torsdag den 5. marts 2015

Forårsfornemmelser.

Klappet og klart!
Haven er så klar til at få luget bede, fjernet blade og kviste, klippe stauder ned og måske også sætte løgkrukkerne frem? Alle bedene "venter bare på" at jeg skal komme med rive, hakke og skuffejern  Endelig skulle temperaturen kommer over de 4-5 grader, det har været nu længe.


Orangeriet er nu gjort forårsklart. Komposteret kogødning til roserne er hjembragt og nu bliver det MILDERE i vejret. Så nu skal haven luges og klippes!
Jeg tog billeder i går af alt det,som pibler op af jorden, men da jeg kiggede dem igennem, var der så mange visne blade og kviste mellem løgvæksterne, at jeg gemte dem væk igen:)
Nogle vil jeg da godt vise frem!


Min lille magnolia-pind har dobbelt så mange knopper som sidste år - nemlig fire! Også mange bladknopper, så det er også klappet og klart til sol og mildere vejr.

Når bedene er luget igennem er de klar til kompost. I år skal alle bedene jordforbedres med kommunekompost (hvilket jeg altid har været heldig med 7-9-13). Det gør jeg ca. hver 3.år.
I 22 år har jeg tilbragt min forårsferie i den svenske skærgård hos min mormor, hvor jeg har gjort hovedrengøring. MEN i år skal jeg være hjemme HELE ferien og pga. meget arbejde her i vinter har jeg optjent ikke mindre end 2 uger. Jeg er SÅ KLAR til forår i haven!

Claus Dalbys krukkemuld skal fragtes hjem, dahlierne skal snart forspires. Derfor er det skønt at tænke på, at orangeriet er klappet og klart til dette projekt!


I går var jeg i lokalavisen og fik reklame for mine foredrag - foredragene er klappet og klar. 
Nu håber jeg bare, at foråret også er klappet og klart, så skal jeg give den gas!

7 kommentarer:

Frk. Anemone sagde ...

Hvor har du været flittig - så er det desto mere skønt at de nu endelig lover to-cifrede havetemperaturer - for jeg skal da love for at vi er klar til en omgang have snart, ikke?

Din magnolia pind lover stor fremgang - det går den rette vej :)

Ja, der skal luges og hentes forsyninger til krukker og bede, det bliver en travl og sjov tid.

God arbejdslyst og heldigt med ekstra ferie, det må du nyde.

Høneballehaven sagde ...

Ja vi kan snart ikke vente længere. Men jeg lader nu løvet ligge lidt endnu i bedene. Der er stadig meget vådt mange steder endnu derude. Jeg har dog planer om snart at gøde roserne med naturgødning, det gjorde jeg også sidste år først i marts måned.
Herligt for dig med to ugers ferie, så kan du rigtigt nyde det og slappe af i haven. Din mormor kom vel også på plejehjem så vidt jeg husker.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Hvor er det det dejligt at du nu kan koncentrere dig om din have i heler 14 dage.
Og der er jo altid nok at tage sig til på denne årstid.
Har lige været en tur i Bilka og købt både jord og komposteret kogødning...............så nu er det bare med at komme i gang.
Tør ikke rigtig sætte alle mine krukker udenfor endnu........men længes efter at se alle mine tulipaner......så godt at jeg har fundet billeder frem fra sidste år til min blog.Men skal have alle mine dahlia til forspiring.
Rigtig god ferie knus Jette

Anna Vibeke sagde ...

Du har en meget inspirerende blog, efter at have læst dagens indlæg, har jeg skrevet en arbejdsseddel over de ting, jeg vil koncentrere mig om denne weekend. Jeg tro jeg får travlt :))

Birgitte sagde ...

Hej alle fire. Tusind tak for jeres gode kommentarer. Det glæder mig, at mit indlæg kan være inspirerende :) Ja, nu kan vi forhåbentlig få mange gode dage. Jeg har lige været til svigermors fødselsdag i København, så i dag var første havedag for mig. Nu må vejret gerne være med os hele ugen!

Landbohaven sagde ...

Hele 14 dage i haven. Det håbe jeg du nyder.
Det ser nu ikke ud til, at der er ret meget at luge efter i DIN have.
God arbejdslyst.
Jeg håber vejret er fin i morgen, så jeg også kan komme i haven.

Birgitte sagde ...

Hej Landbohaven. Mange tak for din kommentar. Den blev jeg glad for. Ja i dag var det godt nok koldt!