Over 101.000 sidevisninger på min blog!
Jeg har bagt en cheese cake i dag for at fejre dette tal. Jeg skal overraske Anders og Zacharias lige om lidt med kaffe og kage. De har slet ikke opdaget kagen i køleskabet endnu!
Kongeliljerne blomstrer for fulde drøn nu og de udsender en helt utrolig dejlig duft. De gror i pæon og lægekvasurt bedet, hvor de nu næsten har overtaget blomstringen. (Lægekvasurten blomstrer også stadig).
Bedet er placeret ved stakittet ud til fortovet. Jeg håber, at de forbigående både nyder synet og duften. Jeg går selv derhen flere gange for at indsnuse den vaniljeagtige duft.
Man kan vist efter et par år, grave løgene op og dele dem, så man får endnu flere. Men jeg synes også jeg kan huske at have læst, at bedet udvider sig af sig selv i løbet af nogle år, så der efterhånden kommer flere og flere.
Jeg fik nogle penge i fødselsdagsgave og nogle af dem har jeg brugt på to stole til mit mosaikbord.
De koster 100 kroner stykket i Jysk lige nu og er af galvaniseret stål, som er sprøjtemalet. De skulle derfor aldrig begynde at ruste!
Her kan vi sidde i aftentimerne med en kop kaffe eller te!
9 kommentarer:
Jeg har også selv kongeliljerne, og mine er begyndt at sprede sig. De dufter helt vidunderligt. Fine stole du har købt.
Ja lilje regal eller kongeliljerne er skønne, duften ikke mindst.
Tillykke med de 101000 klik, god idé at fejre det med kage :) Der er mange der klikker ind på vores blogge, ingen tvivl om det. Jeg synes det er rigtig godt.
Stolene er fine og billigt er det.
Sikke et læsertal, det er flot :) Uhm, cheesecake - I love it.
Jeg har ingen kongeliljer, men vil helt sikkert overveje det, de dufter jo helt fantastisk.
Hej Birgitte
Stort tillykke med de mange visninger. God ide at fejre det med kage ;o)
Tillykke med det hele - jeg får en ubændig trang til at lave cheesecake.
Tillykke med det......og nu bliver jeg da helt vild for at få cheesecake. Det er mindst 100 år siden jeg har lavet det sidst!
Hej Birgitte.Tillykke med de mange sidevisninger.....det er rigtig flot.Og flotte liljer du viser.Og nyd det sidste af din ferie.
God aften knus Jette
Hej allesammen. Tusind tak for jeres søde kommentarer og for lykønskningen. Ja, der er mange, der kigger med og det er bare så hyggeligt. Cheesecacen var supergod. Vi havde den i to dage til kaffen.
Tillykke med de mange sidevisninger :-)
Send en kommentar