Sider

fredag den 26. januar 2024

Forventningens glæde.

 I går skinnede solen og der var lunt udenfor. Jeg fik helt forårsfornemmelse og begyndte at tænke på al det jeg kan komme i gang med udenfor. Jeg glæder mig til at sætte alle mine løgkrukker frem. Jeg så til dem i går og kunne se flere krukker, hvor det allerede spirede. Jeg glæder mig til at komme ud i bedene og rydde op - klippe de visne stauder ned, klippe græskanter blandt andet.


Inde i mit orangeri er der også en forventningens glæde, for snart skal jeg i gang med at så nye planter. Snart finder jeg mine så-materialer frem og får dem gjort klar. Inden længe skal jeg kigge i mit frø sortiment og udvælge de planter, der skal plantes ud i krukkebede når der ikke længere er frost.


Jeg kan også snart få fejet og "gjort rent" i haven efter de storme der har været. Og i orangeriet begynder jeg i slut februar at klippe pelargonierne ned og skifte jorden ud i potterne.



Jeg glæder mig til at følge med i alle planter, der pibler op af jorden og så kan jeg også tilføre jorden i bedene ekstra næring, så planterne får god grokraft.


2 kommentarer:

  1. Ja det bliver godt at komme i gang igen, men vi skal nok vente lidt.
    Hilsen Lisbeth som stadig følger med.

    SvarSlet
  2. Your blog has become a cherished resource, providing knowledge and inspiration.

    SvarSlet

Hej. Jeg bliver glad for at få en kommentar, så hold dig ikke tilbage. Jeg svarer på alle kommentarer, da det er en stor glæde, at du tager dig tid til at skrive til mig. Mange hilsner fra Birgitte på Nettet.