Lathyrus Odoratus Flagship - Ærteblomst

Ensfarvede purpurfarvede ærteblomster
Nu er ærteblomsterne godt på vej. Jeg såede dem i maj på friland og har nu støttet dem med bambuspinde, så de kan komme godt op og få fat i læhegnet ved terrassen.

Det er ikke kun for synets skyld, men også på grund af duften!

Brother Cadfael var den første rose i mine nye bede, der sprang ud.

Duften gør mig glad.
Det er et frygtelig blæsevejr udenfor, så jeg måtte lige ud og fotografere mine udsprungne roser, inden blæsten ødelægger dem. Jeg er træt af blæsevejr!

Det er lidt pudsigt for der er mange knopper i roserne, men det er kun denne ene blomst, der er sprunget så meget ud. Forhåbentlig overlever knopperne blæsten.

Jeg vil plukke en buket og sætte ind i stuen!

Opsamling af regnvand

Anders har selv udtænkt og konstrueret nedenstående:
Vintønden som teknologisk fænomén til opsamling af regnvand.

Umiddelbart virker det jo oplagt at bruge en vintønde til opsamling af regnvand. Der er dog det problem, at vintønder ofte er konstrueret således, at vinen er sendt ind og ud igennem samme hul - et hul, som er placeret på siden midt i det hele. Dvs. man skal lægge tønden ned og vende hullet opad for at få vand ind og nedad for at få vand ud. Det er en tung proces, for sådan en tønde kommer let til at veje over 100 kg i fyldt tilstand.

Den smarte løsning på at få vandet UD er at stille tønden lodret op og bore et hul i siden, tæt på bunden. og montere en lille hane her (man kan få udmærkede plastikhaner). Hullet skal være en anelse mindre i diameter end hanens gevind, således at man kan skrue den i. Træet til sådan en tønde er så tykt, at det ikke er nødvendigt at bore et gevind. Til gengæld skal man have en ordentlig boremaskine og et godt bor.

Her opstår så et nyt dilemma, for hvis man placerer hullet helt tæt på bunden af tønden, for at få så meget vand ud som muligt, opstår der problemer med at få plads til en vandkande nedenunder til aftapning. Løsningen kan her være at stille tønden op på nogle sten eller lignende - eller smartere og kønnere: at beholde den på jorden og montere en lille slange (evt. en cykelslange) for enden af hanen, som man kan løfte op i en bue over til de vandkander, man benytter.



Et andet absolut relevant problem er at få vandet IND. Her tænker du nok, at så skal man bare lave et hul i toppen og lede vandet ned fra tagrenden denne vej. Men det går simpelthen ikke, for hvad sker der så, når tønden er fyldt, og det fortsætter med at regne? Så vil vandet løbe ovenud, danne en sø oven på tønden og fortsætte ned på jorden, hvor det gradvist vil gennemvæde området op mod huset, så fundamentet skrider og bygningen styrter i grus. Forsikringen vil ikke dække og naboerne vil stille erstatningskrav for at skulle se på en ruin. I sidste ende vil du gå bankerot.

Løsningen er at lave et overløbssystem inde i nedløbsrøret fra tagrenden, der sikrer at alt det vand, der er til overs, efter at tønden er fyldt op, fortsætter videre på autoriseret vis via nedløbsrøret til kloakken. Sådanne indsatser til nedløbsrør kan man købe i byggemarkeder, men i vores tilfælde vil vi konstruere en selv, der er særlig velegnet til formålet.

 



Den består simpelthen af en plastikkop uden hank med samme tykkelse som nedløbsrøret, som sættes op med bunden nedad. I denne er der nederst boret 3 huller svarende til tykkelsen på tre stykker slange på ca. 20 mm, som man har skaffet på en eller anden måde. Den ene slange føres via et hul i nedløbsrøret over mod vandtønden og ned i et hul i toppen af tønden med præcis samme diameter. De to øvrige stykker er bare nogle stumper på 7-8 cm, som går igennem plastikkoppen. De tre slanger er fuget sammen med koppen, så de sidder fast i bestemte højder. Den, der er lavest, er den der fører mod tønden, dvs. den fyldes først, og når den er fyldt til randen og helt op i røret, begynder vandet at stige, og et par centimeter oppe ledes det via de to næste slanger videre direkte ned i afløbet. Når alt er klart, skal koppen selvfølgelig sættes fast i røret med lidt fugemasse eller lignende, så vandet ikke smutter igennem langs siden.

Men så let er det nu alligevel ikke. For hvad nu med den luft, der findes inde i tønden, når vandet tilføres? Den skal ud, og det kan den kun komme gennem samme hul, som vandet kommer ind, og så kommer der til at ligge en sø oven på tønden, hvis der er utætheder. Er der ikke det, vil der slet ikke komme noget vand over i tønden på grund af trykket. Løsningen er at tage en stump ledning, f.eks. en antenneledning, der er længere end slangen over til tønden, afisolere den og trække hele indholdet ud, så man kan puste igennem den. Den proppes nu ind i den rigtige slange, således at der stikker noget ud i toppen inde i koppen i nedløbsrøret og sættes fast på denne måde med noget gaffa-tape. Således vil luften kunne "fise" denne vej ud, mens vandet løber ind i tønden.

Et sidste problem er det vand, der lægger sig oven på tønden, blot fordi det regner. Dette kræver et lille hul boret igennem kanten af tøndebåndet på toppen på det laveste sted.

Med dette på plads har du etableret det optimale vand-tønde-system, som tilmed vil skabe et område i din have med duft af vin i den første periode.

Nu er roserne sprøjtet for 2.gang i år.

Tre gange i løbet af sæsonen.
I dag har jeg sprøjtet roserne for 2.gang ifølge min gødningsplan. Næste gang er til august. I dag er den første rose Brother Cadfeld næsten helt sprunget ud og den dufter virkelig godt - som parfume.

Der er mange flere blomster på vej!

Austinroserne blomstrer mere og mere. Deres farver er nærmest ildrød. De har nu mange blomster og også stadigvæk mange knopper. Det kan ses på billederne fra i går.

Stueplanter

Clivia og Odensjö Nouturne
Lige nu er der ikke mindre end tre blomster i min clivia, som er en plante jeg fik af min oldemor for snart 30 år siden. Hun lever ikke mere, men det gør min mormor og hun har også en stikling fra samme plante. Hendes står i verandaen.

I vores TV-stue har jeg en pelargonie, der er fuld af blomster lige nu.

Odensjö Nouturne

Jeg ved, at Clivia findes i flere farver, blandt andet en cremegul. Den vil jeg rigtig gerne have fingre i, men jeg aner simpelthen ikke, hvor jeg kan skaffe den. Jeg ved Claus Dalby har sådan en i sit væksthus, han har vist fået frø fra England, som han selv har sået. Jeg kunne godt finde på, at spørge ham, om han ved, hvor man får disse frø!

De første roser er sprunget ud

Dette er roserne langs huset. Jeg husker ikke navnet på den, kun at det er en Austin rose og at den er remonterende, så den blomstrer fra nu af og frem til frosten.

Jeg er rigtig glad for, at jeg har plantet tæppepileurt som bunddække, nu begynder beddet at ligne noget!
Alle mine historiske roser er fulde af knopper, to roser er næsten sprunget ud, så jeg skal være parat med kameraet.

Lupiner

Lyserøde og blå.
Mine lupiner blomstrer endnu.

Der findes en "lupin-planteskole" i England, som forædler lupiner. (Westcountry Nurserys). De har patent på planterne fordi hver plante er nogle år om at blive sin helt egen sort. Jeg har forsøgt at bestille en meget flot lyserød - helt anderledes end den på billedet - men desværre sender de ikke ud af Stor Britanien. På en eller anden mystisk måde er det lykkes Claus Dalby at få dem tilsendt. Mon han selv betaler transporten?
Det er utroligt så lille verden bliver med internettet. Man kan få tilsendt planter fra hele verden, men man skulle måske indføre en slags kontrol, for nu har det lige været oppe i nyhederne, at der er kommet nogle biller ind i landet, som æder alle træer! Dem kunne vi jo godt have været foruden!