Det var lidt for grønt i år.
Mine grønne rævehaler blev store og flotte, men det var mest dem sammen med de abrikosfarvede roser The Sheperdes og Mary Magdalene, som fyldte bedet ud.
Roserne var meget flotte:
De grønne rævehaler blev store og flotte, men som en kant, såede jeg abrikosfarvet tallerkensmækkere hele vejen rundt, de voksede også godt, men desværre var der en fejlfarve i leverancen, så der var få abrikosfarvede og mange mørkerøde, som gav et helt forkert synsindtryk!
Udover de abrikosfarvede roser og tallerkensmækkerne såede jeg abrikosfarvede Frøkenhat, blandet med limegrønne. Jeg såede dem på friland ret sent fordi foråret var så koldt. Desværre nåede de aldrig rigtig at blomstre. Jeg tror, der var en lille håndfuld i blomst.
Her er zinniaerne på vej op.
Næste år dropper jeg tallerkensmækkerne og de limegrønne zinniaer.
I stedet for har jeg købt frø af en anden abrikosfarvet sommerblomst, som jeg vil så i orangeriet og plante ud som en kant hele vejen rundt:
Jeg har købt frøene hos Thompson og Morgan. Jeg har det latinske navn, men kan ikke huske, hvordan det staves lige nu, men det er en sommerblomst.
Derudover forsøger jeg at købe frø af den abrikosfarvede zinnia, som jeg købte hos Kerneliv.dk sidste år, men de har dem desværre ikke i sortimentet i år.
Jeg fandt et amerikansk firma, hvor jeg ikke kunne vælge Danmark som leveringsadresse, så nu har jeg sendt dem en mail i håb om, at jeg kan købe dem alligevel.
Det er meningen, at de skal fylde pladsen ud mellem de grønne rævehaler! Jeg VIL have fat i frø og giver ikke op!
Da jeg plantede bedet, tænkte jeg ikke på, at selvom roserne er abrikosfarvede, så er deres grønne blade også en vigtig del i bedet, så derfor er den eneste limegrønne farve næste år, rævehalerne!
7 kommentarer:
Sidst jeg såede rævehaler, blev de kun 7-8 cm høje og de skulle have været 1,5 m. Ved ikke helt hvad der gk galt der:-) Syntes ellers at de er så smukke især i buketter.
Jeg har også brugt tallerkensmækkere for at fylde beddet ud, men nu er mine efterhånden også ved at være fyldt ud af stauderne, så måske springer jeg også over smækkerne til sommer.
God advent
Spændt på at se sommerens udfoldelse i dette bed - tror det bliver skønt!
Hvad med lidt lette skyer af løvefod - det holder i min optik altid med deres syrlige farve og smukke blade!?
Dejlig 3. advent og julehilsner fra
Katinka
Roserne er meget smukke i bedet, men ærgerligt resten ikke blev, som du havde tænkt dig, heldigvis er du klar til at hoppe op på hesten igen :) det er godt, det bliver spændende at se det til sommer.
Dine rævehaler var nu fantastiske over alt forventning.
hej Birgitte Jeg er også glad for frøene fra Thomson og Morgan.Køber mange frø når vi er i London.
Smuk rose samme med det limegrønne.Kan godt forstå at du ikke vil have tallerkensmækker i dit bed.De bliver alt for dominerende.Jeg vil også foreslå lodden løvefod som Katinka.Rigtig god advent knus Jette
Hej Karina. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg glad for. Mærkeligt med dine rævehaler!
Hej Katinka. Tusind tak for din kommentar. den blev jeg glad for. Jeg har allerede lodden løvefod i et andet bed og har læst flere steder, at den breder sig kraftigt. Det må den gerne dér, hvor den er nu,men ikke i dette bed! Hvis mine rævehaler mislykkes næste år, tager jeg det op til overvejelse igen. Tak for idéen!
Hej Lisbeth. Tusind tak for din kommentar. Ja, det er med at komme op på hesten igen. Men som mange siger, så er der altid noget at gøre i sin have - man bliver heldigvis aldrig færdig!
Hej Jette. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg glad for. Ja det engelske firma har rigtig mange frø, man skal passe på, at klikfingeren ikke går amok! Heldig at du kan købe direkte på stedet!
Men man kan altså få løvefoden i en miniudgave, og den er ikke særlig aggresiv!
Rævehaler en en dejlig sommerblomst, som passer ind mange steder pga farven.
Det bliver spændende om du får fat i de nye sommerblomster, du har kig på!
Hej Bente. Tusind tak for din kommentar. Nej, det vidste jeg ikke, så er lodden løvefod straks noget helt andet! Det vil jeg overveje. Tak for tippet.
Send en kommentar