søndag den 23. februar 2014

Generalforsamling i Pelargonieklubben Nordjylland

Gule ærter, flæsk og medister!
Måske en lidt underlig overskrift, men dette får vi altid til generalforsamling. Det er Lisbeth og Villy som laver maden. Kirsten og jeg havde bagt kage til kaffen. Dagen var rigtig hyggelig og så blev jeg genvalgt til bestyrelsen, hvor jeg fortsætter som webmaster også. I kan se vores hjemmeside på www.pelargonie.dk 


I orangeriet er jeg næsten færdig med at potte alle mine pelargonier om og lave nye stiklinger. Jeg mangler ca. 15 planter. P.t. har jeg ca. 130 stiklinger, hvoraf jeg vil prøve at sælge de fleste.


Jeg har klippet planterne temmelig meget ned. En del af dem var blevet noget ranglede, fordi jeg ikke klippede dem så langt ned sidste år. Det har jeg forsøgt at rode bod på nu.
Billederne i dette indlæg er fra oktober sidste år.


Jeg tror faktisk, jeg kan komme op på næsten 200 stiklinger - det er helt vildt! Så mange har jeg aldrig haft før.


Om en tre uger begynder jeg at gøde, når jeg vander og så håber jeg, at de blive tætte og blomsterrige igen!

På generalforsamlingen fremlagde vi denne havesæsons arrangementer og jeg glæder mig rigtig meget til dem. De bliver lagt ud på vores hjemmeside,  når medlemsbladet er kommet i trykken og sendt ud. Der var mødt ikke mindre end 27 op til generalforsamlingen og det er rigtig flot.

4 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Tillykke med genvalget, det var et flot fremmøde. Du kan noget med alle dine stiklinger, det er godt at have noget at sælge af, så du kan købe nye planter :)
Du kan også sælge dit overskud af frølinger, men mon ikke også du har planer om det.

Jette sagde ...

Hej Birgitte.Dejligt med stor fremmøde til jeres genealforsamling.Og hold da helt op med stiklinger du har fået lavet.Sjovt nok har jeg selv lige ompottet mine pelargonie og lavet nye stiklinger i dag.Viser lidt af dem i dag.......det er mest duftpelargonie jeg har.
Det har bare været det mest fantastiske vejr i dag......så lidt skulle der ske.Godaften knus Jette

Bente sagde ...

Ja tillykke med valget! Det var da dejligt, så er du både i bestyrelsen og webmaster!
Du har travlt med både foredrag og stiklinger....
Herligt med så mange pelargonier.

Birgitte sagde ...

Hej alle tre. Tusind tak for jeres kommentarer. Ja, det er en god følelse at få noget fra hånden. Mine stiklinger er rigtig fine og jeg er meget glad for den samling jeg har fået lavet!