lørdag den 10. december 2011

Hvad foregår der hos planterne om vinteren?

Dyrene spiser sig tykke og fede og går i vinterhi, hvor de tærer på fedtet, men hvad gør planterne?



De etårige planter, der kun vokser fra forår til efterår dør, men deres frø overlever. Frø kan klare rigtig mange frostgrader uden at miste spiringsevnen. Det er fordi vandindholdet i frø er meget lavt, så derfor kan de tåle mange frostgrader.
Stauder flygter fra vinteren ved at visne ned. De overlevende dele sidder jo nær eller i jordoverfladen eller helt nede i jorden. De visne pinde har en beskyttende funktion. Ifølge en artikel jeg har læst, klarer stauderne sig bedst, hvis man lader være med at klippe al det visne væk om efteråret. De tørre frøstande er samtidig til gavn for fuglene.



I træernes knopper og inde i barken er der meget liv og de kan tåle mange frostgrader. De levende celler indeholder vand i et hulrum og fylder det meste af cellen. Når træet forbereder sig til vinteren, opløses stoffer i dette vand og frysepunktet sænkes. Derfor skal temperaturen være meget lav, før opløsningen fryser til is. Vandet i træet føres fra rødderne til bladene gennem et rørsystem, men om vinteren er der ingen vandbevægelse, men det er vandfyldt. Alligevel fryser det næsten aldrig fordi vand ikke fryser ved 0 grader. Inde i træet er vandet rent og ubevægeligt og så fryser det først ved temperaturer på minus 40 grader eller derunder. Det betyder, at vandet er underafkølet, ligesom den regn, der bliver til isslag, når den rører jorden eller planterne.



Udtørring er en alvorlig risiko. Sidste år udtørrede den ene af mine kirsebærlaurber og mit lille fine æbletræ. Jeg klippede alle de døde grene væk og såsnart jorden var tøet op, kunne rødderne igen suge vand og så kom begge dele sig faktisk igen. Omend de er sat noget tilbage i væksten. Det lille æbletræ blev hårdt ramt, men det har fået en ny chance, da jeg synes, det er spændende at se, om det kan komme sig helt.



Der sker det, at når jorden er frossen, så nedsætter planterne fordampningen så meget som muligt for at undgå udtørring.
En plante fylder sig med oplagsnæring inden vinteren, men den bruges ikke under vinterdvalen, men derimod om foråret til at danne nye rødder og knopper og blade. Dyrene bruger deres oplagsnæring om vinteren og tærer på fedtet, fordi de skal opretholde en hvis legemstemperatur; de har organer, der skal holdes igang. Disse "problemer" har planterne ikke.
Men planterne har et indre ur og springer sjældent ud for tidligt, men som vi har set flere steder, kan de fristes til at spire, når der er mildt! Forrige år blomstrede mine æbletræer for tidligt, så blomsterne ikke blev bestøvet og de fik også frost, derfor var der næsten ingen frugt. I år er jeg spændt på, hvordan mit lille æbletræ skal klare sig og jeg håber sådan, at der kommer mange nye grene til foråret, så det kan vokse sig større!
Det tekniske i dette indlæg har jeg læst om i et gammelt Haven og syntes det var interessant. Jeg husker det bedre, når jeg skriver det ned!

9 kommentarer:

Susanne sagde ...

Det er fantastisk, at planterne har udviklet disse overlevelsesmekanismer. Og heldigvis for det, for det gør havelivet noget lettere, at vi ikke skal tilplante det hele forfra hvert år :-)

Det bliver spændende at se, hvordan dit æbletræ klarer vinteren. Jeg krydser fingre :-)

Helle sagde ...

Så viseligt det hele er indrettet - det er da fasinerende :o)
God weekend
Kh Helle

Høneballehaven sagde ...

Ja og rhododendron lader deres blade hænge for at nedsætte fordampningen, når det fryser for meget. Det er for at beskytte sig. De ser ud som om de er døde, men det er de heldigvis sjældent. Derfor er det vigtigt at sørge for, at rhododendron har fået vand nok inden vinteren sætter ind. I år tror jeg næppe, det er et problem.

Lene sagde ...

Så blev man så klog :). Tak for det.

Frøken Solhat sagde ...

Ja naturen er så fantastisk indrettet at man ikke kan andet end at tage hatten af ;09

Dorthe

Birgitte sagde ...

Hej allesammen. Tusind tak for jeres kommentarer og tak fordi I syntes det var brugbar viden. Jeg synes også, at det er fantastisk som naturen er indrettet. Jeg tror faktisk, at naturen er meget stærkere end mennesket og har mange flere kræfter!

Katarinas trädgård sagde ...

Tack snälla för ditt tips om hur man undviker problem med att kommentera, det verkar fungera!

Så kloka växterna är!

Hälsningar
Katarina

Gitte H sagde ...

Tak for informationen :-)

Birgitte sagde ...

Hej Katarina og Gitte. Tak fordi I fandt vej hertil!