastiske. 


Der er mange pærer i år. Det er espalieret og det skal vistnok snart strammes lidt op.


Rosen Gerbe.


Rosen Parade.


Der er rigtig mange knopper i høstanemonerne.


Hjortetrøst. Den blomstrer først senere.
Der er så meget i haven nu, at det er svært at begrænse sig. Jeg kan godt lide bare at gå rundt og se på det hele, men jeg tror dog, at jeg skal slå græs senere i dag.
Jeg har fået en idé til to store projekter i haven og min bror og Anders har lovet at hjælpe mig. Det bliver dog ikke i år! Jeg vender tilbage til projekterne, når det bliver aktuelt!


7 kommentarer:

Eliane Petersen sagde ...

Kære Birgitte.
Dejligt at have dig hjemme igen og sikke det hele blomstrer i din have. Man skulle tro I har haft mere sol end vi har, for vores planter er langt bagefter dine. Jeg undrer mig især over dahliaerne, der kun når mig til maven. Sidste år var de alle højere end mig. Stilkene er også ekstremt korte, så nogle af dem må ligge i en skål.
Mange hilsner fra Eliane

marie sagde ...

God sommerferie, der er masser af blomster i din have, som du kan gå og nyde. Stjerneskærm er bestemt også en staude, som jeg er meget glad for. Bedet med kongeliljerne er nu også fint.

Casa Rosen- en Kolonihaveblog sagde ...

Kære Birgitte. Ja der sker meget bare man er væk et par dage så du kan sikkert se at det hele er vokset meget. Og tillykke med fødselsdagen i går 😀
Jeg glæder mig til at høre om dine nye projekter.
Kram fra Linda

Birgitte sagde ...

Hej Eliane. Tak skal du have. Ja, det er godt at komme hjem, når det hele ser fint ud. Jeg var lidt nervøs for, at krukkerne ville mangle vand, mens jeg var væk, men der må have regnet en del, for det hele stod så fint.

Hej Marie. Mange tak. Ja stjerneskærmen er en fin plante. Jeg er glad for, at du kunne lide mit bed med kongeliljerne. Der ligger mange tanker bag sammensætningen.:)

Hej Linda. Tak skal du have. Jeg havde en rigtig god dag. Ja, der sker meget selvom man kun har været væk nogle få dage. Det kunne være rart med noget mere sol og vindstille vejr.

www.AnettesFlora.com sagde ...

Hej Birgitte!
Hvor ser det skønt, og frodigt ud hos dig. Jeg er noget imponeret over at du har så mange krukker, og at du formår at holde dem så flotte.
Fortsat rigtig god ferie!
Med hilsner Anette

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Så er jeg vendt hjem igen efter en skøn tur til London og Hampton Flower Show...........og viser masser af billeder derfra.
Men hvor ser der bare godt og frodigt ud i din have.Lige nu er alting jo i blomst.Mine høstanemoner står i fuld flor lige nu.Jeg er overrasket over hvor stor forskel der er på væksten af dahlia om de står i krukker eller i bedene.Mine i bedene er blevet oven meter i højden og enorme i bredden.Men dejligt at det hele trives hos os begge.Rigtig god dag Knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej Anette og Jette. Mange tak for jeres kommentarer. Ja, alting er i fuld gang nu og jeg synes, det er så spændende at gå rundt og se hvordan de forskellige blomster-kombinationer passer sammen. jeg er godt tilfreds!