fredag den 27. marts 2015

Det pibler op ude i haven.

Og nu er der påskeferie - med masser af tid til mange gøremål!
I dag opdagede jeg de første narcisser i knop.


Narcisser i knop.


Jeg har ikke meget stedsegrønt i haven, kun lidt. Jeg prøver at finde plads til flere, men denne krukke er blevet plantet til med 3 vækster fra nogle juledekorationer, som jeg efterfølgende har skilt ad og plantet disse ud. Jeg tror, det er thuja. De er vokset rigtig godt i det år der er gået. På et tidspunkt kunne jeg godt tænke mig at stamme dem op og lave nogle kugler på stammerne, men måske skal de gro et år mere?


Gåseurt på vej. Den skal have nyt jord.


Tete-a-tete fra Gartneriet Floragreen.


Påskeliljer.


Slyngroserne Gerbe med mange bladknopper. Jeg har læst, at man helst ikke skal klippe slyngroser ned, så det gør jeg ikke. De andre roser vil jeg klippe ned i år. Det har jeg ikke gjort før, men jeg tror, det er en god idé at gøre det.


Knopper i Magnoliaen - dem glæder jeg mig til. De er så flotte i farven.


Nu må jeg da vist have løgkrukkerne ud, ellers når jeg ikke at nyde synet af dem:) De står i det lille drivhus og der sker ting og sager, når solen skinner.
Måske laver jeg en prioriteringsliste med alle de opgaver jeg har gemt til denne ferie, så jeg er sikker på, at jeg når det, jeg gerne vil!

5 kommentarer:

Esther - Min lille store have sagde ...

Vi har også en alenlang liste for gøremål i påskeferien....godt kæresten har fri ugen efter også...haha...så er der håb om vi når det meste.

God arbejdslyst.

Susanne sagde ...

Det er jo skønt, at man virkelig kan se, at foråret er på vej. Det bliver mere og mere grønt derude :-)

De stedsegrønne har lidt et blakket ry og mon ikke det er derfor, at flere af os, som er "staudegale" har svært ved at få dem ind i bedene. Jeg prøver også på at få lidt ind, så der også er noget at kigge på i vinterperioden.

Thi hi - her har jeg også en liste så lang. Spændende hvor lang vi alle når med vores lister. God arbejdslyst :-)

Høneballehaven sagde ...

Hej Birgitte
Jeg så lige en rose på en af billederne, den trængte meget til en klipning. Jeg har svaret dig en gang til, det må du hellere læse, men du er nok i gang.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Ja !!! vi er vist mange der har en liste over gøremål på denne årstid..........men synes vi er meget godt med.Skal have sået en del flere sommerblomster.
Og synes også at du skal lade thujaen vokse lidt mere inden du begynder at formklippe den.
Rigtig god arbejdslyst knus Jette

Birgitte sagde ...

Hej alle fire. Tusind tak for jeres kommentarer. Ja, det er startet godt med supergodt vejr hele dagen, så jeg har nået en del allerede.