mandag den 24. marts 2014

Deling af stauder

Sikke et vejr.. nu er min lille planteskole ret indholdsrig!
I dag har jeg delt hvid digitalis og hvid Campanula. I planteskolen har jeg nu tæppepileurt, natviol (hvid eller lilla), dagliljer, lammeører, digitalis og campanula. (Mange af hver slags)


Den hvide digitalis og campanula'en skulle meget gerne komme i blomst i år. De blomstrede nemlig ikke sidste år. Jeg potter dem op med Claus Dalbys krukkemuld.
Planterne skulle jeg gerne sælge i løbet af sæsonen, så jeg håber, det kan friste nogle.


Tæppepileurten er ikke delt, men den har jeg derimod lavet stiklinger af i efteråret og de begynder nu at skyde, så det viste sig at fungere.
Jeg tror, jeg kan takke den milde vinter for, at mine krukker med stauder er så overfyldte. De har været grønne hele vinteren og er nu nærmest vokset ud af krukkerne. Disse bliver plantet om med kun en lille tilbageværende del af planten.


Her kan man se lammeøren og digitalis'en. De fylder allerede godt dér i sensommeren sidste år.

I morgen aften skal jeg holde foredrag igen. Hvis du/I har lyst til at komme og være med til mine foredrag, kan I se tilmeldingsmuligheder på www.blomsterforedrag.dk Der er endvidere mulighed for at købe planter fra planteskolen og også pelargonier.

10 kommentarer:

Unknown sagde ...

Sikke en stor digitalis; det bliver rigtig flot til sommer. Jeg har også delt en del planter mhp salg på plantemarkeder, men det kniber med plads ;-)

Heidi sagde ...

Hej Birgitte
Det var da en rigtig god ide, med en lille planteskole, og med alle de fine planter du lykkes med, bliver jeg helt sikkert fristet ;)

Høneballehaven sagde ...

Er der ikke en køb og salg gruppe i nærheden af dig på fb, det er sådan jeg får solgt lidt og så i forbindelse med åben have, det er du jo i gang med.

Bente sagde ...

Ja det bugner i dine potter. Jeg håber, du har held med at få afsat lidt af alt det du får produceret.
Men som Lisbeth siger, er det nok en god idé at finde interesserede i nærheden af dig.

Tim Skovrup sagde ...

Et spændende udvalg i din planteskole :) - det glæder mig at læse at det kører på skinnerne med dine foredrag :) :)

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Ærgeligt at der er så langt op til dig........for det lyder spændende med dine foredrag.
og sikke da et udvalg de har af blomster .......håber du får afsat nogle af dem.Knus Jette

Vivi sagde ...

Det er så dejligt med sin egen lille planteskole :-)
Jeg glæder mig til, at jeg snart skal i gang med at plante ud af noget af det, jeg har i stående i mine planteskolebede :-)

Frk. Anemone sagde ...

flittige Birgitte - det er dig i en nøddeskal :) Men sikken god ide at dele stauderne og så sælge ud af dem, sikkert også billigt for køberne. Den hvide campanula er bare smuk, mon ikke det lykkes i år med den gode krukkemuld.

Håber dit foredrag i aften er velbesøgt.

Landbohaven sagde ...

Håber du får solgt nogle af dine mange planter.
Jeg har i flere år haft planter med på marked, og det er da lykkedes at komme af med nogle.
Håber også jeg når det i år igen.

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for alle jeres gode kommentarer. Dem er jeg glad for. Ja, det er sjovt at man kan få så mange planter ud af en enkelt. Jeg mangler kun 4 krukker nu, så har jeg delt dem alle - hvilket er virkelig tiltrængt!