onsdag den 22. juli 2015

Pelargonierne i orangeriet.

En stor glæde.
Hvis en plante kan gøre mig glad, så er det pelargonier. I går fik jeg nurset dem allesammen og fejet og støvsuget i orangeriet. Vi skulle nemlig have gæster i formiddag.
Nu kommer der nogle billeder uden ord, men jeg har navnene på dem allesammen.:)






















Pelargonium Grandiflorum hedder denne og navnet passer fint, for der er virkelig mange blomster.
En anden dag vil jeg lave et indlæg med de pelargonier, som var de første, der kom til Europa. Jeg har dem alle tror jeg nok.


Dækket op til brunch i formiddags.


Jeg har været ude at plukke lodden løvefod og ærteblomster. Jeg plejer at synes, det er svært at plukke blomsterne i haven, men i morges var jeg så spændt på at se, hvor fint bordet blev med blomsterne. Jeg blev meget tilfreds og synes glasvaserne passer fint til dem..
Jeg havde travlt op til i dag, for jeg har bagt boller og franskbrød, lavet cheesecake med ribs fra haven, lavet rabarbermarmelade (også fra haven) og tomatmarmelade. Der var også omelet med røget laks og forskellige bær til youghurten. Og så var der mynteblade og citronverbena til te samt ost og pålæg. Der blev rigtig gået til den så det var dejligt. :)

4 kommentarer:

Min Kolonihave- Casa Asti sagde ...

Hej Birgitte, du har godt nok mange flotte pelargonier. Hvor er dit bord flot og mine tænder kom til at løbe i vand da du skrev hvad gæsterne skulle have, jeg håber de nød det.
Kh Linda

Henriette Holst sagde ...

Hej. Sikke en flot samling du har, de er skønne. Er drivhuset opvarmet eller hvordan vinteropbevarer du alle de planter.
Sikke et flot og indbydende bord du har dækket.
Hilsen Henriette Holst

Tina Pedersen sagde ...

Kære Birgitte Sikke mange dejlige børn du har i vindueskarmen. Jeg har kun en enkel Dr. Ingrid på min terasse. Men den er til gengæld stor. Bord dækning blev Dahlerup perfekt, de løuvefod er slet ikke tossede til dekorationer.
Sikke du har kræset om gæsterne, lutter lækkerier, det kan da ikke have blevet andet end Vellykket. Kh Tina

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer. Dem er jeg glad for. Ja, heldigvis blev der spist godt og nogle fik opskrift med hjem, så jeg tror, det var vellykket:)
Til Henriette: Orangeriet er vinteropvarmet ved hjælp af en lille pilleovn, som er billig i drift. Der er minimum 5 grader derinde, når der er frostvejr og det kan pelargonier og middelhavstræer godt klare.