onsdag den 5. juni 2013

Syren-boblebad og andet blomsterhav

I fuld gang med lugningen...
Jeg har nydt de sidste tre aftener ude med havearbejde og er nu halvvejs igennem lugning af mine bede. Duften af syren og citrus spreder sig mere og mere i haven og det er en dejlig oplevelse at gå rundt.


Der er ved at være mørk og det kan ses på lyset på billederne.


Jeg har to dværgsyrener i kæmpekrukker og duften er fantastisk. Som bunddække har jeg lyserøde petuniaer, som forhåbentlig vokser udover kanten.


Mit blå og lilla krukkebed står med knopper og nogle blomster er sprunget ud.


Purpur haveknopurt


Lilla natviol - næsten sprunget ud.


I bonderosebedet blomstrer alle tre lige nu. De er ved at være ret store og det er første gang, at alle tre blomstrer på samme tid. Man kan godt se mine kongeliljer, de skulle gerne tage over, når bonderoserne takker af.


Flere bonderoser. I bedet er der også lægekvasurt, som også først blomstrer efter bonderoserne, de er også vokset godt.


Mine hvide hornvioler er i fuldt flor. Det ser ligesådan ud under oliventræet. Jeg fik dem nærmest smidt i nakken i Netto i starten af april.

I morgen står den på mere lugearbejde og rensning mellem fliserne foran huset. Der er nok at se til. Jeg fik også plantet flere planter ud i dag og har nu næsten ingenting tilbage, der skal ud. Mangler dog stadig lidt.

5 kommentarer:

Bente sagde ...

Ja de syrener dufter så dejligt. De hvide hornvioler er svære at se, tror de har fået for meget lys.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Syrener er slet ikke til at undvære i vores haver.Har også lige vist mit store syrentræ.Fin opstillinger du viser med alle dine krukker.
Vi var rigtig mange bloggerer i går i Kolding....det var en rigtig god dag.Knus Jette

Lene sagde ...

Syrener er dejlige, jeg var en tur hos Heides planteskole i Thisted tirsdag, de har rigtig mange og jeg købte også en enkelt.
Dejligt at du er kommet igang med bedene, jeg er slet ikke gennem dem endnu, men det når jeg vel på et tidspunkt:-)
Jeg glædes dagligt over de flotte æggeskals pelargonier.
Jeg har ikke glemt klokkeranken, den står lige pludselig ved din dør:-)
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland

Jette Hollesen sagde ...

Dine dværgsyrener er jo rigtig dejlige og det er jo fint, at man kan
have dem i krukker.

Birgitte sagde ...

Hej Bente. Tusind tak for din kommentar. Ja, lyset var jeg ikke så heldig med, jeg skal lige finde ud af at indstille kameraet til aftenlys.

Hej Jette. Tusind tak for din kommentar. Jeg vil gå ind på din blog om et øjeblik, glæder mig til at læse, hvad du har skrevet.

Hej Lene. Tusind tak for din kommentar. Ja, jeg har jo fundet ud af, at du godt kan lide at komme rundt! Jeg vil blive meget glad, hvis der pludselig stod en klokkeranke ved min dør.

Hej Jette. Tusind tak for din kommentar. Den blev jeg glad for. Jeg har nok haft mine syrener i krukker i 5 år nu.